Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forskningen
• Studier ved hudsygdomme
• Studier ved gigt og andre ledsygdomme
• Studier ved tarmbetændelse
• Andre sygdomme i forskningen
• Hvad måler studierne?
• Hvem deltager, og hvilke faser er studierne i?

Oversigt over forskningen

Forsøgene med Upadacitinib undersøger behandling af flere forskellige sygdomme, især betændelsestilstande i hud, led og tarm.^[1][2] De fleste studier er fase 3, som normalt betyder, at forskerne tester, hvor godt behandlingen virker, og hvor sikker den er i større grupper af patienter.^[1][2]

Nogle studier sammenligner Upadacitinib med placebo, som er en behandling uden aktivt lægemiddel, mens andre sammenligner med en aktiv behandling som adalimumab, dupilumab eller vedolizumab.^[2][3] Flere studier ser også på langtidsopfølgning, dosisændringer eller særlige patientgrupper som børn, unge og patienter, der ikke har haft nok effekt af tidligere behandling.^[4][5]

Studier ved hudsygdomme

Flere studier undersøger atopisk dermatitis, som også kaldes eksem.^[2][6] Her ser forskerne på voksne, unge og i nogle studier også børn med moderat til svær sygdom, som er kandidater til systemisk behandling, altså behandling der virker i hele kroppen.^[2][6]

I Measure Up 1 og Measure Up 2 blev effekten og sikkerheden af Upadacitinib undersøgt hos unge og voksne med moderat til svær atopisk dermatitis, og begge studier målte blandt andet vIGA-AD og EASI 75 ved uge 16.^[2] AD Up-studiet undersøgte også Upadacitinib sammen med topikale kortikosteroider, som er steroidcremer eller salver, hos unge og voksne med moderat til svær sygdom.^[6]

Et andet studie hos børn fra 2 til under 12 år sammenligner Upadacitinib med dupilumab, og målet er blandt andet at se, hvor mange der opnår en tydelig forbedring i eksem ved uge 16.^[7] Der findes også et studie, der ser på dosisfleksibilitet hos voksne, hvor man undersøger, om nogle kan skifte mellem 15 mg og 30 mg afhængigt af respons.^[8]

Andre hudrelaterede studier undersøger hidradenitis suppurativa, vitiligo, alopecia areata og lichen planus/lichen planopilaris.^{[9][10][11][12]} I disse studier måler man blandt andet hudforbedring, hårvækst eller reduktion i sygdomstegn over tid.^{[9][10][11][12]}

Studier ved gigt og andre ledsygdomme

Upadacitinib bliver også undersøgt ved flere reumatiske sygdomme, som er sygdomme med betændelse i led eller bevægeapparat.^[13][14] Det gælder blandt andet reumatoid artrit, psoriasisartrit, aksial spondyloartrit og juvenil idiopatisk artrit hos børn og unge.^{[13][14][15][16]}

I SELECT-COMPARE og SELECT-SWITCH sammenlignes Upadacitinib med placebo og/eller adalimumab hos voksne med reumatoid artrit, ofte sammen med methotrexat, som er en baggrundsbehandling i studierne.^[13][14] De vigtigste mål er sygdomsaktivitet ved uge 12, for eksempel ACR20, DAS28-CRP og klinisk remission, som betyder meget lav eller ingen aktiv sygdom.^[13][14]

Andre studier ser på personer med lav sygdomsaktivitet, hvor man undersøger, om dosis af JAK-hæmmere kan trappes ned uden at sygdommen blusser op igen.^[17][18] Her er Upadacitinib en af de behandlinger, der indgår i sammenligningen.^[17][18]

Der er også studier i psoriasisartrit, hvor man undersøger sygdomsaktivitet, MR-scanning af ryg og sacroiliacaled samt smertebearbejdning i hjernen.^[15][19] I et andet studie hos patienter med stabil sygdom ser man på, om nedtrapning af immunhæmmende behandling kan holde minimal sygdomsaktivitet på 12 måneder.^[20]

