Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøgene
- Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?
- Faser og formål i studierne
- Hvilke mål og endpoints måles?
- Sammenligning med andre behandlinger
- Udvalgte studier med Human Albumin Solution
- Hvad betyder de vigtigste ord?
Overblik over forsøgene
De viste kliniske forsøg undersøger Human Albumin Solution i flere forskellige sygdomme og behandlingssituationer, blandt andet iskæmisk slagtilfælde, levertransplantation, sepsis, kirurgi og kræftrelaterede forløb.[1][2][3]
Forsøgene er interventionelle studier, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og derefter måler resultatet i patienterne.[1]
Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?
Patienterne i disse studier er meget forskellige, men alle har en bestemt sygdom eller skal gennem en bestemt behandling.[1]
Iskæmisk slagtilfælde: Et fase 2-studie undersøger patienter med blodprop i hjernen for at se, om Human Albumin Solution kan beskytte blodkarrenes indre lag og påvirke hjerneskaden.[1]
Levertransplantation: Et fase 3-studie ser på patienter efter levertransplantation og undersøger, om albumintilskud kan mindske akut nyreskade i de første 7 dage.[5]
Sepsis og septisk chok: Et fase 2-studie inkluderer indlagte intensivpatienter med meget alvorligt septisk chok og flere organsvigt tidligt i forløbet.[2]
Kirurgi: Flere fase 3-studier undersøger væskebehandling under store operationer, herunder cytoreduktiv kirurgi med hyperterm intraperitoneal kemoterapi og kombineret laparoskopisk kirurgi.[3][8]
Kræft: Et studie ser på endometriecancer, mens et andet undersøger patienter med højrisiko neuroblastom og Human Albumin Solution som en del af behandlingsforløbet.[6][7]
Andre grupper: Et fase 2-studie omfatter patienter med moderat til svær hypertriglyceridæmi, og et andet inkluderer personer med myasthenia gravis.[4][7]
Faser og formål i studierne
Studierne er fordelt på fase 1, fase 2 og fase 3, så de spænder fra tidlige sikkerhedsstudier til større undersøgelser af effekt.[1][2][3][4][5][6][7][8]
I fase 2-studiet ved slagtilfælde er målet at vurdere, om albumin kan beskytte endothelglykokalyx, som er et tyndt beskyttende lag på indersiden af blodkarrene.[1]
I sepsis-studiet er formålet at se, om tidlig behandling påvirker udviklingen af organ svigt målt med SOFA-score på dag 7 eller tidligere ved død eller udskrivning fra intensiv afdeling.[2]
I kirurgistudierne undersøges det, om albuminholdig væskebehandling kan forbedre postoperativt forløb og væskebalance efter operation.[3][8]
I myasthenia gravis-studiet er fokus på sikkerhed, tolerabilitet og immunrespons ved stigende doser af TOL2, og Human Albumin Solution indgår som en del af interventionsplanen.[4]
Hvilke mål og endpoints måles?
Et endpoint er det vigtigste mål, forskerne bruger til at vurdere forsøget.[1]
I slagtilfældestudiet måles koncentrationen af syndecan-1 i blodet og GAG i urinen, som bruges som markører for skade på karvæggen og glykokalyxen.[1]
I sepsis-studiet er det primære endpoint SOFA-score på dag 7, som viser graden af organ svigt.[2]
I studiet ved cytoreduktiv kirurgi er det primære mål Comprehensive Complication Index på dag 28, som samler postoperative komplikationer i én samlet score.[3]
I levertransplantationsstudiet er det primære endpoint akut nyreskade i de første 7 dage efter operationen, målt efter KDIGO-kriterier.[5]
I hypertriglyceridæmi-studiet vurderes blandt andet fysisk undersøgelse, vitale tegn, EKG, laboratorieprøver og bivirkninger for at se på sikkerhed og lokal tolerabilitet.[4]
I myasthenia gravis-studiet måles bivirkninger, lokale reaktioner ved infusionsstedet, vitale tegn, EKG, laboratorieværdier og ændringer i undersøgelsesfund.[7]
Sammenligning med andre behandlinger
Nogle studier sammenligner Human Albumin Solution med andre væsker, for eksempel Ringer-laktat eller restriktiv albuminstrategi.[3][5][8]
Andre forsøg bruger Human Albumin Solution som en del af en større behandlingspakke, hvor det ikke er den eneste behandling, der testes.[2][4][7]
Udvalgte studier med Human Albumin Solution
Her er de vigtigste studier fra dataene, kort beskrevet for patienter.[1][2][3][4][5][6][7][8]
MOZEG er et fase 2-studie ved iskæmisk slagtilfælde med 100 deltagere. Det undersøger, om lavdosis Human Albumin Solution kan påvirke hjerneskade og beskytte blodkarrenes indre lag.[1]
CHOC-MSC er et fase 2-studie med 66 intensivpatienter med meget alvorligt septisk chok. Human Albumin Solution indgår i interventionsgruppen, og hovedmålet er at følge SOFA-score ved dag 7.[2]
ALBU-CHIP er et fase 3-studie med 140 patienter, der skal have cytoreduktiv kirurgi og hyperterm intraperitoneal kemoterapi. Det sammenligner Human Albumin Solution plus Ringer-laktat med Ringer-laktat alene og måler komplikationer efter 28 dage.[3]
HALT er et fase 3-studie med 400 patienter efter levertransplantation. Det undersøger, om Human Albumin Solution kan mindske akut nyreskade i de første 7 dage efter operationen.[5]
Studiet ved hypertriglyceridæmi er et fase 2-studie med 26 deltagere, hvor sikkerhed og lokal tolerabilitet vurderes gennem kliniske undersøgelser og laboratorieprøver.[4]
Studiet ved højrisiko neuroblastom er et fase 1-studie med 39 børn og unge. Her undersøges sikkerhed, tolerabilitet og dosisbegrænsende toksicitet ved kombination af dinutuximab beta og kemoterapi, hvor Human Albumin Baxalta 50 g/l indgår som en del af behandlingen.[6]
Studiet ved myasthenia gravis er et fase 1/2-studie med 42 deltagere. Det vurderer sikkerhed, tolerabilitet og immunrespons hos patienter med generaliseret myasthenia gravis.[7]
Studiet ved kombineret laparoskopisk kirurgi er et fase 3-studie med 60 deltagere. Det sammenligner albumin med elektrolytopløsning for at optimere plasma volumen og hæmodynamik under operation.[8]
Hvad betyder de vigtigste ord?
Hæmodynamik betyder, hvordan blodet cirkulerer i kroppen, og om blodtryk og blodvolumen er stabile under behandling eller operation.[8]
Plasma volumen er den flydende del af blodet, som hjælper med at holde kredsløbet i balance.[8]
Akut nyreskade betyder, at nyrerne pludseligt fungerer dårligere end normalt.[5]
Komplikation er et uønsket problem, som opstår under eller efter behandling eller operation.[3]
Bivirkning er en uønsket reaktion på en behandling, som forskerne følger nøje i sikkerhedsstudierne.[4][7]






