Indholdsfortegnelse
- Overblik over forskningen
- Forsøg ved lupus og lupus nefritis
- Forsøg ved andre autoimmune sygdomme
- Hvem forsøgene omfatter
- Hvad forskerne måler
- Studietyper, faser og status
- Vigtige begreber i resultaterne
Overblik over forskningen
De viste kliniske forsøg undersøger Anifrolumab i flere forskellige sygdomme, især autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunsystem angriber egne væv.[1] Studierne ser på både sikkerhed og effekt, og de fleste er planlagt som sammenligninger med placebo eller som tillæg til standardbehandling.[1][2]
Forsøgene er hovedsageligt i fase 2 og fase 3, men der er også et fase 4-studie.[1][2] Deltagerne spænder fra børn og unge til voksne, afhængigt af sygdommen og forsøget.[3]
Forsøg ved lupus og lupus nefritis
Flere af studierne handler om lupus, som er en autoimmun sygdom, der kan påvirke hud, led, organer og almen sygdomsaktivitet.[1][3] Ét fase 3-studie undersøger voksne med kronisk og/eller subakut kutan lupus erythematosus og måler, hvor mange der opnår CLASI-70-respons efter 24 uger, altså en tydelig forbedring i hudsygdommen.[1]
Et andet fase 4-studie ser på voksne med moderat til svær systemisk lupus erythematosus og sammenligner subkutan Anifrolumab med placebo for at vurdere den samlede sygdomsaktivitet.[5] Her er det primære mål BICLA, som er et sammensat mål for respons ved lupus.[5]
Et fase 3-studie hos børn og unge fra 5 til under 18 år med moderat til svær aktiv systemisk lupus erythematosus undersøger både dosis og effekt.[3] Studiet måler blandt andet blodkoncentrationer efter dosis, såkaldte PK-parametre (farmakokinetik, altså hvordan lægemidlet opfører sig i kroppen), og BICLA-respons efter 52 uger.[3]
Et andet fase 3-studie undersøger voksne med aktiv proliferativ lupus nefritis, som er en alvorlig nyrebetændelse ved lupus.[4] Her er det primære mål CRR ved uge 52, altså komplet nyre-respons, målt med urinprotein og nyrefunktion.[4]
Forsøg ved andre autoimmune sygdomme
Anifrolumab bliver også undersøgt ved polymyositis og dermatomyositis, som er inflammatoriske muskelsygdomme.[2] Dette fase 3-studie ser på voksne og måler, om deltagerne får mindst moderat forbedring i sygdomsaktivitet ved uge 52, uden at sygdommen forværres på bestemte besøg.[2]
Et fase 3-studie undersøger systemisk sklerose hos voksne med begrænset eller diffus hudtype, og nogle har også interstitiel lungesygdom, som betyder ardannelse eller inflammation i lungerne.[8] Det vigtigste mål er Revised-CRISS-25, et sammensat responsmål, der ser på flere tegn på forbedring og fravær af alvorlige sygdomsbegivenheder.[8]
Ved vitiligo undersøges voksne med udbredt ikke-segmental vitiligo, hvor mere end 5 % af kropsoverfladen er påvirket, dog ikke hænder og fødder i dette forsøg.[6] Her ser forskerne på ændringen i VASI-score efter 36 uger, som viser graden af pigmentforandring i huden.[6]
Et fase 2-studie med primær Sjögrens sygdom undersøgte, om Anifrolumab kunne give klinisk effekt over 24 uger.[7] Det primære mål var CRESS, et sammensat mål, der kombinerer flere klinisk vigtige områder, herunder systemisk sygdomsaktivitet, patientrapporterede symptomer, tårekirtler, spytkirtler og serologi.[7]
Et andet fase 2-studie, kaldet AnifAPS, undersøger voksne med primært antifosfolipid syndrom og fokuserer på sikkerhed og tolerabilitet.[8] Det primære mål er antallet af bivirkninger, herunder særlige bivirkninger som infektioner, herpes zoster, influenza, maligniteter og anafylaksi, frem til uge 52.[8]
