Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Autoimmune og inflammatoriske sygdomme
• Graviditet og antistoffer
• Kræftforsøg
• Nyrer, hjerne og hud
• Hvad forskerne måler
• Hvem der kan deltage

Oversigt over forsøgene

De indsendte data viser flere kliniske forsøg med Hydroxychloroquine Sulfate i forskellige sygdomme og patientgrupper.^[1][2][3] Forsøgene er især placeret i fase 2 og fase 3, og flere er randomiserede og placebo-kontrollerede, hvilket betyder, at nogle deltagere får aktiv behandling, mens andre får placebo.^[4][5] Nogle studier er afsluttet, mens andre stadig er godkendt og aktive.^[6]

Autoimmune og inflammatoriske sygdomme

Flere forsøg undersøger Hydroxychloroquine Sulfate ved autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunsystem angriber eget væv.^[7] Et fase 3-studie i aktive idiopatiske inflammatoriske myopatier, herunder dermatomyositis og polymyositis, undersøger, om behandlingen kan forbedre muskelsymptomer hos voksne.^[1] Et andet fase 2-studie i primært Sjögrens syndrom ser på, om kombinationer med hydroxychloroquine kan give flere responderende patienter ved uge 24, målt med preliminær STAR.^[2]

I rheumatoid arthritis er Hydroxychloroquine Sulfate med i flere studier.^[8] Et stort fase 3-studie sammenligner aktiv konventionel behandling med biologiske behandlinger og nedtrapningsstrategier hos patienter med tidlig rheumatoid arthritis.^[8] Et andet fase 3-studie undersøger en skræddersyet behandlingsplan hos patienter med rheumatoid arthritis efter 2010-kriterier og måler både sygdomsaktivitet og om behovet for dyre biologiske eller tsDMARD-behandlinger kan mindskes.^[9] Der findes også et lavinterventionsstudie, hvor Hydroxychloroquine Sulfate indgår i en sammenligning af målrettede behandlinger versus trippelbehandling hos patienter, der ikke har haft nok effekt af methotrexat eller leflunomid.^[10]

Ved calcium pyrophosphate deposition disease undersøges Hydroxychloroquine sammen med baricitinib i et fase 2-proof-of-concept-studie, hvor forskerne ser på ændringer i CD68 efter 12 uger.^[11] Ved mastocytose undersøges behandlingen i et fase 3-studie hos patienter med isoleret kutan mastocytose eller indolent systemisk mastocytose med hudinvolvering, og fokus er på symptomer som kløe og flushes over 12 måneder.^[12]

Graviditet og antistoffer

To forsøg ser på graviditetsudfald hos kvinder med særlige risikofaktorer.^[13] HYPATIA er et fase 3-studie hos kvinder med antiphospholipid-antistoffer eller APS, hvor man måler et samlet resultat af graviditetstab og for tidlig fødsel af et normalt foster eller nyfødt.^[13] Et fase 2-studie ved tilbagevendende graviditetstab sammenligner Hydroxychloroquine med placebo og følger kvinderne frem til graviditetstab eller 6 måneder efter levende fødsel.^[14]

Kræftforsøg

Hydroxychloroquine Sulfate er også undersøgt i kræftforsøg.^[15] Et fase 2-studie i operabel hoved-halskræft og ikke-småcellet lungekræft ser på den biologiske effekt i tumorceller og i tumorens mikromiljø, blandt andet med immunhistokemiske markører som CD3, CD8, CD163, p53, p62 og LC3.^[15] Et andet fase 2-studie i metastatisk, behandlingsrefraktær pankreaskræft undersøger 12-ugers progressionsfri overlevelse ved behandling med trametinib og hydroxychloroquine.^[4]

Nyrer, hjerne og hud

Ved IgA-nefropati undersøges Hydroxychloroquine i et fase 3-studie hos patienter med biopsibekræftet sygdom, albuminuri over 300 mg/g og mindst én Oxford-læsion, mens man følger ændringen i GFR over tre år.^[16] I multipel sklerose undersøges Hydroxychloroquine i et fase 2-studie, hvor forskerne måler ændring i aktive voxler i hjernens hvide substans på TSPO-PET-scanninger efter 12 måneders behandling.^[3]

Ved ekstra-pulmonal sarcoidose undersøger et fase 3-studie, om Hydroxychloroquine kan have en steroid-sparende effekt, altså hjælpe med at reducere behovet for prednison, hos patienter med ikke-alvorlig sygdom, der kræver systemisk behandling.^[7] Ved pulmonal sarcoidose sammenligner et andet fase 3-studie Hydroxychloroquine plus lavdosis kortikosteroider med en mere moderat dosis kortikosteroider og måler ændring i lungefunktion ved FVC efter 6 måneder.^[17] Ved tidlig systemisk sklerose undersøges Hydroxychloroquine som tillæg til standardbehandling, og resultatet måles med CRISS ved uge 52.^[18]

Hvad forskerne måler

Et primært endepunkt er det vigtigste mål i et forsøg, og det varierer meget mellem studierne.^[1][16] Nogle forsøg måler sygdomsbedring eller remission, som i rheumatoid arthritis, Sjögrens syndrom og systemisk sklerose.^[8][2][18] Andre måler organfunktion, for eksempel lungefunktion med FVC, nyrefunktion med GFR eller hjerneinflammation med TSPO-PET.^[17][16][3]

Nogle studier bruger også biologiske eller vævsbaserede mål, som CD68 i ledvæv eller immunhistokemiske markører i tumorvæv.^[11][15] I graviditetsstudierne er endepunkterne knyttet til graviditetstab, for tidlig fødsel og levende fødsel.^[13][14] I kræftstudiet i pankreaskræft er endepunktet progressionsfri overlevelse ved 12 uger, som betyder, at sygdommen ikke er blevet værre i den periode.^[4]

Hvem der kan deltage

Deltagerne er typisk voksne med en bestemt diagnose, som passer til forsøget.^[1][16] Nogle studier er målrettet patienter med aktiv sygdom, for eksempel aktiv inflammatorisk muskelsygdom, aktiv rheumatoid arthritis eller aktiv sarcoidose.^[1][8][7] Andre studier kræver særlige kriterier, for eksempel biopsibekræftet IgA-nefropati, bestemte antistoffer i graviditet eller en bestemt kræfttype, der kan opereres.^[16][13][15]

Forsøgene bruger ofte placebo eller sammenligner med anden behandling, så man kan se, om Hydroxychloroquine Sulfate giver en reel forskel.^[2][14][17] Det betyder, at deltagelse kan afhænge af både sygdom, sygdomsgrad, tidligere behandling og andre optagelseskriterier, som er fastsat i hvert enkelt studie.^[9][10]