Der findes i øjeblikket 38 igangværende kliniske forsøg for hormonreceptor positiv brystkræft. Denne artikel beskriver 10 af disse forsøg, som undersøger forskellige behandlingsmuligheder for patienter med denne kræftform.

Igangværende kliniske forsøg for hormonreceptor positiv brystkræft

Hormonreceptor positiv (HR+) brystkræft er en type brystkræft, hvor kræftcellerne har receptorer for hormoner som østrogen eller progesteron. Denne type brystkræft udgør en betydelig del af alle brystkræfttilfælde. Der pågår i øjeblikket en række kliniske forsøg, som undersøger nye behandlingsmuligheder for patienter med denne sygdom i forskellige stadier – fra tidlig brystkræft til fremskreden eller metastatisk sygdom.

I denne artikel præsenteres 10 udvalgte kliniske forsøg ud af i alt 38 tilgængelige forsøg. Forsøgene undersøger forskellige kombinationer af målrettede behandlinger, hormonbehandlinger og immunterapi. Målet er at forbedre behandlingsmulighederne og patienternes overlevelse samt livskvalitet.

Forsøg med nye målrettede behandlinger

Undersøgelse af sikkerhed og effektivitet af capivasertib og fulvestrant til patienter med fremskreden HR+/HER2- brystkræft efter hormonbehandling

Lokationer: Belgien, Tyskland, Portugal

Dette kliniske forsøg fokuserer på patienter med fremskreden hormonreceptor positiv, HER2-negativ brystkræft, hvor sygdommen er progredieret på trods af tidligere hormonbaseret behandling. Forsøget undersøger kombinationen af capivasertib (også kaldet AZD5363) og fulvestrant. Capivasertib er en såkaldt AKT-hæmmer, som blokerer specifikke proteiner i kræftceller, der hjælper dem med at vokse og sprede sig. Fulvestrant er en østrogen-receptor-antagonist, der blokerer østrogens virkninger på kræftcellerne.

Patienter skal have mindst én af følgende biomarkører: PIK3CA, AKT1 eller PTEN, helst fundet i tumorvæv. Behandlingen gives som tabletter (capivasertib) i kombination med fulvestrant. Forsøget måler, hvor længe patienterne kan forblive på behandlingen, inden de skal skifte til en anden terapi, samt behandlingens indvirkning på livskvaliteten.

Inklusionskriterier omfatter blandt andet: patienter skal være mindst 18 år, have diagnosticeret HR+/HER2- fremskreden brystkræft, have modtaget tidligere hormonbehandling, og have dokumenteret sygdomsprogression under eller efter denne behandling. Kvinder i den fertile alder skal bruge sikker prævention under forsøget.

Undersøgelse af giredestrant og everolimus til patienter med østrogenreceptor positiv, HER2-negativ fremskreden eller metastatisk brystkræft

Lokationer: Tyskland, Grækenland, Italien, Spanien

Dette forsøg sammenligner en ny behandlingskombination med standardbehandling for patienter med fremskreden eller metastatisk brystkræft. Forsøget undersøger giredestrant (en selektiv østrogen-receptor-degrader) i kombination med everolimus (en mTOR-hæmmer) sammenlignet med lægens valg af hormonbehandling plus everolimus.

Giredestrant tages som kapsler, mens everolimus tages som tabletter. Forsøget inkluderer patienter, der tidligere har været behandlet med en CDK4/6-hæmmer og hormonbehandling. Målet er at evaluere, hvor længe patienterne kan leve uden sygdomsprogression, og at vurdere behandlingens sikkerhed.

For at kunne deltage skal patienter have lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft, der er østrogenreceptor positiv og HER2-negativ. Der skal kunne tages en blodprøve for at teste for ESR1-mutation. Patienter skal have målbar sygdom, hvilket betyder, at kræften kan måles ved skanninger eller tests.

