Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forskningen
• Hvilke patientgrupper der undersøges
• Hvad forsøgene prøver at finde ud af
• Vigtige endepunkter og resultater
• Forsøgsdesign og faser
• Mercaptopurine i kombination med andre behandlinger
• Udvalgte forsøg med Mercaptopurine

Oversigt over forskningen

De indsendte forsøgsdata viser, at Mercaptopurine indgår i flere kliniske studier på tværs af blodkræft og én ikke-kræftsygdom, nemlig colitis ulcerosa.^[1][7] Studierne undersøger både nydiagnosticerede patienter, patienter med tilbagefald og patienter, der ikke har haft god nok effekt af tidligere behandling.^[1][5] Flere af forsøgene er store internationale behandlingsprotokoller, hvor Mercaptopurine er en del af en bredere behandlingsplan.^[3][8]

De mest almindelige sygdomme i materialet er akut lymfatisk leukæmi (ALL), især hos børn og unge, men også hos voksne og spædbørn.^[2][4][6] Derudover ses Mercaptopurine i forsøg ved akut myeloid leukæmi og lymfoblastisk lymfom.^[1][8]

Hvilke patientgrupper der undersøges

Nogle forsøg er målrettet børn og unge med ALL eller lymfoblastisk lymfom.^[3][8] Andre studier omfatter voksne, for eksempel voksne med Philadelphia-kromosom-negativ ALL eller meget højrisiko T-celle ALL.^[4][5]

Der er også forsøg, der fokuserer på særlige undergrupper, som patienter med minimal restsygdom før stamcelletransplantation eller børn med tilbagefald af precursor B-celle ALL.^[4][8] Et andet forsøg omfatter spædbørn under 1 år med ALL, hvor målet er at forbedre overlevelsen sammenlignet med tidligere resultater.^[6]

I colitis ulcerosa-studierne er patientgruppen personer med moderat til svær aktiv sygdom.^[7][9] Disse forsøg handler ikke om kræft, men de viser, at Mercaptopurine også bliver undersøgt i en inflammatorisk tarmsygdom.^[7]

Hvad forsøgene prøver at finde ud af

Forsøgene undersøger især, om Mercaptopurine kan være en del af behandlinger, der giver bedre klinisk respons, mindre restsygdom og længere tid uden tilbagefald.^[1][4] I flere studier er Mercaptopurine ikke testet alene, men som en del af en kombination med andre lægemidler, hvor forskerne vil se, om den samlede behandling virker bedre end standardbehandling eller historiske kontroller.^[3][8]

I et fase 1-studie ved tilbagefalds- eller behandlingsresistent AML er målet at vurdere, om kombinationen af venetoclax og Mercaptopurine kan give klinisk respons.^[1] I et andet studie hos voksne med AML undersøges sikkerhed, tolerabilitet og tidlige tegn på klinisk gevinst ved 6-mercaptopurine sammen med valproinsyre.^[2]

I store ALL-protokoller er målet ofte at forbedre hændelsesfri overlevelse eller sygdomsfri overlevelse, altså hvor længe patienterne lever uden tilbagefald eller andet behandlingssvigt.^[3][8] Nogle studier fokuserer mere specifikt på at opnå MRD-negativitet, som betyder, at man ikke kan måle rester af sygdom med de anvendte tests.^[4][5]

Vigtige endepunkter og resultater

Et endepunkt er det vigtigste resultat, som forskerne måler i et forsøg.^[1] I Mercaptopurine-studierne er de vigtigste endepunkter blandt andet klinisk respons, MRD-negativitet, EFS, DFS og sikkerhed/tolerabilitet.^[1][2][3]

I AML-studiet NCT05506332 måles klinisk respons med kategorier som CR, CRi, CRp, MLFS og PR.^[1] Disse forkortelser beskriver forskellige grader af respons, fra fuld remission til delvis remission eller en tilstand, hvor leukæmien næsten ikke kan ses i knoglemarven.^[1]

I flere ALL-studier er det primære mål at finde ud af, om flere patienter bliver MRD-negative efter bestemte behandlingsfaser, for eksempel efter induktion eller efter flere cyklusser.^[4][5] Andre studier bruger EFS eller DFS som hovedmål, så man kan se, om den nye behandling holder sygdommen væk i længere tid.^[3][6]

I colitis ulcerosa-forsøgene er de vigtigste mål klinisk remission ved uge 12 eller klinisk respons ved uge 12.^[7][9] Det betyder, at forskerne vurderer, om symptomer og sygdomstegn bliver markant bedre inden for de første måneder.

