Sjögrens syndrom – Diagnostik

Gå tilbage

At diagnosticere Sjögrens syndrom kræver flere undersøgelser og omhyggelig evaluering, da symptomerne kan ligne mange andre tilstande og varierer meget fra person til person.

Introduktion: Hvem bør undersøges

Hvis du oplever vedvarende tørhed i dine øjne eller mund, som ikke forbedres med almindelige foranstaltninger, kan det være tid til at kontakte en sundhedsudbyder. Sjögrens syndrom er særligt værd at undersøge, når tørhed ledsages af andre symptomer såsom ledsmerter, kronisk træthed eller hævelse af kirtlerne omkring kæbe og hals[1]. Tilstanden rammer oftest kvinder, idet omkring ni ud af ti diagnosticerede patienter er kvinder, selvom mænd og børn også kan udvikle sygdommen[2].

Det er særligt vigtigt at søge lægehjælp, hvis du allerede har en anden autoimmun sygdom – en tilstand hvor immunsystemet angriber kroppen – såsom reumatoid artrit eller lupus. Omkring halvdelen af alle mennesker med Sjögrens syndrom har det samtidig med en anden autoimmun tilstand[2]. Selv hvis dine symptomer virker milde i starten, er tidlig diagnose vigtig, fordi passende behandling kan forhindre alvorlige komplikationer såsom huller i tænderne, synsproblemer eller skade på indre organer[2].

De fleste mennesker bliver diagnosticeret mellem 45 og 55 år, selvom sygdommen kan udvikle sig i enhver alder[1]. Hvis dine øjne føles grynede, som om der er sand i dem, eller din mund føles som den er fuld af bomuld, er dette stærke signaler om at kontakte din læge[1][3].

⚠️ Vigtigt
Sjögrens syndrom kan være svært at diagnosticere, fordi symptomerne varierer meget fra person til person og kan ligne symptomerne på mange andre tilstande. Selv medicin du tager kan forårsage lignende symptomer. Lad dig ikke afskrække, hvis diagnosen tager tid – vedholdenhed og grundig undersøgelse er nøglen[8].

Diagnostiske metoder

Diagnosticering af Sjögrens syndrom kræver en kombination af forskellige undersøgelser, fordi ingen enkelt test alene kan bekræfte tilstanden. Din sundhedsudbyder vil begynde med en detaljeret sygehistorie og en fysisk undersøgelse og lede efter tegn såsom tør mund, tørre øjne eller hævede spytkirtler[7]. Lægen vil også tjekke for tegn på andre sygdomme, der ofte forekommer sammen med Sjögrens syndrom, såsom reumatoid artrit eller lupus[7].

Blodprøver

Blodprøver er en grundlæggende del af diagnosticeringen af Sjögrens syndrom. Din læge vil bestille prøver for at lede efter specifikke antistoffer – proteiner produceret af immunsystemet – som almindeligvis findes hos mennesker med denne tilstand[8]. De mest almindelige antistoffer, der testes for, er anti-SSA (også kaldet Ro) og anti-SSB (også kaldet La)[4][13]. En positiv test for disse antistoffer indikerer stærkt Sjögrens syndrom, selvom nogle patienter tester negativt, selv når de har sygdommen[4].

Andre blodprøver kan omfatte test for positivt antinukleært antistof (ANA), som indikerer autoimmun aktivitet, og reumatoid faktor (RF), en anden markør for immunsystemets dysfunktion[4][13]. Blodprøver kan også måle niveauer af forskellige typer blodceller, kontrollere for tegn på betændelse og evaluere, om din lever eller nyrer fungerer korrekt[8].

Øjenundersøgelser

Fordi tørre øjne er et af kendetegnene ved Sjögrens syndrom, spiller øjenundersøgelser en vigtig rolle i diagnosen. En almindelig test er Schirmers tåretest, hvor et lille stykke filterpapir placeres under dit nedre øjenlåg i omkring fem minutter for at måle, hvor meget fugt dine øjne producerer[8][18]. Hvis dine øjne producerer meget lidt fugt, kan dette indikere Sjögrens syndrom.

