Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Ondansetron

Ondansetron er et lægemiddel, der primært anvendes til at forebygge kvalme og opkastning. I de seneste år har medicinen været genstand for omfattende klinisk forskning, hvor forskere undersøger dens anvendelse inden for mange forskellige områder af medicinen. Fra operationsstuer til akutmodtagelser og fra børnehospitaler til cancerbehandling bliver ondansetron testet i forskellige sammenhænge for at forbedre patientbehandlingen og lindre ubehag.

Indholdsfortegnelse

Hvad er Ondansetron

Ondansetron er et lægemiddel, der primært anvendes til at forebygge og behandle kvalme og opkastning[1][2][3]. Lægemidlet er også kendt under handelsnavn som Zofran og findes i forskellige former herunder tabletter, opløselige tabletter og injektioner[4][5].

I kliniske forsøg undersøges ondansetron til en bred vifte af medicinske tilstande og situationer, fra postoperativ kvalme til behandling af akut gastroenteritis hos børn[6][7]. Lægemidlet har vist sig at være effektivt til at reducere ubehaget forbundet med kvalme og opkastning i mange forskellige kliniske sammenhænge[8][9].

Virkningsmekanisme

Ondansetron virker som en 5-HT3-receptorantagonist[10][11]. Dette betyder, at lægemidlet blokerer bestemte receptorer i kroppen, der er ansvarlige for at udløse kvalme og opkastning. Disse 5-HT3-receptorer findes både i mave-tarm-systemet og i hjernen, og når de aktiveres, kan de forårsage ubehagelige symptomer[12].

Ved at blokere disse receptorer kan ondansetron effektivt forebygge og behandle kvalme og opkastning, der opstår som følge af forskellige årsager såsom kemoterapi, anæstesi eller mave-tarm-infektioner[13][14]. Lægemidlets virkning indtræder relativt hurtigt, hvilket gør det velegnet til akut behandling[15].

Kliniske Anvendelsesområder

Postoperativ Kvalme og Opkastning

En af de mest undersøgte anvendelser af ondansetron i kliniske forsøg er forebyggelse af postoperativ kvalme og opkastning (PONV)[1][3]. Studier har vist, at ondansetron kan reducere forekomsten af kvalme og opkastning efter forskellige typer operationer, herunder vitrektomi under lokalbedøvelse og laparoskopiske indgreb[1][3].

I et randomiseret forsøg undersøgte forskere effekten af ondansetron sammenlignet med dexamethason og kombinationen af begge lægemidler[1]. Resultaterne viste, at både ondansetron alene og i kombination med dexamethason var effektive til at reducere postoperativ kvalme og opkastning[1].

Pædiatrisk Gastroenteritis

Akut gastroenteritis hos børn er et andet vigtigt anvendelsesområde for ondansetron[6][7][32]. Studier har undersøgt, om ondansetron kan reducere opkastning hos børn med mave-tarm-infektion og dermed forhindre dehydrering[6].

Et klinisk forsøg sammenlignede ondansetron med domperidon til behandling af opkastning hos børn med akut gastroenteritis[32]. Undersøgelsen fandt, at begge lægemidler var effektive, men ondansetron havde visse fordele med hensyn til hurtigere virkning[32].

Graviditetskvalme

Forskere har også undersøgt ondansetrons anvendelse til behandling af graviditetskvalme og opkastning[26]. Et randomiseret studie sammenlignede ondansetron med kombinationen af doxylamin og pyridoxin (vitamin B6) hos gravide kvinder[26]. Studiet havde til formål at bestemme, hvilket præparat der var mest effektivt til at lindre kvalme og opkastning i graviditeten[26].

Alkoholmisbrug

En interessant anvendelse af ondansetron, som undersøges i kliniske forsøg, er behandling af alkoholmisbrug[14][29]. Studier har vist, at ondansetron i lave doser kan hjælpe med at reducere alkoholforbrug hos personer med alkoholproblemer[14].

Et 16-ugers randomiseret studie undersøgte ondansetrons effekt hos HIV-positive patienter med alkoholproblemer[14]. Forsøget sammenlignede forskellige doser af ondansetron med placebo og målte både alkoholforbrug og bivirkninger[14].