Hos børn med polyartikulært forløb af juvenil idiopatisk artrit undersøges farmakokinetik, som betyder, hvordan lægemidlet bevæger sig i kroppen, samt sikkerhed og tolerabilitet.^[16] Et andet studie i børn og unge med aktiv systemisk juvenil idiopatisk artrit måler både effekt, sikkerhed og farmakokinetik.^[21]

Studier ved tarmbetændelse

Flere studier undersøger Crohns sygdom og colitis ulcerosa, som er kroniske betændelsestilstande i tarmen.^[3][4][22] Her ser forskerne på både korttidsresultater og langtidsopfølgning, og nogle studier omfatter patienter, der allerede har reageret på induktionsbehandling, altså den første behandlingsfase.^[3][4]

I studierne ved Crohns sygdom måler man blandt andet klinisk remission, endoskopisk respons og hospitaliseringer eller operationer over tid.^[3][4][22] Et nyere studie hos børn med Crohns sygdom ser også på klinisk remission, endoskopisk respons og bivirkninger.^[22]

Ved colitis ulcerosa hos børn og unge måler et studie AMS klinisk remission ved uge 8 og uge 52.^[5] Et andet langtidsstudie ved colitis ulcerosa ser på bivirkninger og ændringer i vitale værdier og laboratorieprøver over tid.^[23]

Andre sygdomme i forskningen

Der findes også studier i systemisk lupus erythematosus, kæmpecellearteritis, håndteret uveitis ved aksial spondyloartrit og long covid.^{[24][25][26][27]} Disse studier viser, at forskningen i Upadacitinib spænder bredt og ikke kun handler om én sygdomsgruppe.^{[24][25][26][27]}

I SLE-studiet er hovedmålet BICLA-respons ved uge 52, mens langtidsdelene ser på sikkerhed.^[24] I kæmpecellearteritis-studiet er målet vedvarende remission ved uge 52, og i uveitis-studiet ser man på, hvor ofte anfald af akut forreste uveitis opstår over 52 uger.^[25][26]

Long covid-studiet blev trukket tilbage, men det var planlagt til at undersøge, om studiemedicin kunne reducere symptomer som træthed, vejrtrækning, hukommelse og smerter i muskler og led.^[27]

Hvad måler studierne?

De vigtigste endepunkter i disse studier er mål, som forskerne bruger til at afgøre, om behandlingen virker.^[1] Et endepunkt kan være en skala for hudsygdom, en ledscore, en blodprøve, en MR-scanning eller et spørgsmål om, hvor mange patienter der opnår remission.^[1][2][15]

Eksempler fra studierne er EASI 75 og vIGA-AD ved atopisk dermatitis, DAS28-CRP og ACR20 ved reumatoid artrit, CDAI og endoskopisk respons ved Crohns sygdom, samt HiSCR 50 ved hidradenitis suppurativa.^{[2][13][3][9]}

Nogle studier bruger også mere specialiserede mål, som gE-specifikke antistoffer og T-celler efter vaccination, eller billeddannelse med MR og fMRI for at måle inflammation eller smerterespons.^[1][15][19] Det viser, at forskerne både ser på symptomer, kroppens biologiske respons og længerevarende sygdomskontrol.^[1][4]

Hvem deltager, og hvilke faser er studierne i?

Deltagerne varierer meget mellem studierne, fordi hver sygdom har sine egne krav.^[2][7][21] Nogle studier er for voksne, andre for unge, og nogle inkluderer børn helt ned til 1 år eller 2 år, afhængigt af sygdom og protokol.^[7][21]

Flere studier kræver moderat til svær sygdom eller manglende effekt af tidligere behandling, for eksempel utilstrækkeligt svar på methotrexat eller anti-TNF-behandling.^[13][9][14] Andre inkluderer patienter, der allerede er i lav sygdomsaktivitet, fordi man vil undersøge nedtrapning eller langtidskontrol.^[17][18]

De fleste forsøg er fase 3, men der findes også et fase 1-studie i børn med polyartikulær juvenil idiopatisk artrit og et fase 2-studie ved Crohns sygdom og et andet ved myositis-grupper.^[16][28][29] Det betyder, at forskningen spænder fra tidlige sikkerhedsdata til større effektstudier og langtidsopfølgning.^[16][28][29]