I hele verden deltager tusindvis af patienter med colitis ulcerosa i kliniske forsøg, der undersøger nye behandlingsmuligheder. Der er i øjeblikket 92 igangværende studier, der tester forskellige terapier – fra biologiske lægemidler til innovative former for iltbehandling. I denne artikel beskriver vi 10 udvalgte forsøg, der tilbyder håb om bedre sygdomskontrol og forbedret livskvalitet for mennesker, der lever med denne kroniske tarmsygdom.
Igangværende kliniske forsøg for colitis ulcerosa – nye behandlingsmuligheder i 2024-2025
Colitis ulcerosa er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, der forårsager betændelse og sår i slimhinden i tyktarmen og endetarmen. Sygdommen påvirker dagligdagen betydeligt for tusindvis af mennesker med symptomer som mavesmerter, diarré og rektal blødning. I øjeblikket pågår der intensiv forskning i nye behandlinger, der kan give bedre symptomkontrol og længerevarende remission.
Forskere over hele verden tester forskellige tilgange – fra nye biologiske lægemidler, der hæmmer specifikke inflammatoriske proteiner, til innovative kombinationsbehandlinger og alternative terapier. Denne artikel giver et detaljeret overblik over de mest lovende forsøg, der i øjeblikket rekrutterer patienter i Europa.
Nye biologiske lægemidler og kombinationsbehandlinger
Sammenligning af risankizumab og vedolizumab til behandling af moderat til svær colitis ulcerosa hos voksne, der ikke har modtaget målrettede terapier
Lokationer: Østrig, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige
Dette studie sammenligner to forskellige biologiske lægemidler: risankizumab og vedolizumab. Begge lægemidler virker ved at påvirke immunsystemet, men gennem forskellige mekanismer. Risankizumab blokerer interleukin-23 (IL-23), et protein der spiller en central rolle i inflammationsprocessen, mens vedolizumab forhindrer visse hvide blodlegemer i at trænge ind i tarmvævet.
Studiet inkluderer voksne patienter med moderat til svær colitis ulcerosa, som ikke tidligere har modtaget målrettede biologiske behandlinger, men som har forsøgt konventionelle behandlinger som aminosalicylater, steroider eller immunmodulatorer uden tilstrækkelig effekt. Deltagere skal have en modificeret Mayo-score på 5-9 point og en endoskopisk subscore på 2-3, hvilket bekræftes gennem en undersøgelse af tyktarmen.
Behandlingen varer i 48 uger, hvor deltagerne vil modtage enten risankizumab eller vedolizumab. Risankizumab gives som subkutan injektion (under huden), mens vedolizumab administreres som infusion direkte i en vene. Studiet evaluerer, om risankizumab er mindst lige så effektiv som vedolizumab til at opnå forbedring i tarmlægningen og reduktion af symptomer som afføringsfrekvens og rektal blødning.
Studie af effekten af guselkumab og golimumab til patienter med moderat til svær colitis ulcerosa
Lokationer: Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige
Dette forsøg undersøger effekten af at kombinere to forskellige biologiske lægemidler: guselkumab og golimumab. Guselkumab virker ved at målrette interleukin-23, mens golimumab hæmmer tumor nekrose faktor-alfa (TNF-alfa), begge vigtige inflammatoriske proteiner.
Studiet rekrutterer patienter med moderat til svær aktiv colitis ulcerosa, som har vist utilstrækkelig respons på eller ikke kan tolerere mindst én avanceret terapi. Deltagerne skal have en colitis ulcerosa-diagnose i mindst tre måneder før studiestart.
Behandlingen gives som subkutane injektioner og fortsætter i op til 48 uger. Nogle deltagere vil modtage kombinationsbehandling med både guselkumab og golimumab, mens andre vil få kun ét af lægemidlerne eller placebo. Studiet bruger en speciel injektionsanordning (UltraSafe Plus™ Passive Needle Guard) til selvadministration af medicinen. Det primære mål er at evaluere, om kombinationsbehandlingen kan føre til klinisk remission ved uge 48 sammenlignet med behandling med kun ét lægemiddel.