Andre Anvendelser

Ondansetron undersøges også til andre tilstande herunder:

  • Irritabel tyktarm-syndrom med diarré, hvor ondansetron kan hjælpe med at reducere symptomer som hyppig afføring og mavesmerter[11]
  • Obsessiv-kompulsiv tilstand som tillægsbehandling til standard antidepressiva[22][23]
  • Neuropatisk smerte hvor lægemidlet kan have smertelindrende egenskaber[20][31]

Dosering og Administration

Doseringsregimer

Doseringen af ondansetron varierer afhængigt af patientens alder, vægt og den tilstand, der behandles[1][6][25]. For voksne er de almindelige doser typisk mellem 4-8 mg pr. dosis[1][3].

Hos børn justeres doseringen efter vægt:

  • Børn på 8-15 kg: 2 mg[6]
  • Børn på 15-30 kg: 4 mg[6]
  • Børn over 30 kg: 8 mg[6]

Administrationsformer

Ondansetron kan gives på forskellige måder i kliniske forsøg:

  • Intravenøst: Direkte i blodåren for hurtig virkning[1][2]
  • Oralt: Som tabletter eller opløselige tabletter[4][5]
  • Subkutant: Under huden sammen med andre lægemidler[12]
  • Intramuskulært: Som indsprøjtning i musklen[12]

Timing af Administration

Timingen af ondansetron-administration er vigtig for optimal effekt. Ved forebyggelse af postoperativ kvalme gives lægemidlet typisk ved indledningen af operationen eller 15 minutter før afslutningen[1]. Ved behandling af graviditetskvalme gives ondansetron ofte 5 minutter før andre medicinske procedurer[2].

Sikkerhed og Bivirkninger

QT-forlængelse

En af de mest betydningsfulde bivirkninger ved ondansetron er potentialet for QT-forlængelse[19][25]. QT-intervallet er en måling på et EKG, der viser hjertets elektriske aktivitet. Hvis dette interval forlænges for meget, kan det føre til farlige hjerterytmeforstyrrelser[19].

Studier har undersøgt ondansetrons påvirkning af QT-intervallet hos både voksne og børn[19][25]. Et studie fandt, at ondansetron forårsagede en gennemsnitlig forlængelse af QT-intervallet, men de fleste patienter oplevede ikke farlige hjerterytmeforstyrrelser[19].

Andre Bivirkninger

Andre almindelige bivirkninger ved ondansetron inkluderer:

  • Hovedpine
  • Forstoppelse
  • Træthed
  • Svimmelhed

De fleste bivirkninger er milde og forbigående[14][20].

Lægemiddelinteraktioner

Kliniske forsøg har undersøgt, om ondansetron interagerer med andre lægemidler. Et studie undersøgte en potentiel antagonistisk virkning mellem ondansetron og paracetamol hos patienter, der undergik skjoldbruskkirurgi[3]. Studiet fandt, at ondansetron kunne reducere smertestillende effekt af paracetamol[3].

Særlige Patientgrupper

Pædiatriske Patienter

Børn er en vigtig patientgruppe i ondansetron-forskning[6][7][25][32]. Studier har vist, at ondansetron generelt er sikkert og effektivt hos børn, når det gives i passende doser[6][25].

Et studie undersøgte hjertesikkerheden af ondansetron hos børn, der modtog kemoterapi[25]. Forskerne sammenlignede standard doser (0,15 mg/kg) med højere doser (0,3 mg/kg) og fandt, at begge doser var relativt sikre med hensyn til hjertepåvirkninger[25].

Gravide Kvinder

Brugen af ondansetron under graviditet er blevet undersøgt i flere studier[26][24]. Et studie sammenlignede ondansetron med den anbefalede førstelinjebehandling bestående af doxylamin og pyridoxin[26]. Formålet var at bestemme, om ondansetron var lige så effektiv og sikker som standardbehandlingen[26].

Forskere har også undersøgt, hvordan gravide kvinder og deres fostre metaboliserer ondansetron forskelligt fra ikke-gravide kvinder[24]. Dette er vigtigt for at sikre korrekt dosering og sikkerhed under graviditet[24].

