Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Forebyggelse af infektioner ved operation
- Tarmsygdom og tarmbakterier
- Alvorlige infektioner og målte lægemiddelniveauer
- Særlige patientgrupper: børn og kræftpatienter
- Hvilke resultater forskerne måler
- Hvem der kan deltage
Oversigt over forsøgene
De kliniske forsøg i dette materiale undersøger Vancomycin Hydrochloride i flere forskellige sammenhænge, blandt andet kirurgisk antibiotikaprofylakse, Clostridioides difficile-infektion, ulcerøs colitis, svære infektioner og nogle kræftstudier.[1][2][3][4][5][6][7][8]
Forsøgene er hovedsageligt i fase 2 og fase 3, og status er enten Authorised eller Completed.[1][2][3][4][5][6][7][8]
Forebyggelse af infektioner ved operation
Ét stort fase 3-forsøg undersøger, om linezolid er ikke-dårligere end Vancomycin Hydrochloride som kirurgisk antibiotikaprofylakse, altså forebyggende antibiotika før eller omkring en operation.[1]
Forsøget omfatter patienter, der skal have forskellige typer operationer, og det vigtigste mål er antallet af operationssårinfektioner 30 dage efter operationen.[1]
Studiet er stort med 1160 deltagere, hvilket tyder på, at forskerne vil have et solidt grundlag for at sammenligne de to behandlingsstrategier.[1]
Tarmsygdom og tarmbakterier
Et fase 2-forsøg i mild til moderat ulcerøs colitis undersøger Vancomycin Hydrochloride i oral form som en del af et studie med VE202 og placebo.[2]
Her ser forskerne især på endoskopisk respons, som betyder forbedring set ved kikkertundersøgelse af tarmen, samt på sikkerhed, herunder behandlingsrelaterede bivirkninger og alvorlige bivirkninger.[2]
Et andet fase 2-forsøg undersøger oral Vancomycin Hydrochloride hos børn med ulcerøs colitis og ser på remission, som betyder, at barnet er uden symptomer og har lavt kalprotektin i afføringen.[7]
Det samme børnestudie ser også på, hvordan tarmens bakteriesammensætning ser ud før og efter behandling, både under inflammation og i remission.[7]
Et andet fase 2-forsøg ved hepatocellulært karcinom undersøger Vancomycin Hydrochloride sammen med anden behandling og placebo for at se, om det kan påvirke tarmmikrobiota og måske behandlingsrespons.[6]
Her måler forskerne blandt andet antallet af CD8+ T-lymfocytter i tumorvæv, som er en type immunceller, der kan fortælle noget om kroppens immunrespons mod kræft.[6]
Alvorlige infektioner og målte lægemiddelniveauer
Et fase 3-forsøg i kritisk syge voksne undersøger Vancomycin Hydrochloride ved alvorlige infektioner, hvor den behandlende læge vurderer, at intravenøs behandling er nødvendig.[3]
Studiet bruger et modelbaseret doseringsværktøj, som er et computer- eller beregningsværktøj, der hjælper med at tilpasse behandlingen mere præcist.[3]
Det vigtigste mål er, hvor stor en andel af patienterne der ligger i det ønskede behandlingsområde, målt som AUC24 400-600 µg/ml x h, i mindst 70 % af behandlingstiden.[3]
Et andet fase 3-forsøg omhandler staphylokok-endokarditis, som er en infektion i hjerteklapperne, og sammenligner et rifampin-frit regime med et rifampin-holdigt regime.[5]
Vancomycin Hydrochloride er en af de mulige behandlinger i dette studie, og det primære resultat er dødelighed af alle årsager seks måneder efter randomisering.[5]
Et andet studie om ukompliceret Staphylococcus aureus-bakteriæmi sammenligner 7 og 14 dages antibiotikabehandling, men Vancomycin Hydrochloride er ikke den eneste behandling i forsøget, så det er et bredere antibiotikastudie.[4]
Særlige patientgrupper: børn og kræftpatienter
Et fase 3-forsøg hos børn undersøger kontinuerlig antibiotikainfusion i 24 timer og inkluderer Vancomycin Hydrochloride som en af behandlingerne.[8]
Forskerne vil vurdere effektivitet, sikkerhed og om behandlingen er omkostningseffektiv, og de måler blandt andet indlæggelsestid, feber, antibiotikabehandling, genindlæggelse og mulig tilbagefald.[8]
Et fase 3-forsøg ved diabetisk fod-osteomyelitis sammenligner et lokalt antibiotikabærende system med systemisk antibiotikabehandling, og Vancomycin Hydrochloride indgår som lokal eller intravenøs behandling i forsøgsopstillingen.[9]
Her er det vigtigste resultat, om sår og knogleinfektion er helet eller forsvundet efter 12 og 24 uger.[9]
I leverkræftstudierne bruges Vancomycin Hydrochloride som en del af kombinationsbehandling sammen med andre interventioner, og fokus er på både effekt og sikkerhed.[6][7]
Hvilke resultater forskerne måler
De vigtigste endepunkter, altså de mål forskerne bruger til at vurdere et forsøg, varierer meget mellem studierne.[1][2][3][4][5][6][7][8][9]
Efter operation måles operationssårinfektioner for at se, om forebyggelsen virker.[1]
Ved ulcerøs colitis måles endoskopisk respons, remission og ændringer i tarmbakterier.[2][7]
Ved alvorlige infektioner måles, om patienterne holder sig i det ønskede lægemiddelområde over tid.[3]
Ved endokarditis måles dødelighed efter seks måneder.[5]
Ved Clostridioides difficile-infektion måles tilbagefald inden for 60 dage efter behandling.[4]
Ved kræftstudier måles sygdomskontrol, immunologiske ændringer og bivirkninger.[6]
Hos børn måles indlæggelsestid, feber, genindlæggelse og mulig tilbagefald.[8]
Ved diabetisk fod-osteomyelitis måles heling og opløsning af infektionen efter 12 og 24 uger.[9]
Hvem der kan deltage
Deltagerne i disse forsøg er meget forskellige, fordi studierne undersøger mange sygdomme og aldersgrupper.[1][2][3][4][5][6][7][8][9]
Voksne patienter med infektioner, ulcerøs colitis, endokarditis eller kræft kan indgå i flere af studierne.[2][3][5][6]
Børn deltager i studier om infektioner og ulcerøs colitis.[8][7]
Nogle studier kræver en bestemt sygdom, som Clostridioides difficile-infektion eller diabetisk fod-osteomyelitis.[4][9]
Andre studier er mere specifikke og omfatter for eksempel kritisk syge voksne, hvor intravenøs Vancomycin Hydrochloride vurderes som nødvendig.[3]