Studie af effekten af TEV-48574 til voksne med moderat til svær colitis ulcerosa eller Crohns sygdom
Lokationer: Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Norge, Polen, Slovakiet, Spanien
Dette studie tester et nyt eksperimentelt lægemiddel kaldet TEV-48574, som indeholder det aktive stof duvakitug. Det er et biologisk lægemiddel designet til at reducere inflammationen ved at målrette specifikke signalveje i immunsystemet.
Studiet inkluderer voksne mellem 18 og 75 år med moderat til svær colitis ulcerosa eller Crohns sygdom. Deltagerne skal kunne kommunikere effektivt med forskerteamet og forstå studiets karakter og potentielle risici.
TEV-48574 administreres som subkutan injektion hver anden uge i 14 uger. Nogle deltagere vil modtage placebo for at sammenligne effekten. Studiet overvåger nøje bivirkninger, ændringer i laboratorieprøver og vitale tegn som blodtryk og puls. For colitis ulcerosa-patienter er det primære mål at opnå klinisk remission ved uge 14, mens studiet for Crohns sygdom-patienter fokuserer på endoskopisk respons.
JAK-hæmmere og små molekyler
Studie af colitis ulcerosa: effekten af filgotinib og gallium (68Ga) chlorid hos patienter med tarmfibrose
Lokation: Nederlandene
Dette innovative studie kombinerer behandling med billeddiagnostik for at forstå udviklingen af fibrose (arvævsdannelse) i tarmen hos patienter med colitis ulcerosa. Studiet bruger filgotinib, en JAK-hæmmer, som virker ved at blokere enzymer, der bidrager til inflammation.
Deltagerne skal have aktiv colitis ulcerosa bekræftet gennem endoskopi med en endoskopisk Mayo-score på 2 eller højere. Sygdomsaktiviteten skal også være bekræftet enten gennem tarmultralyd (der viser en tarmvægstykkelse over 3 mm) eller forhøjede inflammationsmarkører (CRP over 5 mg/L og/eller fækal calprotectin over 250 mg/kg).
En særlig billedteknik kaldet FAPi-PET/CT bruges til at opdage og overvåge fibrose. Denne metode anvender en radioaktiv sporstof ([68Ga]Ga-FAPi-46), der binder sig til fibroblast-aktiveringsprotein, som ofte findes i arvæv. Studiet følger deltagerne i 24 uger og analyserer ændringer i gen- og proteinekspression i slimhindeprøver fra tarmen. Målet er at identificere biologiske veje, der fører til fibrosedannelse, og hvordan filgotinib påvirker disse processer.
Studie af langtidssikkerhed og effektivitet af upadacitinib til patienter med colitis ulcerosa
Lokationer: Østrig, Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Spanien
Dette langvarige opfølgningsstudie evaluerer sikkerheden og effektiviteten af upadacitinib over flere år. Upadacitinib er en Janus kinase (JAK) 1-hæmmer, der virker ved at blokere specifikke enzymer involveret i den inflammatoriske proces.
Studiet er primært for deltagere, der allerede har været med i et tidligere studie (M14-234) og enten ikke responderede på behandling, mistede respons eller fuldførte det tidligere studie. For at være inkluderet skal deltagerne være i stabil tilstand uden symptomer som hyppige afføringer eller blødning i mindst 6 måneder. En nylig endoskopi skal vise mild eller ingen inflammation.
Upadacitinib gives som en modificeret frigivelsestablet på 30 mg dagligt, som tages oralt. Den modificerede frigivelse betyder, at medicinen frigives langsomt i kroppen. Studiet inkluderer også et subdoptimeringsunderstudie, hvor dosis kan justeres baseret på individuel respons. Deltagerne overvåges regelmæssigt med fysiske undersøgelser, vitale tegn og laboratorieprøver for at sikre sikkerhed og følge sygdomsudviklingen.
Studie af langtidssikkerhed af etrasimod arginin til patienter med moderat til svær aktiv colitis ulcerosa
Lokationer: Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien
Dette åbne forlængelsesstudium fokuserer på langtidssikkerheden af etrasimod arginin hos patienter med moderat til svær colitis ulcerosa. Etrasimod virker ved at modulere sphingosin-1-fosfat (S1P) receptorer, som spiller en rolle i immuncellers bevægelse og inflammation.