Undersøgelse af palbociclib med hormonbehandling versus hormonbehandling alene til patienter med recidiverende hormonreceptor positiv/HER2-negativ brystkræft efter operation

Lokationer: Østrig, Frankrig, Ungarn, Italien, Spanien

Dette forsøg fokuserer på patienter, der har oplevet tilbagevenden af brystkræft i samme område efter tidligere behandling (såkaldt isoleret lokoregionalt recidiv). Forsøget undersøger, om tilføjelse af palbociclib (IBRANCE) til standard hormonbehandling virker bedre end hormonbehandling alene.

Palbociclib tilhører en gruppe af lægemidler kaldet CDK4/6-hæmmere, som virker ved at blokere bestemte proteiner, der hjælper kræftceller med at vokse. Behandlingen fortsætter i op til tre år, og læger vil overvåge, hvor godt behandlingen virker, og undersøge eventuelle bivirkninger.

Inklusionskriterier omfatter: alder på mindst 18 år, brystkræft der er vendt tilbage lokalt med bekræftelse gennem vævsundersøgelse, den tilbagevendende kræft skal være hormonreceptor positiv og HER2-negativ, kirurgisk fjernelse af den tilbagevendende tumor skal være gennemført inden for 6 måneder før deltagelse i forsøget, og god generel fysisk funktion.

Undersøgelse af OP-1250 til behandling af fremskreden eller metastatisk ER+, HER2- brystkræft hos patienter efter hormonbehandling og CDK4/6-hæmmer

Lokationer: Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Holland, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien

Dette kliniske forsøg sammenligner et nyt lægemiddel kaldet OP-1250 (også kendt som Palazestrant) med standardbehandlinger for fremskreden eller metastatisk brystkræft, der er østrogenreceptor positiv og HER2-negativ. Standardbehandlingerne omfatter lægemidler som fulvestrant, goserelin, anastrozol, exemestan og letrozol.

OP-1250 tages som tablet gennem munden, mens nogle af standardbehandlingerne gives som injektioner. Forsøget varer i en periode på op til 42 dage, hvor behandlingernes virkninger overvåges nøje. Læger vil observere deltagerne for bivirkninger og måle, hvordan kræften reagerer på behandlingen.

Deltagere skal være voksne kvinder eller mænd med ER+, HER2- brystkræft, der har spredt sig til andre dele af kroppen eller er lokalt fremskreden. Kræften skal kunne evalueres, og deltagerne skal tidligere have modtaget en CDK4/6-hæmmer sammen med hormonbehandling for fremskreden kræft.

Undersøgelse der sammenligner DB-1303 og kemoterapi til patienter med HER2-lav, hormonreceptor positiv, metastatisk brystkræft

Lokationer: Belgien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen, Spanien

Dette forsøg fokuserer på en type brystkræft karakteriseret ved lave niveauer af proteinet HER2 og tilstedeværelsen af hormonreceptorer. Forsøget sammenligner effektiviteten af et nyt lægemiddel kaldet DB-1303 med standard kemoterapimuligheder valgt af lægen. DB-1303 er et eksperimentelt lægemiddel, der gives gennem en intravenøs infusion direkte ind i blodbanen gennem en vene.

Deltagerne i forsøget vil tilfældigt blive tildelt til at modtage enten DB-1303 eller et af de standard kemoterapilægemidler, som kan omfatte capecitabin, paclitaxel eller paclitaxel albumin-bound. Disse kemoterapilægemidler gives enten oralt eller gennem intravenøs infusion, afhængigt af det specifikke lægemiddel.

For at kunne deltage skal patienter være mindst 18 år, have god organfunktion og knoglemarvsfunktion, og have brystkræft, der er fremskreden eller har spredt sig til andre dele af kroppen med lave HER2-niveauer og hormonreceptor positiv status. Deltagere skal have oplevet sygdomsprogression på hormonbehandling og en CDK4/6-hæmmer.

Forsøg for tidlig brystkræft

Undersøgelse der sammenligner giredestrant med hormonbehandling til patienter med østrogenreceptor positiv, HER2-negativ tidlig brystkræft

Lokationer: Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Holland, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige

Dette omfattende kliniske forsøg evaluerer effektiviteten og sikkerheden af giredestrant sammenlignet med andre standard hormonbehandlinger valgt af læger. Standardbehandlingerne omfatter lægemidler som exemestan, letrozol, anastrozol og tamoxifen. Formålet med forsøget er at afgøre, om giredestrant er mere effektivt end de andre behandlinger til at forhindre tilbagevenden af kræft.