En øjenspecialist, kaldet en oftalmolog, kan også udføre en spaltelampundersøgelse. Under denne test placeres specielle øjendråber indeholdende farvestof i dine øjne, og lægen bruger et forstørrelsesapparat til at undersøge overfladen af dine øjne for skade eller tørhed[8][18]. Dette hjælper med at bestemme, hvor alvorligt dine øjne er påvirket, og om der er nogen skade på hornhinden, den klare forreste del af dit øje.

Spytprøver

Test, der måler spytproduktion, hjælper læger med at forstå, hvor godt dine spytkirtler fungerer. En simpel test involverer at spytte eller lade spyt dryppe ned i en beholder i fem minutter for at måle den samlede mængde produceret[6][14]. Hvis du producerer meget lidt spyt, kan det tyde på, at Sjögrens syndrom påvirker dine spytkirtler.

Billeddiagnostiske undersøgelser

Visse billeddiagnostiske undersøgelser kan hjælpe med at evaluere funktionen og strukturen af dine spytkirtler. Et sialogram er en speciel røntgenundersøgelse, hvor farvestof injiceres i spytkirtlerne foran dine ører, hvilket gør det muligt for læger at se, hvor meget spyt der strømmer ind i din mund, og om kirtlerne er blokerede[8][18].

En anden test kaldet spytkirtelscintigrafi er en nuklearmedicinsk procedure, hvor en lille mængde radioaktivt materiale injiceres i en vene. Et specialkamera følger derefter, hvor hurtigt dette stof når alle dine spytkirtler, hvilket giver information om deres funktion[8][18].

I nogle tilfælde kan der udføres en ultralydsscanning af spytkirtlerne. Ultralyd bruger lydbølger til at skabe billeder og kan vise abnormiteter i kirtelstrukturen, der kan tyde på Sjögrens syndrom[6][14].

Spytkirtel-biopsi

En læbebiopsi betragtes ofte som en af de mest afgørende test for Sjögrens syndrom. Under denne procedure fjernes en lille strimmel væv indeholdende mindre spytkirtler fra indersiden af din underlæbe og undersøges under mikroskop[8][18]. Læger leder efter klynger af inflammatoriske celler, som indikerer, at immunsystemet angriber kirtlerne. Denne biopsi er særligt vigtig, når blodprøver for antistoffer er negative, men symptomerne stærkt tyder på Sjögrens syndrom[4][13].

Biopsien udføres normalt under lokalbedøvelse i ambulant regi, hvilket betyder, at du kan tage hjem samme dag. Selvom det måske lyder skræmmende, er det generelt en sikker og ligetil procedure.

Andre undersøgelser

Din læge kan også bestille en urinprøve for at kontrollere nyrefunktionen eller lede efter tegn på, at Sjögrens syndrom påvirker andre organer[6][14]. Afhængigt af dine symptomer kan yderligere specialiserede test anbefales for at evaluere, om sygdommen har spredt sig til dine lunger, nyrer, nervesystem eller andre dele af kroppen.

⚠️ Vigtigt
Fordi Sjögrens syndrom kan ligne andre sygdomme såsom lupus, tørre øjne syndrom eller bivirkninger fra medicin, kan din læge have behov for at udelukke disse andre tilstande, før diagnosen bekræftes. Denne proces kan tage tid, så tålmodighed og åben kommunikation med dit sundhedsteam er afgørende[2].

Diagnostik til kvalificering til kliniske forsøg

Kliniske forsøg er forskningsstudier, der tester nye behandlinger eller lægemidler til Sjögrens syndrom. For at deltage i et klinisk forsøg skal patienter normalt opfylde specifikke kriterier, der fastlægges gennem standardiserede diagnostiske test. Disse kriterier hjælper forskere med at sikre, at alle deltagere har lignende sygdomskarakteristika, hvilket gør studiets resultater mere pålidelige.

