Dette kliniske forsøg undersøger patienter med modermærkekræft i hoved- og halsområdet eller den øvre del af kroppen, kræft i mundhulen eller kræft i penis, som skal have foretaget en vagtlymfekirtelbiopsi. En vagtlymfeknude er den første lymfeknude, som kræftceller kan sprede sig til fra det oprindelige kræftsted. Under forsøget vil der blive brugt to forskellige sporingsmidler til at finde disse vagtlymfeknuder: ICG-99mTc-nanoscan og 99mTc-nanoscan. Det første sporingsmiddel indeholder både indocyanine green, som er et fluorescerende stof der lyser op under særligt lys, og et radioaktivt stof. Det andet sporingsmiddel indeholder kun det radioaktive stof. Begge sporingsmidler indeholder også human albumin solution, som er et protein fra menneskeblod.
Formålet med undersøgelsen er at vise, at de to sporingsmidler finder de samme vagtlymfeknuder, når der tages billeder før operationen. Der vil blive taget billeder med lymfescintigrafi, som er en scanningsmetode der viser, hvordan sporingsmidlet bevæger sig gennem lymfesystemet, og med SPECT/CT, som er en særlig scanningsmetode der kombinerer to typer billeder for at give et mere detaljeret billede af lymfeknudernes placering. Det forventes, at der i gennemsnit vil blive fundet tre vagtlymfeknuder hos hver patient.
Under forsøget vil patienterne få injiceret begge sporingsmidler i blodet, hvorefter der vil blive taget billeder før operationen for at se, hvor vagtlymfeknuderne befinder sig. Under selve operationen vil lægen både bruge et særligt kamera til at se det fluorescerende lys fra det ene sporingsmiddel og en detektor til at måle det radioaktive signal fra begge sporingsmidler. På denne måde kan man sammenligne, om begge metoder finder de samme lymfeknuder. Forsøget vil også undersøge, hvor mange andre lymfeknuder der kan ses på billederne, og hvor stærkt både det fluorescerende lys og det radioaktive signal er i de fundne lymfeknuder.
Holland 