Deltagere i forsøget vil tilfældigt blive tildelt til at modtage enten giredestrant eller en af standard hormonbehandlingerne. Forsøget vil overvåge deltagere over en periode for at observere behandlingernes virkninger på deres helbred og følge eventuelle bivirkninger. Forsøget vil måle, hvor længe deltagerne forbliver fri for kræftrecidiv samt overlevelsesrater generelt.

Gennem hele forsøget vil deltagerne tage deres tildelte medicin oralt i form af tabletter eller kapsler. Forsøget forventes at fortsætte i flere år, hvilket giver forskerne mulighed for at indsamle omfattende data om behandlingernes langsigtede virkninger og fordele.

Undersøgelse af palbociclib og hormonbehandling til patienter med HR+/HER2- tidlig brystkræft

Lokationer: Østrig, Belgien, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Polen, Portugal, Spanien, Sverige

Dette kliniske forsøg undersøger virkningerne af palbociclib i kombination med standard hormonbehandling for tidlig brystkræft. Formålet er at afgøre, om tilføjelse af palbociclib til den sædvanlige hormonbehandling kan forbedre patientresultaterne sammenlignet med hormonbehandling alene.

Deltagere i forsøget vil tilfældigt blive tildelt til en af to grupper. Den ene gruppe vil modtage standard hormonbehandling alene, mens den anden gruppe vil modtage både standard hormonbehandling og palbociclib. Behandlingen med palbociclib vil vare i to år, mens hormonbehandlingen vil fortsætte i mindst fem år.

Forsøget har til formål at levere værdifuld information om de potentielle fordele ved at kombinere palbociclib med hormonbehandling for patienter med HR+/HER2- tidlig brystkræft. Ved at sammenligne de to behandlingsgrupper håber forskerne at lære mere om effektiviteten og sikkerheden af denne kombinationsbehandling.

Forsøg med immunterapi og kombinationsbehandlinger

Undersøgelse der sammenligner sacituzumab govitecan med andre behandlinger til patienter med HR+/HER2- metastatisk brystkræft efter hormonbehandling

Lokationer: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Portugal, Spanien

Dette kliniske forsøg fokuserer på patienter med fremskreden eller metastatisk brystkræft, der allerede har modtaget hormonbehandling. Hovedbehandlingen, der undersøges, er sacituzumab govitecan (også kendt som IMMU-132), som er et antistof-lægemiddel-konjugat. Dette betyder, at det kombinerer et antistof med et lægemiddel for at målrette kræftceller mere præcist.

Forsøget vil sammenligne virkningerne af sacituzumab govitecan med andre behandlinger valgt af patientens læge, som kan omfatte lægemidler som capecitabin, nab-paclitaxel eller paclitaxel. Disse er alle typer af kemoterapilægemidler, der bruges til at behandle kræft.

Formålet med forsøget er at evaluere, hvor godt sacituzumab govitecan virker sammenlignet med de andre behandlinger med hensyn til at forsinke sygdommens progression. Deltagere vil modtage enten sacituzumab govitecan eller en af de andre behandlinger, og deres helbred vil blive overvåget over tid for at vurdere behandlingens virkninger.

Undersøgelse af durvalumab, olaparib og fulvestrant til patienter med ER-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft med specifikke genetiske ændringer

Lokationer: Belgien, Frankrig, Spanien

Dette forsøg fokuserer på en type brystkræft, der er enten metastatisk eller lokalt fremskreden, og som har specifikke genetiske ændringer såsom mutationer i BRCA-generne eller andre gener involveret i en proces kaldet homolog rekombinationsreparation (HRR). Disse genetiske ændringer kan påvirke, hvordan kræften reagerer på behandling.

Forsøget tester en kombination af tre behandlinger: durvalumab (en immun checkpoint-hæmmer), olaparib (en PARP-hæmmer) og fulvestrant (en østrogen-receptor-antagonist). Durvalumab gives som infusion i en vene, olaparib tages som tablet, og fulvestrant gives som injektion.