Til tilmelding i kliniske forsøg kræver læger typisk bekræftelse af Sjögrens syndrom i henhold til etablerede klassifikationskriterier. De mest anvendte er 2016-kriterierne, som kræver bevis for en immunproces, der demonstreres enten ved positive antistoffer mod SS-A (Ro) eller en positiv spytkirtel-biopsi[10]. Nogle nyere studier overvejer også positive ultralydfund som en del af den diagnostiske proces[10].

Blodprøver for specifikke antistoffer er ofte obligatoriske for forsøgsdeltagelse. Tilstedeværelsen af anti-SSA (Ro) antistoffer i blodet er en af de vigtigste markører[10]. Hos patienter, der ikke har disse antistoffer, kan en positiv læbebiopsi, der viser inflammatoriske celler i spytkirtlerne, være påkrævet i stedet[4][13].

Kliniske forsøg kan også bruge standardiserede spørgeskemaer og scoringssystemer til at måle sværhedsgraden og virkningen af symptomer. Disse værktøjer hjælper forskere med at spore, om den behandling, der testes, er effektiv. Almindelige målinger omfatter vurderinger af tørhedssværhedsgrad, smerteniveauer, træthed og hvor meget sygdommen påvirker daglige aktiviteter[10].

Ud over at bekræfte diagnosen udfører kliniske forsøg ofte yderligere test for at evaluere organinvolvering eller sygdomsaktivitet. Disse kan omfatte billedundersøgelser, blodprøver til måling af betændelse og test af nyre- eller lungefunktion, afhængigt af studiets fokus. Nogle forsøg er specifikt designet til patienter med visse sygdomsundertyper eller dem med involvering af bestemte organer[10].

Hvis du er interesseret i at deltage i et klinisk forsøg, kan din sundhedsudbyder hjælpe med at afgøre, om du opfylder de nødvendige diagnostiske kriterier. Kliniske forsøg giver mulighed for adgang til nye terapier, der endnu ikke er bredt tilgængelige, og de bidrager til at fremme viden om Sjögrens syndrom for fremtidige patienter[17].

Prognose og overlevelsesrate

Prognose

Udsigterne for mennesker med Sjögrens syndrom varierer meget afhængigt af symptomernes sværhedsgrad og om andre organer er påvirket. Mange mennesker med Sjögrens syndrom oplever milde symptomer og kan fortsætte med deres normale aktiviteter og arbejde med passende håndtering[4][6]. Hvis symptomerne imidlertid er mere alvorlige, kan sygdommen påvirke dagligdagen betydeligt og gøre det svært at spise, se tydeligt eller opretholde energi gennem dagen[6].

I nogle tilfælde kan Sjögrens syndrom påvirke indre organer såsom lungerne, nyrerne, blodkarrene eller nervesystemet, hvilket kan kræve mere intensiv behandling og overvågning[2][3]. Der er også en let øget risiko for at udvikle lymfom, en type kræft der påvirker lymfesystemet, selvom denne komplikation er sjælden[2][4].

Sygdomsforløbet er uforudsigeligt, med perioder hvor symptomerne forværres (kaldet opblussen) der skifter med tider, hvor de forbedres (remission). Faktorer såsom overanstrengelse og utilstrækkelig hvile kan udløse forværring af symptomer[6][14]. Tidlig diagnose og passende behandling er afgørende for at forhindre alvorlige komplikationer såsom huller i tænderne, tandkødssygdom, hornhindeskade, synstab og infektioner[2][4].

Overlevelsesrate

De fleste mennesker med Sjögrens syndrom har samme forventede levetid som den generelle befolkning[6][14]. Selvom tilstanden er kronisk og i øjeblikket ikke har nogen kur, er den typisk ikke livstruende, når den håndteres passende. Med ordentlig pleje, regelmæssig overvågning og symptomstyring kan personer med Sjögrens syndrom leve lange, meningsfulde liv. Nøglen til at opretholde livskvalitet ligger i konsekvent opfølgning hos sundhedsudbydere, overholdelse af behandlingsplaner og livsstilsjusteringer for at håndtere symptomer effektivt.

