Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Fludeoxyglucose (18F)

18F-fludeoxyglucose (18F-FDG) er et af de mest anvendte radioaktive sporingsstoffer inden for nuklearmedicin, specielt i kliniske forsøg vedrørende kræft og andre sygdomme. Dette specielle stof hjælper læger med at se, hvordan cellerne i kroppen bruger glukose, og kan derfor opdage sygelige forandringer som kræft. I denne artikel gennemgår vi, hvordan 18F-FDG anvendes i forskellige kliniske forsøg, og hvad dette betyder for patienter og deres behandling.

Indholdsfortegnelse

Hvad er 18F-fludeoxyglucose (18F-FDG)?

18F-fludeoxyglucose (18F-FDG) er et radioaktivt sporingsstof, der anvendes i nuklearmedicin til at visualisere og måle cellulær glukosemetabolisme i kroppen[1]. Dette stof er en modificeret version af almindelig glukose (sukker), hvor et hydrogen-atom er erstattet med fluor-18, et radioaktivt isotop[2].

18F-FDG har også andre navne, herunder:

  • Fludeoxyglucose F-18
  • Fluorodeoxyglucose F18
  • 2-deoxy-2-[18F]fluoro-D-glukose
  • 18F-2-fluoro-2-deoxy-D-glukose

Hvordan virker 18F-FDG i kroppen?

18F-FDG virker ved at efterligne normal glukose i kroppen[3]. Når stoffet injiceres i blodstrømmen, optages det af celler på samme måde som almindelig glukose. Kræftceller og andre hurtigt voksende celler har typisk et højere energiforbrug og optager derfor mere glukose end normale celler[4].

I modsætning til almindelig glukose kan 18F-FDG ikke metaboliseres fuldstændigt af cellerne og bliver derfor “fanget” inde i cellerne. Dette gør det muligt at påvise områder med høj glukoseoptag ved hjælp af PET-scanning, hvor det radioaktive signal registreres[5].

Kliniske anvendelser af 18F-FDG

18F-FDG anvendes i mange forskellige sammenhænge inden for kræftbehandling og -forskning:

Primær diagnostik og staging

18F-FDG PET-scanning bruges til at identificere primære tumorer og vurdere sygdommens omfang (staging)[6]. Dette hjælper læger med at bestemme den bedste behandlingsstrategi.

Behandlingsrespons-overvågning

Under behandling kan 18F-FDG PET-scanninger vise, hvordan tumorer reagerer på behandling ved at måle ændringer i metabolisk aktivitet[7]. Faldende optag indikerer ofte, at behandlingen virker.

Restaging efter behandling

Efter afsluttet behandling bruges 18F-FDG til at vurdere, om der er tegn på restsygdom eller tilbagefald[8].

Undersøgte kræfttyper i kliniske forsøg

18F-FDG PET-scanning anvendes i kliniske forsøg til mange forskellige kræfttyper:

Solide tumorer

  • Lungekræft – både ikke-småcellet og småcellet lungekræft[9]
  • Brystkræft – alle stadier og undertyper[10]
  • Hoved-hals-kræft – inklusive mundhulen, svælget og strubehovedet[11]
  • Prostatakræft – særligt metastatisk og hormonresistent sygdom[12]
  • Colorektal kræft – tyktarms- og endetarmskræft[13]
  • Mavekræft og gastroøsofagealt kræft[14]
  • Bugspytkirtlekræft[15]

Hæmatologiske maligniteter

  • Lymfomer – både Hodgkin og non-Hodgkin lymfom[16]
  • Leukæmi – akut myeloid leukæmi og kronisk lymfoid leukæmi[17]
  • Myelomatose – multipel myelom[18]

Proceduren ved 18F-FDG PET-scanning

Forberedelse

Patienter skal forberede sig på følgende måde:

  • Faste i mindst 4-6 timer før undersøgelsen[19]
  • Blodsukkerværdien skal være under 120-126 mg/dL (6,7-7,0 mmol/L)[20]
  • Undgå hård fysisk aktivitet dagen før scanningen
  • Informere om eventuel graviditet eller amning

Selve proceduren

  1. Injektion af 18F-FDG i en blodåre – typisk 3-5 MBq/kg kropsvægt[21]
  2. Venteperiode på 45-90 minutter i et stille rum
  3. PET-scanning, ofte kombineret med CT-scanning (PET/CT)
  4. Scanningen tager typisk 15-60 minutter afhængigt af det undersøgte område

Efter scanningen

Patienter kan normalt genoptage normale aktiviteter umiddelbart efter scanningen. Det radioaktive stof udskilles naturligt fra kroppen over 1-2 døgn[22].