Forsøgsdesign og faser

Mercaptopurine indgår i interventionelle studier, hvor patienterne får en aktiv behandling, og forskerne følger resultatet.^[1][3] Materialet viser både enkeltarmede studier og randomiserede studier, hvor forskellige behandlinger sammenlignes.^[3][8]

Der er studier i fase 1, hvor fokus er på sikkerhed og første tegn på effekt, som i AML- og HUVAMER-studierne.^[1][2] Der er også fase 2-studier, som undersøger effekt og sikkerhed mere systematisk, for eksempel ved voksne med ALL og ved colitis ulcerosa.^[4][7]

De største protokoller er fase 3-studier, hvor nye eller justerede behandlingsstrategier sammenlignes i store grupper af børn og unge med ALL eller lymfoblastisk lymfom.^[3][8] Der findes også fase 4-studier, som fortsat undersøger behandling i større patientgrupper og i mere praksisnære sammenhænge.^[2][6]

Mercaptopurine i kombination med andre behandlinger

I næsten alle de viste studier er Mercaptopurine en del af en kombinationsbehandling.^[1][3] Det betyder, at den gives sammen med andre lægemidler som methotrexat, vincristine, cytarabin, prednisone, blinatumomab, ponatinib, daratumumab eller andre stoffer afhængigt af sygdommen og forsøgsdesignet.^[3][4][5]

Nogle protokoller tester, om Mercaptopurine kan indgå i mere intens behandling for højrisiko-sygdom, mens andre bruger det i standardforløb eller ved vedligeholdelsesbehandling.^[3][8] I et forsøg ved meget højrisiko T-celle ALL indgår Mercaptopurine i et program sammen med daratumumab og kemoterapi, hvor hovedmålet er MRD-negativitet efter induktion.^[5]

Der er også studier, hvor Mercaptopurine bruges i protokoller for patienter med tilbagefald, for eksempel IntReALL BCP 2020, hvor målet er at forbedre sygdomsfri overlevelse eller hændelsesfri overlevelse i forskellige undergrupper.^[8] Det viser, at forskerne undersøger Mercaptopurine både i første behandling og i mere komplekse forløb efter tilbagefald.

Udvalgte forsøg med Mercaptopurine

NCT05506332 er et fase 1-studie hos patienter med tilbagefald eller behandlingsresistent AML, hvor man undersøger kombinationen af venetoclax og Mercaptopurine og måler klinisk respons.^[1]

NCT03643276 er et stort fase 3-studie hos børn og unge med ALL, hvor Mercaptopurine indgår i en international behandlingsprotokol, og hvor primære mål blandt andet er EFS og DFS i forskellige randomiserede grupper.^[3]

NCT03610438 er et fase 2-studie hos voksne med minimal restsygdom før stamcelletransplantation, hvor Mercaptopurine optræder som PURINETHOL i en behandlingsplan, og hovedmålet er MRD-negativitet efter behandling.^[4]

NCT06253637 undersøger voksne med meget højrisiko T-celle ALL, hvor Mercaptopurine er en del af kombinationsbehandlingen, og hvor målet er MRD-negativitet efter induktion.^[5]

NCT05327894 studerer spædbørn under 1 år med ALL og har EFS som primært endepunkt, med Mercaptopurine som en del af Interfant-21-protokollen.^[6]

2023-504673-20-00 og 2023-506655-19-00 viser, at Mercaptopurine også indgår i fase 2-studier ved colitis ulcerosa, hvor man ser på klinisk respons eller remission efter 12 uger.^[7][9]