Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Forsøg ved slagtilfælde
- Forsøg ved lungeemboli
- Andre tilstande, der undersøges
- Hvem kan deltage?
- Hvilke endepunkter måles?
- Faser og studiedesign
Oversigt over forsøgene
De kliniske forsøg i dette materiale undersøger Alteplase i flere forskellige akutte sygdomme, især akut iskæmisk slagtilfælde og lungeemboli. Nogle studier ser også på frostskade, pleural infektion, pleuraempyem og submakulær blødning ved våd aldersrelateret maculadegeneration.[1][2][3]
De fleste af forsøgene er fase 3-studier, hvilket betyder, at behandlingen testes i større grupper og sammenlignes med standardbehandling eller en anden strategi.[1][4]
Der er også et fase 2-studie, som undersøger sikkerhed og effekt af intravenøs trombolyse hos patienter med slagtilfælde, der for nylig har taget direkte orale antikoagulantia.[5]
Forsøg ved slagtilfælde
Flere forsøg undersøger Alteplase ved slagtilfælde, hvor blodtilførslen til hjernen er blokeret af en blodprop.[3][5]
I SIFT-studiet sammenlignes tidlig neurologisk bedring hos patienter med akut iskæmisk slagtilfælde, som får intravenøs trombolyse inden for 4,5 timer efter symptomerne, med nuværende standardbehandling hos patienter, der bruger faktor Xa-hæmmere.[3]
Studiet måler tidlig neurologisk forbedring ved hjælp af NIHSS, som er en skala for, hvor svær en stroke er, og hvor meget patienten bedres efter 24 timer.[3]
CHOICE2TRIAL undersøger, om rt-PA som tillæg til mekanisk thrombektomi kan forbedre resultatet hos patienter med akut iskæmisk slagtilfælde og god eller næsten fuldstændig reperfusion af et stort kar i hjernen.[4]
Det vigtigste mål i dette studie er andelen af patienter med mRS 0-1 efter 90 dage, hvilket betyder ingen eller meget lille funktionsnedsættelse.[4]
STROACT-studiet ser på sikkerheden ved intravenøs trombolyse med rtPA hos patienter med akut iskæmisk slagtilfælde, som får kronisk behandling med direkte orale antikoagulantia og først har fået neutraliseret den antikoagulerende effekt med et specifikt antidot.[5]
Her måles både blodpropper, død og funktion efter 90 dage, blandt andet med mRS.[5]
Andre slagtilfælde-studier ser på intraarteriel trombolyse under eller efter thrombektomi. Et studie undersøger, om infusion af tPA direkte i arterien under mekanisk thrombektomi kan forbedre kliniske og tekniske resultater ved akut iskæmisk slagtilfælde med stor kar-okklusion i forreste kredsløb.[6]
Et andet studie undersøger, om ekstra intraarteriel trombolyse efter vellykket reperfusion kan forbedre funktion efter 90 dage hos patienter, som allerede har fået god blodgennemstrømning tilbage.[7]
DO-IT-studiet tester intravenøs trombolyse med Alteplase eller tenecteplase hos patienter med akut iskæmisk slagtilfælde, som for nylig har indtaget direkte orale antikoagulantia.[8]
Det primære mål er ændring i mRS efter 90 dage, altså om patienterne får en bedre funktion i hverdagen.[8]
ASSET-studiet undersøger også akut iskæmisk slagtilfælde og ser på sikkerhed og effekt af en anden akut strategi, hvor Alteplase indgår blandt behandlingerne i forsøget.[9]
Et andet stort fase 3-studie undersøger patienter med akut iskæmisk slagtilfælde på grund af basilarisarterie-okklusion, hvor forskerne vil se, om tenecteplase givet inden for 24 timer, med eller uden thrombektomi, er bedre end nuværende bedste praksis med Alteplase eller standardbehandling.[1]
Her er målet igen et godt funktionsniveau efter 3 måneder, målt med mRS.[1]
Forsøg ved lungeemboli
Alteplase undersøges også ved lungeemboli, som er en blodprop i lungerne.[10][11]
PEITHO-3 er et fase 3-randomiseret forsøg, der ser på en lavere dosis trombolytisk behandling hos patienter med intermediær-høj risiko akut lungeemboli.[10]