Igangværende kliniske forsøg for Sjögrens syndrom

  • Et undersøgelse af langtidssikkerhed og tolerabilitet af dazodalibep hos patienter med Sjögrens syndrom

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien Kroatien Danmark Frankrig Tyskland Grækenland +6
  • Undersøgelse af imeroprubart hos voksne patienter med primær Sjögrens sygdom med moderat til svær sygdomsaktivitet

    Rekrutterer

    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland Grækenland Ungarn Italien Polen Rumænien +1
  • Undersøgelse af AlloNK og rituximab til behandling af patienter med svær reumatologisk sygdom, herunder leddegigt, myositis, systemisk sklerodermi og Sjögrens syndrom

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Bulgarien Frankrig Tyskland Italien Polen Portugal +2
  • Afprøvning af lægemidlet deucravacitinib til behandling af Sjögrens syndrom hos voksne – sammenligning med placebo

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Bulgarien Finland Frankrig Tyskland +9
  • Behandling af mundtørhed ved Sjögrens syndrom med stamceller fra fedtvæv

    Rekrutterer

    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark
  • Undersøgelse af effekten af obinutuzumab på væv hos patienter med Sjögrens syndrom

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland
  • Undersøgelse af lægemidlet ianalumab sammenlignet med placebo til behandling af Sjögrens syndrom

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Tjekkiet Frankrig Tyskland Litauen +3
  • Undersøgelse af effekten og sikkerheden af dazodalibep hos patienter med moderat til svær systemisk Sjögrens syndrom

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien Kroatien Danmark Frankrig Tyskland Grækenland +6
  • Undersøgelse af effekten og sikkerheden af dazodalibep hos patienter med moderat til svær Sjögrens syndrom

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien Kroatien Danmark Frankrig Tyskland Grækenland +6
  • Undersøgelse af hvordan lægemidlet ianalumab påvirker spytkirtlerne hos personer med Sjögrens syndrom

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig

Referencer

https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/sjogrens-syndrome/symptoms-causes/syc-20353216

https://sjogrens.org/understanding-sjogrens

https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/4929-sjogrens-syndrome

https://rheumatology.org/patients/sjogrens-disease

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK431049/

https://www.nhs.uk/conditions/sjogrens-syndrome/

https://www.nidcr.nih.gov/health-info/sjogrens-disease

https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/sjogrens-syndrome/diagnosis-treatment/drc-20353221

https://sjogrens.org/understanding-sjogrens/treatment

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10330372/

https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/4929-sjogrens-syndrome

https://www.youtube.com/watch?v=TTtxtvG0Iko

https://rheumatology.org/patients/sjogrens-disease

https://www.nhs.uk/conditions/sjogrens-syndrome/

https://nyulangone.org/conditions/sjogrens-disease/treatments/medications-for-sjogren-s-disease

https://sjogrens.org/living-with-sjogrens/survival-tips

https://sjogrens.org/living-with-sjogrens

https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/sjogrens-syndrome/diagnosis-treatment/drc-20353221

https://advancedrheum.com/tips-for-living-with-sjogrens-syndrome/

https://progencell.com/blog/living-with-sjogren-syndrome-tips-to-get-better/

https://sjogrenscanada.org/living-with-sjgrens/survival-tips.html

https://www.health.harvard.edu/diseases-and-conditions/sjogrens-syndrome-a-to-z

https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/4929-sjogrens-syndrome

https://advancedrheum.com/managing-eyes-symptoms-of-sjogrens-syndrome-tips-for-daily-care/

https://medlineplus.gov/diagnostictests.html

https://www.questdiagnostics.com/

https://www.healthdirect.gov.au/diagnostic-tests

https://www.who.int/health-topics/diagnostics

https://www.yalemedicine.org/clinical-keywords/diagnostic-testsprocedures

https://www.nibib.nih.gov/science-education/science-topics/rapid-diagnostics

https://www.health.harvard.edu/diagnostic-tests-and-medical-procedures

https://www.roche.com/stories/terminology-in-diagnostics

FAQ

Hvor lang tid tager det at diagnosticere Sjögrens syndrom?

