Indholdsfortegnelse

• Hvad er indocyaningrøn?
• Anvendelse ved brystkræft
• Lungekræftoperationer
• Tarmkræft og kirurgiske forbindelser
• Skjoldbruskkirtelsundersøgelser
• Galdeblæreoperationer
• Gynækologiske anvendelser
• Børnekirurgi
• Sikkerhed og bivirkninger

Hvad er indocyaningrøn?

Indocyaningrøn (ICG) er et fluorescerende farvestof, der har været godkendt til medicinsk brug i over 60 år^[1]. Stoffet binder sig til blodplasmaets proteiner og bliver i det intravaskulære rum, hvilket gør det ideelt til at visualisere blodkar og vurdere blodtilførslen til væv^[2].

Når ICG belyses med nær-infrarødt lys på 806 nm, udsender det fluorescerende lys på 830 nm, som kan ses med specielle kameraer^[3]. Denne egenskab gør det muligt for kirurger at se strukturer og væv under operationer, der ellers ville være usynlige for det blotte øje^[4].

Anvendelse ved brystkræft

Ved brystkræftkirurgi bruges ICG primært til to formål: at finde sentinellymfeknuder og vurdere kirurgiske marginer^[5]. Sentinellymfeknuden er den første lymfeknude, som kræftceller typisk spreder sig til fra tumoren^[6].

Forskere har testet forskellige doser ICG, fra 0,125 mg/kg til 2 mg/kg, administreret enten omkring areola eller direkte i blodåren^[7]. Studier viser, at ICG kan hjælpe med at identificere små kræftområder, som ellers kunne overses under operationen^[8].

Ved brystbevarende kirurgi hjælper ICG med at sikre, at alle kræftceller fjernes ved at vise grænsen mellem sygt og sundt væv^[9]. Dette kan reducere behovet for genoperationer på grund af utilstrækkelige kirurgiske marginer^[10].

Lungekræftoperationer

I lungekirurgi bruges ICG til at hjælpe kirurger med at lokalisere små tumorer og udføre præcise segmentresektioner^[11]. En segmentresektion betyder, at kun en lille del af lungen fjernes i stedet for en hel lungelap, hvilket bevarer mere sundt lungevæv^[12].

Proceduren fungerer ved, at kirurgen først afskærer blodtilførslen til det segment, der skal fjernes^[13]. Derefter injiceres ICG i blodåren, og hele lungen lyser grønt, undtagen det isolerede segment, som forbliver mørkt^[14]. Dette gør det muligt at fjerne præcis det rigtige væv^[15].

Studier viser, at kombinationen af ICG med 3D-modellering af lungerne kan forbedre succesraten for segmentresektioner betydeligt^[16]. Denne teknik er særligt værdifuld for små tumorer, der opdages gennem screening-programmer^[17].

Tarmkræft og kirurgiske forbindelser

Ved tarmkræftoperationer er en af de alvorligste komplikationer anastomoseleakage – det vil sige, at den kirurgiske forbindelse mellem tarmdelene ikke holder tæt^[18]. ICG kan hjælpe med at vurdere blodtilførslen til det væv, hvor forbindelsen skal laves^[19].

Ved at injicere ICG før oprettelsen af anastomosen kan kirurger se, om vævet får tilstrækkelig blodforsyning^[20]. Dårlig blodtilførsel øger risikoen for, at såret ikke heler ordentligt^[21]. Studier viser, at brugen af ICG kan reducere antallet af lækager med cirka 4%^[22].

Teknikken bruges også til at finde peritoneal carcinomatose – spredning af kræftceller på bughinden^[23]. ICG kan hjælpe kirurger med at identificere små kræftimplantater, der ellers ville være svære at se^[24].

Skjoldbruskkirtelsundersøgelser

Ved skjoldbruskkirteloperationer er den største bekymring beskadigelse af biskjoldbruskkirtlerne, som regulerer kalkstofskiftet i kroppen^[25]. Hvis disse små kirtler beskadiges, kan patienten udvikle hypoparathyroidisme med farligt lavt kalkindhold i blodet^[26].