Patienter med Alkoholproblemer

Personer med alkoholmisbrug repræsenterer en særlig patientgruppe, hvor ondansetron har vist lovende resultater[14][29]. Studier har fokuseret på lave doser af ondansetron (0,2-0,8 mg to gange dagligt) til behandling af alkoholafhængighed[14].

Et studie hos HIV-positive kvinder med alkoholproblemer viste, at ondansetron kunne reducere både alkoholforbrug og alkoholrelaterede problemer[14]. Behandlingen var generelt godt tolereret med få bivirkninger[14].

Forskningsmetoder og Studiedesign

Randomiserede Kontrollerede Forsøg

De fleste ondansetron-studier anvender randomiserede, kontrollerede forsøgsdesigns[1][3][6]. Dette betyder, at patienterne tilfældigt fordeles til forskellige behandlingsgrupper for at sikre objektive og pålidelige resultater[1].

Mange studier er også dobbeltblindede, hvilket betyder, at hverken patienten eller lægen ved, hvilken behandling der gives, indtil forsøget er afsluttet[2][3][6]. Dette hjælper med at eliminere bias og sikre objektive resultater[2].

Bioækvivalensstudier

En betydelig del af ondansetron-forskningen fokuserer på bioækvivalensstudier[4][5][8][9]. Disse studier sammenligner forskellige formuleringer af ondansetron for at sikre, at generiske versioner virker på samme måde som originalpræparatet[4].

Bioækvivalensstudier måler, hvordan lægemidlet optages og fordeles i kroppen ved hjælp af farmakokinetiske parametre som maksimal plasmakoncentration og areal under kurven[4][5].

Crossover-studier

Mange ondansetron-studier anvender crossover-design[4][5][30][31]. I disse studier modtager hver patient både den undersøgte behandling og kontrolbehandlingen i forskellige perioder adskilt af en wash-out periode[4].

Dette design er særligt nyttigt, fordi det reducerer variationen mellem patienter og gør det muligt at bruge færre deltagere[30][31].

Målinger og Endepunkter

Kliniske ondansetron-studier måler forskellige primære og sekundære endepunkter:

  • Kvalme- og opkastningsscores: Målt ved hjælp af validerede skalaer[1][6]
  • Behov for ekstra medicin: Antal patienter, der kræver yderligere antiemetika[1][29]
  • Hospitalsophold: Længde af indlæggelse og behov for intravenøs væskebehandling[6][32]
  • Livskvalitet: Målt ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer[14][11]
Aspekt Detaljer
Hovedanvendelse Forebyggelse og behandling af kvalme og opkastning
Virkningsmekanisme Blokerer 5-HT3-receptorer der udløser kvalme
Undersøgte tilstande Postoperativ kvalme, mave-tarm-infektion, graviditetskvalme, alkoholmisbrug
Administrationsformer Tabletter, opløselige tabletter, intravenøs, subkutan, intramuskulær
Typiske doser 4-8 mg for voksne, vægtjusteret for børn
Vigtige bivirkninger QT-forlængelse, hovedpine, forstoppelse
Patientgrupper Voksne og børn, gravide kvinder, operationspatienter
Forsøgstyper Randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede studier

FAQ

  • Hvad er ondansetron, og hvordan virker det? Ondansetron er et lægemiddel, der blokerer bestemte receptorer i kroppen kaldet 5-HT3-receptorer. Disse receptorer er involveret i at udløse kvalme og opkastning. Ved at blokere dem kan ondansetron forebygge og behandle disse ubehagelige symptomer.
  • Hvilke sygdomme og tilstande undersøges ondansetron til i kliniske forsøg? Ondansetron undersøges til mange forskellige tilstande, herunder forebyggelse af kvalme og opkastning efter operationer, behandling af akut mave-tarm-infektion hos børn, lindring af graviditetskvalme, og som hjælpebehandling ved alkoholmisbrug. Det testes også til behandling af irritabel tyktarm-syndrom og som smertelindring efter nerveskader.
  • Er ondansetron sikkert for børn? Kliniske forsøg viser, at ondansetron generelt er sikkert for børn, når det gives i passende doser. Doserne justeres efter barnets vægt, og læger overvåger børn nøje for eventuelle bivirkninger som ændringer i hjerterytmen.
  • Kan ondansetron påvirke hjertet? Ja, ondansetron kan påvirke hjertets elektriske aktivitet og forlænge det, der kaldes QT-intervallet på et EKG. Dette er særligt vigtigt ved høje doser. Derfor overvåger læger patienternes hjerterytme, især ved højere doser eller hos patienter med hjertesygdomme.
  • Hvordan gives ondansetron i kliniske forsøg? I kliniske forsøg gives ondansetron på forskellige måder: som tabletter gennem munden, som opløselige tabletter der smelter på tungen, som væske gennem en slange i blodåren, eller som indsprøjtning under huden eller i musklen. Den specifikke metode afhænger af, hvad der undersøges i det pågældende forsøg.