Derudover er der et åbent, enkeltarmet fase 3-/fase 4-lignende pilotstudie ved kutan lupus erythematosus, som undersøger ændringer i betændelsesceller og genaktivitet i hud og blod.[9] Studiet bruger avancerede analyser som immunhistokemi, spatial transcriptomics og enkeltcelle-analytik for at forstå, hvordan sygdommen ændrer sig i vævet.[9]
Hvem forsøgene omfatter
Deltagerne vælges ud fra den sygdom, som studiet undersøger, og ikke alle forsøg har samme aldersgruppe.[1][3][6] Nogle studier er kun for voksne, mens ét studie også omfatter børn og unge fra 5 til under 18 år med moderat til svær aktiv systemisk lupus erythematosus.[3]
Nogle studier kræver bestemte sygdomsklassifikationer, for eksempel at polymyositis eller dermatomyositis opfylder 2017 EULAR/ACR-kriterier, som er internationale klassifikationsregler for sygdommen.[2] Andre studier beskriver også særlige sygdomsformer, som begrænset eller diffus kutan sklerodermi eller ikke-segmental vitiligo med en bestemt udbredelse på huden.[6][8]
Hvad forskerne måler
Et endepunkt er det vigtigste resultat, forskerne vil måle i et forsøg.[1] I disse studier spænder endepunkterne fra hudforbedring og sygdomsaktivitet til nyrefunktion, muskel-sygdomsrespons, sikkerhed og laboratoriemarkører.[1][4][8]
Ved kutan lupus bruges CLASI-70 som et mål for betydelig forbedring i huden, mens lupus-studierne i systemisk sygdom ofte bruger BICLA eller CRR til at måle samlet respons eller nyre-respons.[1][3][4][5]
Ved sklerodermi bruger forskerne Revised-CRISS-25, som kombinerer flere mål, blandt andet lungefunktion, hudscore og patientens egen vurdering.[8] Ved vitiligo bruges VASI, som viser ændringer i hudens pigmentering over tid.[6]
I sikkerhedsstudiet ved antifosfolipid syndrom er fokus på bivirkninger, især bivirkninger af særlig interesse, som forskerne følger nøje gennem hele studiet.[8] I studiet ved Sjögrens sygdom er CRESS et sammensat mål, der kræver forbedring i mindst tre af fem områder for at regnes som respons.[7]
Studietyper, faser og status
Alle de beskrevne forsøg er interventionelle, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling, placebo eller begge dele i en planlagt forskningsramme.[1][4] De fleste studier er autoriserede, og ét studie er oplyst som completed, altså afsluttet.[7]
Fase 3-studierne er de største blandt de viste forsøg og har typisk til formål at vise, om Anifrolumab virker bedre end placebo på et vigtigt klinisk mål.[1][2][4][8]
Fase 2-studierne er mindre og bruges ofte til at undersøge tidlige tegn på effekt, dosis eller sikkerhed.[6][7][8] Fase 4-studiet ser på behandling i en mere udviklet del af forskningen, efter at der allerede er mere erfaring med brugen.[5]
Vigtige begreber i resultaterne
Placebo betyder en behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til sammenligning.[1][4] Standardbehandling betyder den almindelige behandling, som deltagerne allerede får, og som nogle studier lægger Anifrolumab oveni.[2][8]
PK eller farmakokinetik handler om, hvordan lægemidlet måles i blodet over tid, for eksempel efter første dosis eller efter en dosisændring.[3] Immunhistokemi, spatial transcriptomics og single-cell RNA-sekventering er avancerede laboratoriemetoder, der bruges til at undersøge celler og genaktivitet i meget detaljeret form.[9]
Disse forsøg viser samlet set, at forskerne undersøger Anifrolumab på tværs af flere sygdomme og aldersgrupper, med fokus på målbare ændringer i sygdomsaktivitet, organfunktion, hudforandringer og sikkerhed.[1][2][3][4][5][6][7][8][9]
