Apixaban er et antikoagulantmedicin, der forhindrer blodpropper ved at blokere bestemte stoffer i blodet, som hjælper med at danne blodpropper. Dette lægemiddel tilhører en gruppe kaldet direkte orale antikoagulantia, som arbejder ved at hæmme et enzym kaldet faktor Xa i kroppens koagulationssystem. Apixaban tages gennem munden som tabletter og bruges til at reducere risikoen for blodpropper, som kan føre til alvorlige tilstande som slagtilfælde eller hjerteanfald.

Aspirin er et almindeligt anvendt lægemiddel, der tilhører en gruppe kaldet antitrombotiske midler. Det virker ved at forhindre blodplader i at klæbe sammen og danne blodpropper. Aspirin reducerer også betændelse og smerter i kroppen. I denne undersøgelse bruges aspirin til at sammenligne med apixaban for at se, hvilket lægemiddel der er mest effektivt til at forhindre komplikationer hos patienter, der har fået indsat en biologisk hjerteklap.

Aortaklapsygdom – En tilstand hvor aortaklappen, der regulerer blodstrømmen fra hjertet til kroppen, ikke fungerer korrekt. Klappen kan enten være forsnævret (stenotisk) eller utæt (insufficiens), hvilket påvirker hjertets evne til at pumpe blod effektivt. Sygdommen udvikler sig ofte gradvist over flere år og kan skyldes aldersrelateret slid, medfødte misdannelser eller tidligere infektioner. Når klappen bliver alvorligt beskadiget, kan det være nødvendigt at erstatte den med en kunstig klap (bioprotese). Efter implantation af en bioprotese kan der opstå komplikationer som blodpropper på klappen eller omkring den.

Myokardieinfarkt – En tilstand hvor en del af hjertemusklen dør på grund af manglende blodtilførsel. Dette sker typisk når en blodprop blokerer en af de arterier, der forsyner hjertet med blod. Symptomerne opstår pludseligt og kan omfatte brystsmerter, åndenød og kvalme. Skaden på hjertemusklen afhænger af, hvor stor en del af hjertet der er påvirket, og hvor hurtigt blodstrømmen genoprettes.

Slagtilfælde – En tilstand hvor blodforsyningen til en del af hjernen bliver afbrudt eller reduceret. Dette kan ske enten på grund af en blodprop, der blokerer en blodåre i hjernen, eller ved en bristet blodåre, der forårsager blødning. Hjernevævet i det påvirkede område begynder at dø inden for minutter, hvis det ikke får ilt og næringsstoffer. Symptomerne kan omfatte pludselig svaghed, taleforstyrrelser, synsforstyrrelser og koordinationsproblemer.

Systemisk emboli – En tilstand hvor en blodprop eller andet materiale løsriver sig fra et sted i kroppen og rejser gennem blodstrømmen til et andet sted. Embolien kan blokere blodforsyningen til vigtige organer som hjernen, nyrerne eller andre dele af kroppen. Dette kan føre til pludselig organskade afhængigt af, hvor embolien sætter sig fast. Tilstanden opstår ofte som en komplikation til hjertesygdomme eller efter kirurgiske indgreb.

Dyb venetrombose – En tilstand hvor der dannes en blodprop i de dybe blodårer, typisk i benene. Blodproppen opstår når blodstrømmen bliver langsom, blodårevæggene bliver beskadiget, eller når blodet har øget tendens til at størkne. Tilstanden udvikler sig ofte gradvist og kan forårsage hævelse, smerte og varmefølelse i det påvirkede ben. Hvis blodproppen løsriver sig, kan den rejse til lungerne og forårsage alvorlige komplikationer.

Lungeemboli – En tilstand hvor en blodprop blokerer en eller flere blodårer i lungerne. Blodproppen stammer typisk fra benenes dybe vener og rejser gennem blodstrømmen til lungerne. Dette forårsager pludselig åndenød, brystsmerter og kan påvirke hjertets evne til at pumpe blod. Symptomernes alvor afhænger af størrelsen og placeringen af blodproppen i lungerne.

Klapthrombose – En tilstand hvor der dannes blodpropper på eller omkring en kunstig hjerteklap. Dette kan ske når blodet størkner på klappens overflade eller i området omkring den implanterede klap. Tilstanden kan påvirke klappens normale funktion og forårsage ændringer i blodstrømmen gennem hjertet. Klapthrombose kan udvikle sig både kort tid efter implantationen og flere måneder eller år senere.