Igangværende kliniske forsøg for Ondansetron

  • Test af medicin mod kvalme ved kemoterapi hos børn med kræft – fosnetupitant og palonosetron kombinationsbehandling

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Grækenland Polen Rumænien

  • Test af ny behandling med navtemadlin og ruxolitinib hos patienter med myelofibrose, hvor ruxolitinib alene ikke virker godt nok

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Kroatien Tjekkiet Frankrig Tyskland +7

  • Ny behandling med selinexor til patienter med knoglemarvskræft (myelomatose) der ikke reagerer på standardbehandling

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Grækenland

  • Test af lægemidlet azenosertib til behandling af aggressiv kræft i æggestokkene, æggelederne eller bughinden

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Frankrig Italien Polen Spanien

  • Undersøgelse af FOLFIRI kemoterapi efter operation hos patienter med tyktarmskræft der har spredt sig til leveren

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig

  • Test af lægemidlet selinexor til behandling af myelofibrose hos patienter med lavt antal blodplader, som ikke tidligere har fået JAK-medicin

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Frankrig Tyskland +7

  • Sammenligning af kort versus fuld strålebehandling før operation hos ældre patienter med fremskreden endetarmskræft

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien

  • Undersøgelse af behandling med esketamin mod kroniske bækkensmerter hos kvinder med endometriose

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

  • Test af lægemidlet semaglutid til behandling af blodprop i hjernen hos personer uden diabetes

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark

  • Sammenligning af trastuzumab deruxtecan med standardbehandling før operation ved HER2-positiv brystkræft

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Norge Sverige

Ordliste

  • 5-HT3-receptorer: Specielle modtagestationer i kroppen der reagerer på signalstoffer og kan udløse kvalme og opkastning. Ondansetron blokerer disse receptorer.
  • Antiemetikum: Et lægemiddel der forebygger eller behandler kvalme og opkastning. Ondansetron er et antiemetikum.
  • Bioækvivalens: Et udtryk for at to forskellige lægemiddelpræparater virker på samme måde i kroppen og giver samme behandlingseffekt.
  • Dobbeltblind studie: En type klinisk forsøg hvor hverken patienten eller lægen ved, hvilket lægemiddel patienten får, indtil forsøget er slut.
  • Farmakokinetik: Studiet af hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller lægemidler.
  • Intravenøs: Givet direkte i en blodåre gennem en slange eller kanyle, så lægemidlet kommer hurtigt ind i blodbanen.
  • Placebo: Et uvirksommt præparat der ligner det rigtige lægemiddel, men ikke indeholder aktive stoffer. Bruges i forsøg til sammenligning.
  • PONV: Forkortelse for postoperativ kvalme og opkastning – kvalme og opkastning der opstår efter en operation.
  • QT-interval: En måling på EKG der viser, hvor lang tid hjertets elektriske aktivitet tager. Hvis det forlænges for meget, kan det være farligt.
  • Randomiseret studie: Et klinisk forsøg hvor patienterne tilfældigt fordeles til forskellige behandlingsgrupper for at sikre en fair sammenligning.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02386059
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04703088
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01679093
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01511705
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01511718
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02028910
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03052361
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00659685
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00946387
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00947128
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03555188
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01572012
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01217190
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01254877
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01523093
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05439772
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00934180
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00934921
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01759420
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02901054
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02026778
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00796497
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01303536
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01801475
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01896440
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01668069
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06810882
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05378113
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02082678
  30. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01006707
  31. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04603066
  32. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05076461