Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Forsøg ved brystkræft
- Forsøg ved prostatakræft
- Forsøg ved fertilitet og ægudtagning
- Hvad forskerne måler
- Hvem der kan deltage
- Faser og studiedesign
Oversigt over forsøgene
De indsendte forsøgsdata viser, at Triptorelin Acetate indgår i flere kliniske forsøg, især inden for brystkræft og prostatakræft.[1] Der er også fertilitetsstudier, hvor det indgår i behandlingsstrategier for kvinder, som gennemgår assisteret reproduktion eller fertilitetsbevarelse.[2]
Forsøgene er hovedsageligt i fase 2 og fase 3, og alle de nævnte studier er markeret som autoriserede.[1][2] Det betyder, at forskerne undersøger både effekt og klinisk nytte i udvalgte patientgrupper.[1]
Forsøg ved brystkræft
Ét fase 2-forsøg undersøger præmenopausale kvinder med tidlig luminal brystkræft og ser på, hvordan elacestrant virker med eller uden Triptorelin Acetate i et præoperativt studie, altså før operation.[1] Hovedmålet er at måle Ki67, som er en markør for, hvor hurtigt kræftceller deler sig.[1]
Et andet fase 3-forsøg inkluderer patienter med avanceret brystkræft, hvor sygdommen er ER-positiv/HER2-negativ og har en ESR1-mutation, som er en ændring i et gen, der kan påvirke sygdommens adfærd.[3] Her måles progressionsfri overlevelse, som er tiden før sygdommen bliver værre eller patienten dør af enhver årsag.[3]
Forsøg ved prostatakræft
Flere forsøg undersøger Triptorelin Acetate i prostatakræft, både ved nydiagnosticeret sygdom og ved mere fremskreden sygdom.[4][5][6][7]
I et fase 3-forsøg med nydiagnosticeret prostatakræft og spredning til bækkenets lymfeknuder vurderes failure-free survival, som betyder tiden til sygdommen viser tegn på svigt, forværring eller tilbagefald.[4] I et andet fase 2-forsøg ved hormon-naiv prostatakræft måles PSA-respons efter 24 uger, hvor en respons er defineret som et fald på mindst 80 % i PSA sammenlignet med startniveauet.[5]
Et stort fase 3-forsøg ved PSMA-positiv metastatisk hormonfølsom prostatakræft undersøger radiografisk progressionsfri overlevelse, som betyder tiden til første billeddokumenterede sygdomsforværring eller død.[6] Et andet fase 3-forsøg ved metastatisk hormon-naiv prostatakræft ser på, om patienter ikke genstarter hormonbehandling inden for 1 år, og på samlet overlevelse.[7]
Der er også et fase 3-forsøg hos mænd med meget højrisiko lokaliseret eller lokalt avanceret prostatakræft, hvor hovedmålet er at opnå en meget lav PSA-nadir, altså det laveste PSA-niveau, inden for 6 måneder efter afsluttet strålebehandling.[8]
Forsøg ved fertilitet og ægudtagning
To af forsøgene handler om fertilitet og assisteret reproduktion hos kvinder.[2][9] I et lavinterventionsforsøg undersøges kvinder med infertilitet, som gennemgår IVF eller ICSI, og man sammenligner forskellige stimuleringsprotokoller for æggestokkene.[2]
Et andet fase 3-forsøg ser på forebyggelse af kvindelig infertilitet ved elektiv nedfrysning af æg, hvor forskerne sammenligner random start ovarian stimulation med en mere traditionel tidlig follikulær stimulation.[9] Et tredje fase 3-forsøg inkluderer personer med subfertilitet og måler behandlingsrelateret livskvalitet og patienttilfredshed under forskellige stimulationsmetoder.[10]
Hvad forskerne måler
De vigtigste mål i forsøgene er forskellige afhængigt af sygdomsområdet.[1][1][4][2]
- Kræftkontrol: Flere prostatakræft- og brystkræftforsøg ser på overlevelse uden forværring eller sygdomssvigt, så man kan vurdere, om behandlingsstrategien holder sygdommen under kontrol.[3][4][6]
- Biologisk effekt: I brystkræftforsøget måles Ki67 for at se, om kræftcellernes deling ændrer sig efter kortvarig behandling.[1]
- PSA-mål: Nogle prostatakræftstudier bruger PSA-fald eller PSA-nadir som mål for behandlingseffekt.[5][8]
- Fertilitetsresultater: I fertilitetsstudier måles antal modne nedfrosne æg, antal befrugtede æg og patienternes tilfredshed med behandlingen.[2][9][10]
Hvem der kan deltage
Deltagerne er nøje udvalgt efter sygdom og behandlingssituation.[1][4][2]
- Præmenopausale kvinder med brystkræft: Disse kvinder er endnu ikke i overgangsalderen og deltager i studier om tidlig eller avanceret brystkræft.[1][3]
- Mænd med prostatakræft: Studierne omfatter både nydiagnosticeret, hormon-naiv, metastatisk og højrisiko lokaliseret sygdom.[4][5][6][7][8]
- Kvinder i fertilitetsbehandling: Nogle forsøg omfatter kvinder med infertilitet, subfertilitet eller dem, der ønsker at bevare fertiliteten.[2][9][10]
Faser og studiedesign
Forsøgene er udført som interventionsstudier, hvor forskerne sammenligner forskellige behandlingsstrategier.[1][1] De fleste er enten fase 2 eller fase 3, hvilket viser, at der arbejdes både med tidlig vurdering af effekt og med større sammenlignende studier.[1][3][4]
I fertilitetsområdet findes der også et low intervention-studie, som betyder, at forskningen foregår med mindre intensiv indgriben end i mange lægemiddelforsøg.[2] Det gør det muligt at undersøge behandlingsmønstre og resultater i en mere naturlig klinisk sammenhæng.[2]