ICG hjælper kirurger med at vurdere blodtilførslen til biskjoldbruskkirtlerne under operationen^[27]. Kirtler med god blodforsyning lyser kraftigt grønt, mens dårligt forsynede kirtler viser svag eller ingen fluorescens^[28].

Forskning viser, at ICG kan hjælpe med at forudsige, hvilke patienter der får problemer med kalkstofskiftet efter operationen^[29]. Dette gør det muligt at starte forebyggende behandling tidligere^[30].

Galdeblæreoperationer

Ved galdeblæreoperationer bruges ICG til at visualisere de ekstrahepatiske galdeveje – galdegangene uden for leveren^[31]. Dette er særligt vigtigt ved akut kolecystitis, hvor betændelsen kan gøre anatomien uklar^[32].

ICG gives typisk 1-2 timer før operationen, og galdegangene lyser grønt under fluorescenskolelangiografi^[33]. Dette hjælper kirurgen med at undgå at beskadige vigtige galdeveje, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer^[34].

Studier viser, at ICG kan reducere operationstiden og forbedre sikkerheden, især ved komplicerede tilfælde^[35]. Teknikken kan også hjælpe med at afgøre, om der skal laves en traditionel kolelangiografi under operationen^[36].

Gynækologiske anvendelser

Inden for gynækologi bruges ICG primært til sentinellymfeknudeprocedurer ved livmoderhalskræft og livmoderkræft^[37]. ICG injiceres omkring livmoderhalsen for at spore lymfedræningen fra kræftområdet^[38].

Ved livmoderhalskræft er formålet at finde de lymfeknuder, hvor kræften mest sandsynligt har spredt sig^[39]. Dette gør det muligt at udføre mindre omfattende operationer hos patienter, hvor kræften ikke har spredt sig^[40].

ICG bruges også til at hjælpe med at bevare bekkennerver under radikale operationer for livmoderhalskræft^[41]. Ved at visualisere nervernes blodforsyning kan kirurger bedre bevare blærefunktionen efter operationen^[42].

Børnekirurgi

I børnekirurgi viser ICG lovende resultater til at hjælpe med at identificere solide tumorer og deres grænser^[43]. Børneoncologiske tumorer som osteosarkom, neuroblastom og forskellige sarkomer kan visualiseres med ICG^[44].

Teknikken er særligt værdifuld ved lungemetastaser, hvor små kræftknuder i lungerne kan være svære at lokalisere under minimal invasiv kirurgi^[45]. ICG kan hjælpe kirurger med at finde og fjerne alle synlige metastaser^[46].

Ved børneoperationer for Hirschsprungs sygdom og anorektale misdannelser kan ICG hjælpe med at vurdere blodtilførslen til tarmen^[47]. Dette kan reducere risikoen for komplikationer som anastomoseleakage og forsnævringer^[48].

Sikkerhed og bivirkninger

ICG har en veldokumenteret sikkerhedsprofil og har været brugt sikkert i både voksne og børn i over 60 år^[49]. De mest almindelige bivirkninger er milde og forbigående^[50].

De vigtigste kontraindikationer inkluderer:

• Allergi over for jod eller ICG^[51]
• Hyperthyroidisme eller thyroideadenomer^[52]
• Alvorlig nyreinsufficients^[53]
• Graviditet og amning^[47]

Sjældne men alvorlige reaktioner inkluderer anafylaksi, som forekommer hos mindre end 0,1% af patienterne^[54]. Derfor er det vigtigt med omhyggelig præoperativ screening for allergier^[55].

ICGs farmakokinetik varierer afhængigt af administrationsmåden^[56]. Ved intravenøs administration har det en halveringstid på 3-5 minutter, mens det ved lokal injektion kan forblive i vævet i flere timer^[57].