Deltagerne skal have deltaget i visse tidligere studier relateret til colitis ulcerosa og opfylde specifikke betingelser, såsom at have gennemført bestemte besøg eller have en specifik endoskopisk score. Kvinder i den fødedygtige alder skal have en negativ graviditetstest og ikke amme ved studiestart, samt acceptere at bruge effektiv prævention.
Medicinen tages som en tablet oralt, og studiet forventes at fortsætte indtil juni 2029. Gennem studiets forløb evalueres behandlingens effektivitet ved at måle andelen af patienter, der opnår klinisk remission og respons ved uge 52 og 104. Der foretages også endoskopiske evalueringer for at vurdere forbedringer i tyktarmens slimhinde.
Alternative og innovative behandlingstilgange
Studie af kontrolleret frigivende nicotinamid (CICR-NAM) tabletter til behandling af mild til moderat colitis ulcerosa
Lokation: Tyskland
Dette innovative studie undersøger en ny tilgang til behandling af colitis ulcerosa ved hjælp af nicotinamid, en form for B3-vitamin, i en speciel tabletform designet til at frigive medicinen i bestemte dele af tarmen.
Studiet rekrutterer patienter mellem 18 og 80 år, der har været diagnosticeret med colitis ulcerosa i mindst 3 måneder og har oplevet mindst ét sygdomsudbrud i de seneste 12 måneder. Deltagerne skal have mild til moderat sygdomsaktivitet med tegn på rektal blødning, synlige ændringer i tarmslimhinden ved endoskopi og øget afføringsfrekvens. Inflammationsscoren skal være større end 4 på Robarts Histology Index, og sygdommen skal påvirke et område større end 15 centimeter fra endetarmsåbningen.
Behandlingen varer i 52 uger og er opdelt i to faser: de første 12 uger fokuserer på indledende forbedring af symptomer, og de følgende 40 uger evaluerer langsigtede fordele. Den maksimale daglige dosis er 3 gram. Patienter, der allerede tager 5-ASA-medicin, kan fortsætte med samme dosis i den første fase, men dosis kan reduceres (men ikke øges) i den forlængede behandlingsfase.
Studie af effekten af hyperbar iltbehandling til patienter med moderat til svær colitis ulcerosa
Lokation: Nederlandene
Dette særligt innovative studie undersøger brugen af hyperbar iltbehandling (HBOT) hos patienter med colitis ulcerosa. Behandlingen involverer indånding af rent ilt under øget tryk i et specielt kammer, hvilket øger iltleveringen til væv.
Deltagerne skal have en dokumenteret colitis ulcerosa-diagnose i mindst fire måneder med moderat til svær sygdomsaktivitet (total MAYO-score på 5 eller mere og MAYO ES på 2 eller mere). De skal tidligere have forsøgt og ikke responderet på eller ikke tolereret visse behandlinger, herunder orale kortikosteroider, azathioprin eller 6-mercaptopurin, anti-TNF-terapi, vedolizumab og skal i øjeblikket være i behandling med ustekinumab eller tofacitinib.
Behandlingen bruger medicinsk ilt (OXYGENE MEDICINAL AIR LIQUIDE REUNION 200 bar) administreret gennem inhalation. Antallet af HBOT-sessioner varierer mellem grupperne, med nogle der modtager 20, 30 eller flere sessioner. Studiet overvåger forskellige sundhedsparametre, herunder sygdomsaktivitet, blodgennemstrømning i tarmen, immuncellepopulationer og ændringer i cytokiner (signalmolekyler i immunsystemet). Særligt fokus er på at forstå de molekylære effekter af terapien og hvordan den påvirker koncentrationer af andre lægemidler, patienterne måtte tage.
Komparative effektivitetsstudier
Studie af effekten af adalimumab, vedolizumab og tofacitinib på hjertehelbredet hos patienter med colitis ulcerosa
Lokation: Frankrig
Dette unikke studie undersøger ikke kun effekten af forskellige colitis ulcerosa-behandlinger, men specifikt deres indvirkning på hjerte- og karsundhed. Studiet sammenligner adalimumab, vedolizumab, tofacitinib, infliximab og golimumab.