Det primære mål er en sammensat hændelse ved dag 30: død af alle årsager, hæmodynamisk forværring eller bekræftet tilbagevendende lungeemboli.[10]
STRATIFY II undersøger tre strategier til at mindske blodpropbelastningen ved akut intermediær-høj risiko lungeemboli: perkutant embolectomi, lavdosis Alteplase og heparin med mulighed for fuld trombolyse.[11]
Her måles ændring i en modified Miller score, som viser hvor meget blodprop og nedsat blodgennemstrømning der er i lungerne.[11]
Et andet studie undersøger kateterstyret trombolyse ved intermediær-høj risiko akut lungeemboli og ser på død, tilbagevendende lungeemboli og kredsløbs- eller åndedrætsmæssig kollaps inden for 7 dage.[12]
Andre tilstande, der undersøges
Der er også forsøg med Alteplase ved andre sygdomme end slagtilfælde og lungeemboli.[13][2]
Ved frostskade i arme eller ben sammenlignes Alteplase med iloprost i et fase 3-studie, hvor forskerne vil se, om den ene behandling er mindst lige så god som den anden.[13]
Det vigtigste mål er niveauet af amputation i de yderste dele af armen eller benet, og studiet vil også følge langvarig funktion.[13]
Ved submakulær blødning som følge af våd aldersrelateret maculadegeneration undersøges vitrektomi, subretinal TPA, gas og anti-VEGF-behandling mod standardbehandling med anti-VEGF alene.[2]
Her er det primære mål, om patienten får en synsforbedring på mindst 10 ETDRS-bogstaver efter 12 måneder.[2]
Ved pleuraempyem undersøges intrapleural Alteplase sammen med dornase alfa i et randomiseret fase 3-studie, hvor forskerne sammenligner tidlig kirurgi med drænbehandling.[14]
Der findes også et fase 3-studie om pleural infektion, hvor tidlig pleural skylning sammenlignes med standardbehandling, og Alteplase indgår blandt de anvendte behandlinger.[15]
Hvem kan deltage?
Deltagerne i disse studier er som regel patienter med en konkret og ofte alvorlig akut sygdom, hvor behandling skal gives hurtigt.[1][10]
Nogle studier omfatter patienter med akut iskæmisk slagtilfælde, herunder dem med stor kar-okklusion, basilarisarterie-okklusion eller nylig brug af direkte orale antikoagulantia.[3][1][8]
Andre studier omfatter patienter med intermediær-høj risiko lungeemboli, svær frostskade, pleuraempyem eller pleural infektion.[10][13][14][15]
Der er også et studie, som omfatter patienter med exudativ aldersrelateret maculadegeneration og submakulær blødning.[2]
Hvilke endepunkter måles?
Et endepunkt er det vigtigste resultat, som forskerne bruger til at afgøre, om behandlingen ser ud til at virke.[3]
Ved slagtilfælde er de mest brugte mål funktion efter behandling, især mRS ved 90 dage, eller tidlig neurologisk bedring målt med NIHSS.[3][4][5][8]
Ved lungeemboli måles død, tilbagevendende lungeemboli, hæmodynamisk forværring og ændring i trombebyrde eller blodgennemstrømning.[10][11][12]
Ved frostskade er det vigtigste mål amputationsniveau, mens langtidsfunktion også følges.[13]
Ved øjenstudiet er målet synsforbedring målt med ETDRS-bogstaver, og ved pleurastudierne er målet behandlingssvigt, kirurgibehov eller yderligere enzymbehandling.[2][15]
Faser og studiedesign
Næsten alle forsøgene her er interventionsstudier, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og sammenligner resultaterne med en anden behandling eller standardbehandling.[1][10]
De fleste er fase 3-studier, som typisk bruges til at bekræfte, om en behandling virker i større grupper og er bedre eller lige så god som den nuværende standard.[1][10]
Der er også et fase 2-studie, som undersøger sikkerhed og funktionelt resultat hos patienter med slagtilfælde og nylig DOAC-brug.[5]
Flere af studierne er randomiserede, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til de forskellige behandlingsgrupper for at gøre sammenligningen mere retfærdig.[10][15]
