Indholdsfortegnelse
- Hvad er VE303 og VE202?
- Bakteriestammer og sammensætning
- Kliniske forsøg med VE303
- Kliniske forsøg med VE202
- Administration og dosering
- Sikkerhed og overvågning
- Deltagerkritierier
Hvad er VE303 og VE202?
VE303 og VE202 er eksperimentelle lægemidler, der indeholder levende bakterier designet til at genoprette den naturlige balance i tarmens mikrobiota[1][2]. Begge præparater er udviklet af Vedanta Biosciences og undersøges i kliniske forsøg som innovative behandlingsmuligheder for forskellige tarmsygdomme.
VE303 undersøges specifikt til forebyggelse af tilbagevendende Clostridioides difficile-infektioner (CDI), mens VE202 testes som behandling for mild til moderat colitis ulcerosa[1][2]. Begge lægemidler gives som orale kapsler og indeholder nøje udvalgte bakteriestammer, der skal hjælpe med at genoprette tarmfloraens naturlige funktioner.
Bakteriestammer og sammensætning
En af de centrale bakteriestammer i både VE303 og VE202 er CLOSTRIDIA, CLUSTER XIVA, STRAIN RELATIVE CLOSTRIDIUM_Q SYMBIOSUM, LIVE, som også er kendt under synonymerne JNJ-64841946, VE202-16 og VE303-04[1][2].
VE303 indeholder i alt 8 forskellige bakteriestammer:
- CLOSTRIDIA, CLUSTER XIVA, STRAIN RELATIVE CLOSTRIDIUM_Q SYMBIOSUM, LIVE
- CLOSTRIDIA, CLUSTER XIVA, STRAIN RELATIVE ENTEROCLOSTER BOLTEAE, LIVE
- CLOSTRIDIA, CLUSTER XIVA, STRAIN RELATIVE SELLIMONAS INTESTINALIS, LIVE
- CLOSTRIDIA, CLUSTER IV, STRAIN RELATIVE FLAVONIFRACTOR PLAUTII, LIVE
- CLOSTRIDIA, CLUSTER XIVA, STRAIN RELATIVE BLAUTIA SP001304935, LIVE
- BACILLI, CLUSTER XVII, STRAIN RELATIVE CLOSTRIDIUM_AQ INNOCUUM, LIVE
- CLOSTRIDIA, CLUSTER XIVA, STRAIN RELATIVE DOREA_A LONGICATENA, LIVE
- CLOSTRIDIA, CLUSTER IV, STRAIN RELATIVE ANAEROTRUNCUS COLIHOMINIS, LIVE
VE202 indeholder 16 forskellige bakteriestammer, herunder alle stammerne fra VE303 plus yderligere 8 stammer[2]. Dette bredere spektrum af bakterier er designet til at håndtere de komplekse behov ved behandling af colitis ulcerosa.
Kliniske forsøg med VE303
VE303 undersøges i et fase 3 klinisk forsøg kaldet RestoratiVE303-studiet, som er et randomiseret, double-blind, placebo-kontrolleret studie[1]. Forsøgets primære formål er at sammenligne CDI-rekurrenceraten efter 8 uger hos deltagere behandlet med VE303 versus placebo.
Forsøget er struktureret i flere faser:
- Screeningperiode: 10-21 dage, hvor deltagere modtager standard antibiotikabehandling for deres kvalificerende CDI-episode[1]
- Randomiseringsperiode: Sker efter afslutning af antibiotikabehandling, hvor deltagere stratificeres efter antibiotikatype og alder[1]
- Behandlingsperiode: 14 dages oral dosering med VE303 eller placebo[1]
- Opfølgningsperiode: Gennem uge 24 efter behandlingsstart[1]
Forsøget inkluderer også en open-label del, hvor deltagere, som oplever CDI-rekurrence, kan få tilbudt behandling med VE303[1].
Kliniske forsøg med VE202
VE202 undersøges i et fase 2 klinisk forsøg, som er et randomiseret, double-blind, placebo-kontrolleret studie hos patienter med mild til moderat colitis ulcerosa[2]. Forsøgets primære mål er at evaluere efficacy af 8 ugers behandling med VE202 i forhold til endoskopisk respons på dag 56.
Studiet består af fire dele:
- Del 1, 2 og 3: Double-blind portioner, hvor både deltagere og forskere er blinde for behandlingen[2]
- Del 4: Open-label portion, hvor alle ved, at der gives aktiv behandling[2]
Forsøgets primære endepunkt er endoskopisk responsrate, defineret som en reduktion på 1 point eller mere i Mayo endoskopiske subscore fra baseline til dag 56[2].
Administration og dosering
Begge lægemidler administreres som orale kapsler og er klassificeret som bakterielle medicinske produkter[1][2].
For VE303:
- Maksimal daglig dosis: 3 doseringsenheder[1]
- Maksimal total dosis: 42 doseringsenheder[1]
- Behandlingsperiode: 14 dage[1]
- Første dosis gives under supervision af sundhedspersonale[1]
For VE202:
Sikkerhed og overvågning
Sikkerhedsovervågning er en central del af begge forsøg. For VE303 overvåges deltagerne for behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAEs), alvorlige bivirkninger (SAEs), medicinskt behandlingskrævende bivirkninger (MAAEs), og bivirkninger af særlig interesse (AESIs) gennem uge 8 og 24[1].
For VE202 fokuseres der især på grad ≥3 TEAEs, som er relateret til VE202 eller placebo, samt SAEs relateret til behandlingen[2]. I den open-label del overvåges alle typer bivirkninger nøje.
Begge forsøg inkluderer omfattende laboratorieundersøgelser, herunder:
- Overvågning af bakteriestammenes kolonisering og overlevelse i tarmen[1]
- Mikrobiota-sammensætningsanalyser[1]
- Metabolomiske undersøgelser[1]
- Ribotyping for at identificere bakteriestammer[1]
Deltagerkritierier
For VE303-forsøget er deltagerkriterierne inddelt i to stadier:
Stadium 1 (rCDI-population): Alder ≥12 år (hvor tilmelding af unge er tilladt) eller ≥18 år i andre lande, med en laboratorie-bekræftet kvalificerende CDI-episode og mindst én tidligere CDI-forekomst inden for de sidste 6 måneder[1].
Stadium 2 (pCDI-hr population): Alder ≥75 år med laboratorie-bekræftet CDI, eller alder 12-74 år med CDI og mindst to risikofaktorer som alder ≥65 år, nyredysfunktion, regelmæssig brug af protonpumpehæmmere, tidligere CDI-episode, immunsuppression eller organtransplantation[1].
For VE202-forsøget skal deltagerne være 18-75 år gamle med dokumenteret klinisk og endoskopisk diagnose af colitis ulcerosa i mindst 3 måneder før randomisering[2]. De skal have aktiv mild til moderat UC defineret ved en modificeret Mayo score på 4-8 med en Mayo endoskopisk subscore på ≥2 baseret på screening fleksibel sigmoidoskopi[2].
Vigtige eksklusionskriterier for begge forsøg inkluderer graviditet, amning, alvorlige samtidige sygdomme, nylig brug af antibiotika, og kendte allergier over for lægemiddelkomponenter[1][2].