Deltagerne skal have colitis ulcerosa i mindst 6 måneder, være over 18 år og være ved at påbegynde behandling med en af de nævnte mediciner. Studiet måler specifikt ændringer i tykkelsen af carotis-arteriernes vægge (carotid intima-media tykkelse) efter tre måneders behandling.
Adalimumab og golimumab gives som injektioner, typisk i en fyldt sprøjte eller pen. Infliximab og vedolizumab administreres som infusioner direkte i en vene, mens tofacitinib tages oralt som filmovertrukne tabletter. Udover den primære evaluering af arteriernes tilstand, måler studiet også arteriestivhed, blodtryk, kolesterolniveauer og cardiovaskulær risiko. Dette giver værdifuld information om, hvordan forskellige typer af colitis ulcerosa-behandlinger kan påvirke hjerte-kar-systemet på langt sigt.
Studie af effektivitet og sikkerhed af PB016 og vedolizumab til patienter med moderat til svær aktiv colitis ulcerosa
Lokationer: Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Polen, Rumænien, Slovakiet
Dette studie sammenligner et eksperimentelt lægemiddel kaldet PB016 med det licenserede lægemiddel Entyvio. Begge indeholder vedolizumab, et biologisk lægemiddel der forhindrer visse hvide blodlegemer i at trænge ind i tarmvævet og derved reducerer inflammation.
Inklusionskriterierne omfatter alder mellem 18 og 80 år med bekræftet colitis ulcerosa-diagnose i mindst 6 måneder. Deltagerne skal have moderat til svær aktiv sygdom med en Mayo-score på 6-12 og et bestemt inflammationsniveau i tyktarmen bekræftet ved central læsning. Sygdommen skal påvirke mere end 15 cm af tyktarmen ud over endetarmen. Patienter skal have vist utilstrækkelig respons, tab af respons eller intolerans over for mindst én af følgende behandlinger: kortikosteroider, immunmodulatorer eller TNF-alfa antagonister.
Behandlingen administreres gennem intravenøs infusion med en dosis på 300 mg vedolizumab. Studiet varer op til 46 uger og er opdelt i en induktionsfase på 6 uger efterfulgt af en vedligeholdelsesfase på op til 52 uger. Deltagerne overvåges regelmæssigt for at vurdere deres respons på behandlingen og eventuelle bivirkninger.
Opsummering
De igangværende kliniske forsøg for colitis ulcerosa repræsenterer en bred vifte af innovative behandlingstilgange. Flere vigtige tendenser er tydelige:
Biologiske lægemidler dominerer: Størstedelen af forsøgene fokuserer på nye eller kombinerede biologiske lægemidler, der målretter specifikke dele af immunsystemet, såsom IL-23, TNF-alfa og integrin-receptorer. Dette afspejler den voksende forståelse af de præcise inflammatoriske mekanismer ved colitis ulcerosa.
Personaliseret medicin: Flere studier undersøger dosisoptimering og individuel tilpasning af behandling baseret på patientrespons. Dette tyder på et skift mod mere personaliseret behandling, hvor terapien tilpasses den enkelte patients behov og sygdomsforløb.
Langtidssikkerhed i fokus: Mange af forsøgene er langtidsforlængelsesstudier, der overvåger sikkerhed og effektivitet over flere år. Dette er afgørende for at forstå de langsigtede fordele og potentielle risici ved nye behandlinger.
Innovative tilgange: Ud over traditionelle lægemidler undersøges alternative metoder som hyperbar iltbehandling og vitaminbaserede terapier, hvilket udvider spektret af potentielle behandlingsmuligheder.
Bred geografisk dækning: Forsøgene foregår i mange europæiske lande, hvilket øger patienternes muligheder for at deltage uanset bopæl. Særligt mange studier foregår i Central- og Østeuropa samt Skandinavien.
For patienter med colitis ulcerosa, der ikke har opnået tilfredsstillende kontrol med eksisterende behandlinger, kan deltagelse i et klinisk forsøg være en mulighed for at få adgang til potentielt effektive nye terapier. Det er vigtigt at diskutere denne mulighed med sin behandlende læge for at vurdere, om et specifikt forsøg kunne være relevant.
