Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forskningen
- Hvem deltager i forsøgene?
- Hvilke forsøgsfaser findes der?
- Hvad måler forskerne?
- Hvilke behandlinger sammenlignes med Apixaban?
- Udvalgte større og vigtigere studier
- Særlige patientgrupper og særlige situationer
Oversigt over forskningen
Forsøgene med Apixaban undersøger mange forskellige kliniske spørgsmål, især forebyggelse af blodpropper og risiko for blødning.[1][2] Nogle studier handler om patienter med atrieflimren, mens andre ser på kirurgi, hjerteklapsygdom, nyresygdom, slagtilfælde og særlige blodsygdomme.[2][3] Der findes også mindre studier, hvor målet er at sammenligne forskellige tabletformer eller undersøge, hvordan lægemidlet optages i kroppen.[4][5]
Hvem deltager i forsøgene?
Deltagerne varierer meget fra studie til studie.[1] Nogle forsøg er lavet i raske frivillige, for eksempel for at teste bioækvivalens mellem to formuleringer.[4][5] Andre studier omfatter patienter med atrieflimren, venøs tromboemboli, kronisk nyresygdom, blodprop i hjertet, blodprop i benet eller patienter efter operation.[2][3]
Der er også forsøg i meget særlige grupper, som ældre skrøbelige patienter, patienter med kort tarm, patienter efter gastric bypass og patienter med venøse misdannelser.[6][7][8] Nogle studier fokuserer på personer, der allerede har en anden behandling, for eksempel antiplatelet-behandling eller anden antikoagulation.[9][10]
Hvilke forsøgsfaser findes der?
Der er både fase 1, fase 2, fase 3 og fase 4 studier samt et lav-interventionsstudie.[4][5][11][12] Fase 1-studierne handler her om bioækvivalens og relative niveauer i blodet hos raske frivillige.[4][5] De fleste større studier er fase 3-studier, hvor forskerne undersøger effekt og sikkerhed i patientgrupper med risiko for blodpropper eller blødning.[2][6][9]
Fase 4-studierne ser på behandling i mere almindelig klinisk brug, for eksempel efter godkendelse, og ofte i en mere specifik patientgruppe.[2][13] Det gælder blandt andet studier i patienter efter TAVI, hos patienter med cancer-associeret VTE og hos patienter med høj risiko for blodpropper.[13][14][15]
Hvad måler forskerne?
De vigtigste mål i forsøgene er ofte blodpropper, blødning og død.[2][6][9] Nogle studier bruger sammensatte endepunkter, hvilket betyder, at flere hændelser tælles sammen i ét samlet mål, for eksempel blodprop, blødning eller vaskulær død.[2][16] Andre studier måler mere specifikke ting som AUC, Cmax, thrombin generation, halvlap-tykkelse på hjerteklapper eller trombens opløsning på scanning.[4][7][17][18]
I flere forsøg er der også fokus på klinisk relevant blødning, som omfatter større blødninger og mindre blødninger, der stadig er vigtige for patienten.[6][19] I andre studier ser man på tid til første hændelse, for eksempel tid til slagtilfælde, systemisk emboli eller tilbagevendende blodprop.[10][20]
Hvilke behandlinger sammenlignes med Apixaban?
Apixaban sammenlignes ofte med warfarin, aspirin, enoxaparin, placebo eller andre direkte orale antikoagulantia.[2][6][13] Nogle studier er direkte sammenligninger mellem Apixaban og en anden blodfortyndende behandling, mens andre bruger Apixaban som en del af en større behandlingsstrategi.[9][12]
Der findes også studier, hvor Apixaban er en af flere muligheder i samme forsøg, for eksempel sammen med dabigatran, rivaroxaban eller edoxaban.[1][2] I nogle forsøg undersøges Apixaban som forebyggelse efter operation, mens andre undersøger om behandling kan stoppes, fortsættes eller gives i en anden strategi.[9][21]
Udvalgte større og vigtigere studier
Flere store fase 3-studier ser på atrieflimren, hvor målet er at forebygge slagtilfælde og systemisk emboli.[10][20] Et meget stort studie sammenligner Apixaban med et andet forsøgslægemiddel for at se, om det kan forebygge slagtilfælde og systemisk emboli hos personer med atrieflimren.[10] Et andet stort studie undersøger patienter med kronisk nyresygdom i stadium 5 og atrieflimren, med fokus på iskæmisk slagtilfælde og systemisk emboli.[11]
Der er også store kirurgiske studier, hvor Apixaban bruges til at forebygge venøse blodpropper efter knæ- eller hofteoperation.[12][15] Andre studier ser på blodpropper efter TAVI, efter hjerteoperation eller efter lukning af auriklen i venstre atrium.[13][16][22]
Et vigtigt studie undersøger, om Apixaban er bedre end aspirin hos patienter med nyligt opereret biologisk aortaklap.[13] Et andet undersøger, om Apixaban kan forebygge blodpropper under lange flyrejser.[8] Der er også studier, hvor Apixaban sammenlignes med warfarin ved blodprop i venstre hjertekammer efter akut myokardieinfarkt.[23]
Særlige patientgrupper og særlige situationer
Nogle studier undersøger, hvordan Apixaban opfører sig i kroppen efter gastric bypass eller ved kort tarm-syndrom, fordi optagelsen kan være anderledes i disse situationer.[7][3] Andre ser på patienter med venøse misdannelser, hvor målet er at måle ændring i smerte.[24]
Der findes også forskning i patienter med akut iskæmisk slagtilfælde, hvor man undersøger, om behandling med blodprop-opløsende medicin eller anden strategi virker bedre hos personer, der allerede bruger faktor Xa-hæmmere som Apixaban.[25] I andre studier ser man på, om Apixaban kan bruges efter kirurgisk lukning af venstre aurikel eller efter hjertekirurgi hos patienter med atrieflimren.[9][21]
Samlet viser forsøgsdata, at Apixaban bliver undersøgt i mange forskellige kliniske sammenhænge, fra raske frivillige til komplekse patientgrupper med høj risiko for blodpropper eller blødning.[1][2][11][15]








