Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Eclitasertib

Eclitasertib er et nyt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg som potentiel behandling af colitis ulcerosa. Dette lægemiddel udvikles som en RIPK1-kinasehæmmer og testes i forskellige doser for at finde den bedste balance mellem effekt og sikkerhed hos patienter med moderat til svær colitis ulcerosa.

Indholdsfortegnelse

Hvad er Eclitasertib?

Eclitasertib, også kendt som SAR443122, er et nyt eksperimentelt lægemiddel, der udvikles til behandling af colitis ulcerosa[1]. Dette lægemiddel tilhører en gruppe kaldet RIPK1-kinasehæmmere, som virker ved at blokere specifikke enzymer i kroppen, der er involveret i betændelsesprocesser[1].

Lægemidlet fremstilles som hårde kapsler, der tages gennem munden[1]. Det bliver udviklet af Sanofi Aventis som en potentiel ny behandlingsmulighed for patienter, hvis nuværende medicin ikke virker godt nok eller forårsager for mange bivirkninger[1].

Behandling af colitis ulcerosa

Colitis ulcerosa er en kronisk betændelsessygdom i tyktarmen, der forårsager vedvarende betændelse og sårdannelse i tarmvæggen[1]. Sygdommen klassificeres som moderat til svær baseret på symptomernes intensitet og påvirkning af patientens dagligdag[1].

Eksisterende behandlingsmuligheder omfatter:

  • Aminosalicylater – anti-betændende medicin til vedligeholdelse af remission[1]
  • Kortikosteroider – stærk anti-betændende medicin til akut behandling[1]
  • Immunosuppressiva – medicin der dæmper immunsystemet[1]
  • Biologiske lægemidler – avancerede målrettede behandlinger[1]
  • Småmolekylære lægemidler – nyere oral medicin[1]

Kliniske forsøg med Eclitasertib

Det aktuelle kliniske forsøg med Eclitasertib er et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret dosisfindingsforsøg[1]. Dette betyder, at deltagerne tilfældigt tildeles enten lægemiddel eller placebo (virkningsløs pille), og hverken patient eller læge ved, hvad der gives under forsøget[1].

Forsøgets hovedformål er at vurdere effekten af forskellige doser af SAR443122 hos deltagere med moderat til svær colitis ulcerosa i induktionsbehandlingsperioden[1]. Induktionsbehandling refererer til den første fase af behandling, hvor målet er at bringe sygdommen under kontrol og reducere symptomerne betydeligt[1].

Hvem kan deltage i forsøgene?

For at kunne deltage i forsøget skal patienter opfylde specifikke kriterier:

Inklusionskriterier

  • Patienter skal have klinisk dokumenteret aktiv colitis ulcerosa i mindst 3 måneder før screening[1]
  • Sygdomsudbredelsen skal være mindst 15 centimeter fra endetarmsåbningen[1]
  • Patienter skal være utilstrækkelige eller ikke-responderende på mindst én af følgende godkendte behandlinger eller have vist tab af respons eller være intolerante: aminosalicylat, kortikosteroider, immunosuppressiva, biologiske lægemidler eller småmolekylære lægemidler[1]
  • Stabile doser af nuværende medicin i specificerede perioder før forsøgsstart[1]

Eksklusionskriterier

Patienter kan ikke deltage, hvis de har:

  • Crohns sygdom i stedet for colitis ulcerosa[1]
  • Aktive kræftsygdomme eller tilbagefald inden for de sidste 5 år[1]
  • Alvorlige infektioner eller feber inden for 4 uger før screening[1]
  • Ukontrolleret diabetes med HbA1c ≥9,0%[1]
  • Aktiv tuberkulose eller andre alvorlige infektioner[1]
  • Positive tests for hepatitis B, hepatitis C eller HIV[1]
  • Tidligere behandling med natalizumab eller RIPK1-hæmmere[1]

Behandlingsplan og dosering

Eclitasertib gives som hårde kapsler gennem munden i forskellige doser[1]. Forsøget tester doser fra 150 mg til 600 mg dagligt[1]. Den samlede behandlingsperiode kan vare op til 52 uger (cirka 1 år)[1].

Behandlingen er opdelt i forskellige faser:

  • Induktionsperiode – de første 12 uger, hvor hovedeffekten måles[1]
  • Vedligeholdelsesperiode – fortsættelse af behandling op til uge 52[1]
  • Åben behandlingsperiode – hvor alle deltagere kan få aktivt lægemiddel[1]

Måling af behandlingseffekt

Primære effektmål

Det primære effektmål er andelen af deltagere, der opnår klinisk remission i uge 12 målt ved den modificerede Mayo Score[1]. Mayo Score er et sammensat måleinstrument, der vurderer:

  • Afføringshyppighed rapporteret af patienten[1]
  • Rektal blødning rapporteret af patienten[1]
  • Endoskopiske fund (kikkertundersøgelse)[1]
  • Lægens overordnede vurdering[1]

Sekundære effektmål

Forsøget måler også flere sekundære effektmål:

  • Endoskopisk forbedring – reduktion af synlig betændelse i tarmen[1]
  • Klinisk respons – forbedring af symptomer uden fuldstændig remission[1]
  • Histologisk forbedring – forbedring af tarmvævets struktur under mikroskop[1]
  • Sygdomsspecifik livskvalitet målt ved IBDQ-skalaen[1]
  • Patientrapporterede symptomer ved UC-PRO/SS-skalaen[1]

Farmakokinetiske målinger

Forskerne undersøger også, hvordan kroppen håndterer lægemidlet ved at måle:

  • Maksimal koncentration (Cmax) i blodet[1]
  • Tid til maksimal koncentration (tmax)[1]
  • Areal under kurven (AUC0-tau) – mål for lægemidlets samlede eksponering[1]
  • Halveringstid (t1/2z) – hvor lang tid det tager kroppen at eliminere halvdelen af lægemidlet[1]

Sikkerhed og bivirkninger

Patienternes sikkerhed er højeste prioritet i det kliniske forsøg. Forskerne overvåger nøje alle behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAEs) gennem hele forsøgsperioden på 52 uger[1].