Hovedmålet er at se, om kræften holder op med at vokse eller skrumper inden for 24 uger efter behandlingsstart. Forsøget vil også følge, hvor længe patienterne lever uden, at kræften bliver værre, samt eventuelle bivirkninger, de måtte opleve.

Forsøg med avancerede billeddiagnostiske metoder

Undersøgelse af virkningen af fluoroestradiol F-18 PET på behandlingen af patienter med ER+ HER2- metastatisk brystkræft efter recidiv på førstelinjes hormonbehandling

Lokation: Frankrig

Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge virkningen af en speciel billeddannelsesteknik på behandlingen af patienter med metastatisk brystkræft. Patienterne i dette forsøg har brystkræft, der er østrogenreceptor positiv og HER2-negativ, og de har oplevet tilbagevenden af kræft efter deres oprindelige behandling, som omfattede hormonbehandling.

Behandlingen, der testes i dette forsøg, kaldes FLUOROESTRADIOL F-18 (også kendt som EstroTep). Dette er en opløsning, der injiceres i kroppen og bruges i en type billeddannelse kaldet Positron Emissions Tomografi (PET). Formålet med forsøget er at se, hvordan denne billeddannelsesteknik kan hjælpe læger med at træffe bedre behandlingsbeslutninger for patienter, hvis kræft er vendt tilbage efter den første behandlingslinje.

Gennem forsøget vil patienterne gennemgå en PET-skanning med FLUOROESTRADIOL F-18, og deres læger vil bruge resultaterne til at beslutte den bedste behandlingsform. Dette kan omfatte ændringer i deres nuværende behandlingsplan, såsom justering af hormonbehandling eller tilføjelse af andre behandlinger som kemoterapi eller strålebehandling.

Sammenfatning

De præsenterede kliniske forsøg repræsenterer et bredt spektrum af nye behandlingsmuligheder for hormonreceptor positiv brystkræft. Flere vigtige observationer kan fremhæves:

Målrettede behandlinger udgør hovedfokus i mange af forsøgene. CDK4/6-hæmmere som palbociclib, AKT-hæmmere som capivasertib, og PARP-hæmmere som olaparib undersøges alle i kombination med standard hormonbehandling. Disse lægemidler arbejder på forskellige måder for at blokere specifikke proteiner eller processer, som kræftcellerne har brug for for at vokse.

Nye typer østrogen-receptor-behandlinger som giredestrant og OP-1250 repræsenterer en videreudvikling af traditionel hormonbehandling. Disse såkaldte selektive østrogen-receptor-degradere (SERDs) arbejder ved ikke kun at blokere østrogenreceptoren, men også nedbryde den, hvilket potentielt kan give bedre resultater.

Kombinationsbehandlinger er et gennemgående tema. Mange forsøg undersøger, om kombinationen af flere lægemidler kan give bedre resultater end enkeltbehandling. Dette gælder både for tidlig brystkræft, hvor målet er at forhindre recidiv, og for fremskreden sygdom, hvor målet er at forlænge overlevelsen og forbedre livskvaliteten.

Biomarkører og genetisk testning spiller en stadig større rolle. Flere forsøg kræver testning for specifikke genetiske ændringer som BRCA-mutationer, PIK3CA, AKT1 eller ESR1-mutationer. Dette afspejler bevægelsen mod mere personlig medicin, hvor behandlingen tilpasses den enkelte patients kræfts specifikke karakteristika.

Geografisk fordeling af forsøgene viser bred europæisk deltagelse, med mange forsøg der inkluderer flere europæiske lande. Dette gør det lettere for patienter i forskellige lande at få adgang til eksperimentelle behandlinger.

Disse forsøg repræsenterer håb for forbedrede behandlingsmuligheder for patienter med hormonreceptor positiv brystkræft i alle stadier af sygdommen. Resultaterne fra disse forsøg vil forme fremtidens behandlingsretningslinjer og kan potentielt forbedre både overlevelse og livskvalitet for patienter med denne sygdom.