Diagnosticering af Sjögrens syndrom kan tage flere år, fordi dets symptomer ligner tæt dem fra andre sygdomme, og ikke alle symptomer viser sig på samme tid. Processen involverer flere test, herunder blodprøver, øjentest, spytproduktionstest og sommetider en læbebiopsi. Tålmodighed og regelmæssig opfølgning hos din sundhedsudbyder er vigtig[2][8].

Kan jeg have Sjögrens syndrom, hvis mine blodprøver er negative?

Ja, nogle patienter med Sjögrens syndrom har negative antistoftest. Disse patienter bliver ofte diagnosticeret gennem en spytkirtel-biopsi, som leder efter klynger af inflammatoriske celler i væv taget fra indersiden af underlæben. Denne biopsi er særligt vigtig, når blodprøver ikke viser antistoffer, men symptomerne stærkt tyder på sygdommen[4][13].

Hvad er en Schirmers tåretest?

En Schirmers tåretest er en simpel procedure, der bruges til at måle, hvor meget fugt dine øjne producerer. Et lille stykke filterpapir placeres under dit nedre øjenlåg i omkring fem minutter. Den mængde fugt, der absorberes af papiret, indikerer, om din tåreproduktion er normal eller reduceret, hvilket hjælper med at diagnosticere tørre øjne forbundet med Sjögrens syndrom[8][18].

Er en læbebiopsi smertefuld?

En læbebiopsi udføres normalt under lokalbedøvelse, som gør området følelsesløst, så du ikke vil føle smerte under proceduren. Et lille stykke væv indeholdende spytkirtler fjernes fra indersiden af din underlæbe og undersøges under mikroskop. Selvom du måske oplever noget ubehag og hævelse bagefter, er proceduren generelt sikker og kan udføres i ambulant regi[8][18].

Hvorfor har jeg brug for så mange forskellige test for at diagnosticere Sjögrens syndrom?

Ingen enkelt test kan definitivt diagnosticere Sjögrens syndrom, så læger bruger en kombination af test for at opbygge et komplet billede. Blodprøver kontrollerer for antistoffer, øjentest måler tåreproduktion, spyttest evaluerer kirtelfunktion, og biopsier leder efter immunsystemskade. Denne omfattende tilgang hjælper læger med at udelukke andre tilstande med lignende symptomer og bekræfte diagnosen nøjagtigt[7][8].

🎯 Vigtigste pointer

  • Sjögrens syndrom diagnose kræver flere test, fordi ingen enkelt test alene kan bekræfte det – vær forberedt på blodprøver, øjenundersøgelser, spyttest og muligvis en læbebiopsi.
  • Ni ud af ti personer diagnosticeret med Sjögrens syndrom er kvinder, selvom mænd og børn også kan udvikle tilstanden.
  • Tidlig diagnose er vigtig – at opdage sygdommen tidligt kan forhindre alvorlige komplikationer som huller i tænderne, synstab og organskade.
  • Omkring halvdelen af mennesker med Sjögrens syndrom har også en anden autoimmun sygdom som reumatoid artrit eller lupus, hvilket gør diagnosen mere kompleks.
  • Nogle patienter tester negativt for antistoffer, men har stadig Sjögrens syndrom – i disse tilfælde bliver en læbebiopsi afgørende for diagnosen.
  • De fleste mennesker med Sjögrens syndrom har en normal forventet levetid, når sygdommen håndteres korrekt med regelmæssig lægehjælp.
  • Diagnose kan tage år, fordi symptomerne varierer meget mellem patienter og ligner mange andre tilstande – vedholdenhed er nøglen.
  • Kliniske forsøg for nye behandlinger kræver specifikke diagnostiske kriterier, normalt inklusiv positive antistoftest eller en positiv spytkirtel-biopsi.