Sikkerhedsovervågningen omfatter:

  • Registrering af alle bivirkninger under induktions- og vedligeholdelsesperioden[1]
  • Særlig overvågning under den åbne behandlingsperiode[1]
  • Regelmæssige laboratorieundersøgelser og helbredstjek[1]
  • Overvågning for tegn på infektioner, særligt da lægemidlet kan påvirke immunsystemet[1]

På grund af lægemidlets mekanisme som RIPK1-kinasehæmmer er der særlig opmærksomhed på potentielle immunsuppressive effekter og øget infektionsrisiko[1]. Derfor udelukkes patienter med aktive eller nylige infektioner fra forsøget[1].

Aspekt Information
Lægemiddel Eclitasertib (SAR443122) – RIPK1-kinasehæmmer
Sygdom Moderat til svær colitis ulcerosa
Forsøgstype Randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret dosisfindingsforsøg
Behandlingsform Hårde kapsler taget gennem munden
Doser Op til 150-600 mg dagligt
Behandlingsvarighed Op til 52 uger
Hovedmål Opnå klinisk remission efter 12 ugers behandling
Deltagere Voksne med colitis ulcerosa, der ikke har responderet på standardbehandlinger

FAQ

  • Hvad er Eclitasertib? Eclitasertib er et eksperimentelt lægemiddel, der også kaldes SAR443122. Det er en RIPK1-kinasehæmmer, som tages som hårde kapsler gennem munden. Lægemidlet undersøges som en ny behandlingsmulighed for patienter med colitis ulcerosa.
  • Hvilke patienter kan deltage i forsøgene med Eclitasertib? Patienter med moderat til svær colitis ulcerosa, som har haft sygdommen i mindst 3 måneder, kan deltage. De skal have prøvet andre behandlinger uden tilstrækkelig effekt eller ikke kunne tåle dem. Sygdommen skal strække sig mindst 15 cm fra endetarmsåbningen.
  • Hvad er formålet med de kliniske forsøg? Hovedformålet er at teste hvor godt forskellige doser af Eclitasertib virker til at bringe colitis ulcerosa i ro. Forskerne vil også undersøge lægemidlets sikkerhed og bivirkninger samt finde den bedste dosis til fremtidig behandling.
  • Hvor lang tid varer behandlingen i forsøgene? Behandlingsperioden kan vare op til 52 uger (cirka 1 år). Den første del af forsøget fokuserer på de første 12 uger, hvor forskerne måler, hvor mange patienter opnår forbedring af deres symptomer.
  • Hvilke bivirkninger overvåges der for? Forskerne overvåger alle behandlingsrelaterede bivirkninger nøje gennem hele forsøgsperioden. Dette inkluderer både almindelige og alvorlige bivirkninger for at sikre patienternes sikkerhed og vurdere lægemidlets tolerabilitet.

Igangværende kliniske forsøg for Eclitasertib

  • Test af ny medicin (SAR443122) til behandling af tarmbetændelse (colitis ulcerosa)

    Rekrutterer ikke

    1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Bulgarien Tjekkiet Frankrig Tyskland Ungarn Italien +5

Ordliste

  • Colitis ulcerosa: En kronisk betændelsessygdom i tyktarmen, der forårsager sår og betændelse i tarmvæggen. Symptomerne inkluderer diarré, blødning fra tarmen og mavesmerter.
  • RIPK1-kinasehæmmer: En type lægemiddel, der blokerer et bestemt enzym (RIPK1-kinase) i kroppen, som er involveret i betændelsesprocesser og celledød.
  • Randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg: En forsøgstype hvor deltagerne tilfældigt tildeles enten lægemiddel eller placebo (virkningsløs pille), og hverken patient eller læge ved, hvad der gives.
  • Moderat til svær colitis ulcerosa: En klassifikation af sygdommens sværhedsgrad baseret på symptomer som antal daglige afføringer, blødning og endoskopiske fund.
  • Mayo Score: Et måleinstrument til vurdering af colitis ulcerosa-sværhedsgrad baseret på afføringshyppighed, rektal blødning, endoskopiske fund og lægens vurdering.
  • Klinisk remission: En tilstand hvor patientens symptomer er så milde eller fraværende, at sygdommen anses for at være under kontrol.
  • Endoskopisk forbedring: Reduktion af synlig betændelse og sårdannelse i tarmen, som kan ses ved endoskopi (kikkertundersøgelse af tarmen).
  • Histologisk forbedring: Forbedring af tarmvævets struktur og reduktion af betændelse, som kan ses under mikroskop i vævsprøver.
  • Farmakokinetik: Studiet af hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller et lægemiddel over tid.
  • Biologiske lægemidler: Avancerede lægemidler fremstillet af levende celler, som ofte bruges til behandling af autoimmune sygdomme som colitis ulcerosa.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-medicin-sar443122-til-behandling-af-tarmbetaendelse-colitis-ulcerosa/