Sikkerhed og bivirkninger

18F-FDG er generelt meget sikkert at bruge med minimal risiko for bivirkninger:

Stråledosis

Den effektive stråledosis fra en 18F-FDG PET-scanning er typisk 5-7 mSv, hvilket svarer til 1-2 års naturlig baggrundsstråling[23].

Kontraindikationer

  • Graviditet – bør undgås medmindre strengt nødvendigt
  • Amning – kan genoptages 12-24 timer efter injektion
  • Ukontrolleret diabetes med meget højt blodsukker

Sjældne bivirkninger

Meget få patienter (mindre end 1%) oplever lette allergiske reaktioner som kløe eller udslæt på injektionsstedet[24].

Forskningsresultater og fremtidig udvikling

Behandlingsrespons-forudsigelse

Forskning viser, at tidlige ændringer i 18F-FDG optag (indenfor 1-2 uger efter behandlingsstart) kan forudsige langsigtede behandlingsresultater[25]. Dette gør det muligt at justere behandlingen tidligt, hvis den ikke virker optimalt.

Personaliseret medicin

18F-FDG PET-data bruges i stigende grad til at udvikle personaliserede behandlingsplaner baseret på tumorens metaboliske karakteristika[26].

Ny forskning inden for immunterapi

Nyere studier undersøger, hvordan 18F-FDG kan hjælpe med at overvåge immunbehandlinger, hvor traditionelle respons-kriterier kan være utilstrækkelige[27].

Kombinerede scannings-teknikker

PET/CT-scanning

Kombinationen af PET og CT giver både funktionel information (fra PET) og anatomisk information (fra CT)[28]. Dette forbedrer nøjagtigheden af både diagnose og behandlingsplanlægning.

PET/MRI-scanning

PET/MRI kombinerer fordelene ved PET-scanning med MRI’s overlegne bløddelkontrast[29]. Dette er særligt nyttigt ved:

  • Hjernekræft og neurologiske tilstande
  • Bækkenkræft
  • Pediatriske tilstande hvor stråledosis skal minimeres

Multimodal billeddannelse

Fremtidige forskningsprojekter kombinerer 18F-FDG med andre radiotracere for at få et mere komplet billede af tumorbiologi[30].

18F-fludeoxyglucose fortsætter med at spille en central rolle i kræftforskning og -behandling. Med kontinuerlige teknologiske forbedringer og nye forskningsresultater forventes det, at denne metode vil blive endnu mere præcis og nyttig for både patienter og læger i fremtiden.

Aspekt Beskrivelse
Primær anvendelse Kræftdiagnostik, staging og behandlingsovervågning
Mest undersøgte kræfttyper Lungekræft, brystkræft, lymfomer, leukæmi, prostatakræft
Forberedelse Faste i 4-6 timer, normal blodsukkerniveau påkrævet
Procedure Injektion efterfulgt af 45-60 minutters ventetid, derefter 15-60 minutters scanning
Sikkerhed Meget sikker med minimale bivirkninger og lav stråledosis
Forskningsmæssig værdi Evaluering af nye behandlinger, respons-forudsigelse, tidlig behandlingsovervågning
Kombinerede teknikker PET/CT, PET/MRI for bedre anatomi og funktionel information

FAQ

  • Hvad er 18F-fludeoxyglucose (18F-FDG), og hvordan virker det? 18F-FDG er et radioaktivt sporingsstof, der ligner almindelig glukose (sukker), men indeholder et radioaktivt fluor-atom. Kræftceller optager ofte mere glukose end normale celler, så når 18F-FDG injiceres i kroppen, samler det sig i områder med høj glukoseforbrugende aktivitet, herunder kræfttumorer. Dette gør det muligt at se sygelige forandringer ved hjælp af PET-scanning.
  • Hvilke typer kræft kan opdages med 18F-FDG PET-scanning? 18F-FDG PET-scanning bruges til mange forskellige kræfttyper, herunder lungekræft, brystkræft, prostatakræft, hoved-hals-kræft, leukæmi, lymfomer, mavekræft, bugspytkirtlekræft, nyre-kræft og mange andre. Scanningen er særligt nyttig til at vurdere, hvor langt kræften har spredt sig, og hvordan den reagerer på behandling.
  • Hvad kan patienter forvente under en 18F-FDG PET-scanning? Patienter skal faste i mindst 4-6 timer før scanningen. Der gives en lille injektion af 18F-FDG i en blodåre, hvorefter patienten venter cirka 45-60 minutter, før selve scanningen begynder. Scanningen tager typisk 15-60 minutter, hvor patienten ligger stille på et scanningsbord. Proceduren er smertefri, men det er vigtigt at ligge helt stille under scanningen.
  • Er der bivirkninger ved 18F-FDG? 18F-FDG er generelt meget sikkert at bruge. De fleste patienter oplever ingen bivirkninger. Der gives kun meget små mængder radioaktivt materiale, og strålingseksponeringen er lav. Sjældent kan der forekomme lette allergiske reaktioner på injektionsstedet. Gravide og ammende kvinder bør undgå denne undersøgelse.
  • Hvordan hjælper 18F-FDG kliniske forsøg med at forbedre kræftbehandling? I kliniske forsøg bruges 18F-FDG til at måle, hvor godt nye behandlinger virker, at forudsige behandlingsresultater og at opdage tidlige tegn på, om behandlingen hjælper. Dette giver læger værdifuld information om, hvordan nye lægemidler og behandlingsmetoder påvirker kræfttumorer, hvilket kan føre til bedre og mere personaliserede behandlinger i fremtiden.

