Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvilke patientgrupper der undersøges
- Forsøgsfaser og studiedesign
- Hvad forskerne måler
- De enkelte forsøg med Albumin
- Hvem kan deltage
Oversigt over forsøgene
Der findes tre kliniske forsøg i det materiale, der undersøger Albumin som en del af en forsøgsbehandling.[1][2][3] Forsøgene er alle interventionsstudier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling eller sammenligningsbehandling, og forskerne følger effekten over tid.[1][2][3]
De tre studier er godkendt eller autoriseret, og de spænder fra fase 2 til fase 3.[1][2][3] Det viser, at Albumin undersøges i forskellige sygdomsområder, ikke kun i én bestemt diagnose.[1][2][3]
Hvilke patientgrupper der undersøges
Ét forsøg omfatter indlagte patienter på intensivafdeling med meget svær septisk shock fra samfundserhvervet infektion og mindst to andre organsvigt, som ikke er hjerterelaterede, og hvor tilstanden har varet under 12 timer.[1] Denne gruppe er alvorligt syg og har behov for tæt overvågning.[1]
Et andet forsøg undersøger kvinder med subklinisk hjertesvigt, altså tidlige tegn på hjertesygdom uden tydelige symptomer.[2] Her er fokus ikke på akut sygdom, men på om hjertets struktur kan ændres i en mere normal retning over tid.[2]
Det tredje forsøg omfatter patienter med systemisk sklerodermi, en sygdom hvor bindevæv bliver stramt og kan give problemer i mund og ansigt.[3] Her undersøges især, om behandlingen kan mindske mundrelateret handicap.[3]
Forsøgsfaser og studiedesign
To af forsøgene er i fase 2, og ét forsøg er i fase 3.[1][2][3] Fase 2 bruges ofte til at se nærmere på, om en behandling ser lovende ud, mens fase 3 typisk tester resultaterne i en større gruppe.[1][2][3]
Alle tre studier er interventionelle, så forskerne giver en planlagt behandling og sammenligner resultaterne med en kontrol eller standardbehandling.[1][2][3] Det hjælper med at vurdere, om behandlingen gør en reel forskel for patienterne.[1][2][3]
Hvad forskerne måler
I septisk shock-forsøget er det vigtigste mål SOFA-score på dag 7, eller ved død eller udskrivelse fra intensiv afdeling, hvis det sker før dag 7.[1] SOFA-score er en klinisk-biologisk sværhedsgradsskala fra 0 til 24, som bruges til at vurdere organsvigt.[1]
I hjertesvigt-forsøget ser forskerne på tegn på venstre ventrikelhypertrofi, koncentrisk remodellering, nedsat pumpefunktion, betydelig klapfejl og tegn på tidligere blodprop i hjertet.[2] Disse mål beskriver, om hjertet har ændret form eller funktion på en måde, som kan være vigtig for sygdomsudviklingen.[2]
I sklerodermi-forsøget måles ændringen i MHISS-skalaen fra start til uge 12, og en forbedring på mindst 5 point regnes som klinisk vigtig.[3] MHISS er en skala, der vurderer mundhandicap ved systemisk sklerodermi.[3]
De enkelte forsøg med Albumin
NCT02883803 er et fase 2-forsøg hos patienter med meget svær septisk shock.[1] Her indgår Albumin sammen med andre behandlinger i et randomiseret, kontrolstyret design, og hovedmålet er at se, om organfunktionen udvikler sig bedre eller dårligere målt ved SOFA-score.[1]
2022-503135-33-00, kaldet TREASURE, er et fase 3-forsøg hos kvinder med subklinisk hjertesvigt.[2] Forsøget undersøger, om en ACE-hæmmerbehandling over to år kan ændre hjertets struktur mod mere normale værdier, og Albumin er en af de registrerede interventioner i forsøget.[2]
2024-518516-39-00 undersøger patienter med systemisk sklerodermi i fase 2.[3] Her vurderes, om celleinjektioner kan forbedre mundfibrose og funktionsniveau, og Albumin indgår som en del af interventionslisten.[3]
Hvem kan deltage
Deltagelse afhænger af meget præcise kriterier i hvert forsøg.[1][2][3] I septisk shock-forsøget skal patienten være indlagt på intensiv afdeling, have svær shock og have været syg i mindre end 12 timer.[1]
I hjertesvigt-forsøget er målgruppen kvinder med subklinisk hjertesvigt.[2] I sklerodermi-forsøget er målgruppen patienter med systemisk sklerodermi.[3] Det betyder, at forsøgene ikke er åbne for alle, men kun for personer, der passer til den specifikke sygdom og sygdomssituation.[1][2][3]