Igangværende kliniske forsøg for Fludeoxyglucose (18F)

  • Undersøgelse af multipleks PET-scanning med gallium-68 edotreotid, fluorocholin-18F og fluorodeoxyglukose-18F til diagnosticering af leverkræft og gastroenteropankreatiske tumorer

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig

  • Undersøgelse af hjernens forandringer ved tidlig Alzheimers sygdom ved hjælp af 18F-Flutemetamol scanning

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Spanien

  • Undersøgelse af gigt og muskelsmerter hos kræftpatienter i behandling med checkpoint-hæmmere

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

  • Ny scanningsmetode til at måle effekten af immunterapi hos patienter med modermærkekræft

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark

  • Sammenligning af to PET-scanningsmetoder til at påvise hormonpositiv brystkræft

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

  • Dobbelt PET/CT-scanning med 64Cu-DOTATATE og 18F-FDG hos patienter med neuroendokrine tumorer

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark

  • Undersøgelse af PET/CT-scanning med 18F-FDG hos unge patienter med histiocytose for at vurdere sygdomsudvikling og behandlingseffekt

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Polen

  • Undersøgelse af samtidig metabolisk billeddannelse med hyperpolariseret [1-13C]pyruvat og 18F-FDG PET hos kræftpatienter med brystkræft, neuroendokrine tumorer, lymfomer eller sarkomer

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark

  • Undersøgelse af ny PET-scanning (FAPI) til at finde og måle lungehindekræft (mesotheliom)

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark

  • Undersøgelse af ny kombinationsbehandling med mosunetuzumab og lenalidomid mod ubehandlet follikulært lymfom sammenlignet med standardbehandling

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Frankrig Tyskland Portugal Spanien

Ordliste

  • PET-scanning: Positron Emission Tomografi – en avanceret scanningsmetode, der bruger radioaktive sporingsstoffer til at vise kroppens funktioner og processer
  • Radiotracer: Et radioaktivt sporingsstof, der injiceres i kroppen for at følge bestemte biologiske processer under scanning
  • SUV (Standard Uptake Value): Et mål for, hvor meget radioaktivt sporingsstof der optages i et bestemt område af kroppen – højere værdier indikerer ofte sygdom
  • Metabolisk respons: Ændringer i cellernes energiforbrug som reaktion på behandling – kan måles med PET-scanning
  • Progression-fri overlevelse: Den tid, hvor en patient lever uden at sygdommen forværres eller spreder sig yderligere
  • Tumor-til-baggrund-ratio: Et mål for, hvor tydeligt en tumor kan ses på PET-scanningen sammenlignet med det omgivende væv
  • Neoadjuvant behandling: Behandling (som kemoterapi eller stråleterapi) der gives før hovedbehandlingen, ofte før operation
  • Restaging: Ny vurdering af sygdommens omfang og alvorlighed efter behandling
  • Ekstramedullar sygdom: Kræft eller sygdom, der findes uden for knoglemarven
  • Biomarkør: En målbar biologisk indikator, der kan vise, om en sygdom er til stede eller hvordan den reagerer på behandling

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01806675
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01890343
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01169350
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05174026
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00375830
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01825902
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05009979
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03231397
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05844306
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00906503
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03824535
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01146054
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03937583
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02886793
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06502691
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00816335
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02390635
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01089998
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00602043
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02429804
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02607423
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07118176
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06171659
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01172041
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02891616
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05806697
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03732352
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04219969
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04533750
  30. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00088374