Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvilke patienter undersøges
- Hvad man måler i studierne
- Faser og studietyper
- Status for forsøgene
- Praktisk betydning for patienter
Oversigt over forsøgene
Der er seks kliniske forsøg i materialet, som alle undersøger Heparin som en del af en større behandlingsplan.[1][2][3][4][5][6] Studierne handler om meget forskellige sygdomme, blandt andet blodprop i lungen, sepsis, ECMO-behandling og kræftsygdomme i leveren.[2][3][4][5][6]
Nogle forsøg sammenligner Heparin med andre behandlinger, mens andre bruger det som en del af en kombinationsbehandling.[2][4][5][6] Det betyder, at forskerne ikke kun ser på Heparin alene, men på hvordan det indgår i den samlede behandling.[2][4][5][6]
Hvilke patienter undersøges
Ét studie undersøger patienter med colorectal liver metastases, altså kræftspredning til leveren fra tarmen eller endetarmen.[1] Et andet studie ser på patienter med sepsis, som er en alvorlig infektion med kraftig kropslig reaktion.[2]
Der er også et fase 3-studie hos patienter med intra-hepatic cholangiocarcinoma, som er kræft i galdegangene inde i leveren, hvor operation ikke er mulig.[3] Et andet studie undersøger patienter med pulmonary embolism, altså blodprop i lungen, især patienter med akut mellem-høj risiko.[6]
Et studie inkluderer patienter, der får ECMO, som er en maskinel form for livsstøtte, og der er særlige regler for, hvem der kan være med.[5] Patienter, hvor ECMO kun bruges som bro til en procedure eller operation, er udelukket i dette studie.[5]
Hvad man måler i studierne
Det vigtigste resultat i flere af forsøgene er overlevelse.[1][3][4] Ét studie ser på samlet overlevelse efter to år, mens et andet ser på median overlevelsestid, som er det tidspunkt, hvor halvdelen af deltagerne forventes at være i live.[1][3]
I sepsis-studiet måles både 28-dages dødelighed og antal dage, hvor patienten er i live uden livsstøttende behandling.[2] Livsstøttende behandling omfatter blandt andet respirationsstøtte, kredsløbsstøtte og nyrestøtte.[2]
I ECMO-studiet er det primære endepunkt en kombination af store blødninger, alvorlige blodprop-komplikationer og død efter 6 måneder.[5] I lungeemboli-studiet måles ændring i modified Miller score, som er en skala for, hvor meget blodpropperne fylder, og hvordan blodet løber i lungekarrene.[6]
Faser og studietyper
Alle forsøgene i materialet er interventionelle, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og sammenligner resultaterne.[1][2][3][4][5][6] Der er både fase 2 og fase 3-studier.[1][2][3][4][5][6]
Fase 2-studierne er mindre og bruges ofte til at undersøge tidlige tegn på effekt og sikkerhed, mens fase 3-studierne er større og sammenligner behandlinger mere direkte.[1][2][3][4][5][6]
Antallet af deltagere varierer meget fra 97 til 2000, hvilket viser, at nogle studier er små og målrettede, mens andre er store og brede.[1][2][3][4][5][6]
Status for forsøgene
To af forsøgene er suspended, hvilket betyder, at de er sat på pause.[1][4] De øvrige forsøg er authorised, hvilket betyder, at de er godkendt til at køre videre i den form, som er beskrevet i materialet.[2][3][5][6]
Status er vigtig, fordi den fortæller, om et studie lige nu er aktivt, eller om det midlertidigt ikke fortsætter.[1][4]
Praktisk betydning for patienter
For patienter betyder disse studier, at Heparin bliver undersøgt i meget forskellige sygdomssituationer, hvor målet er at forbedre resultater som overlevelse, blødningsrisiko og blodprop-komplikationer.[1][2][3][4][5][6] Nogle forsøg tester Heparin sammen med andre lægemidler eller procedurer, så forskerne kan se, hvilken samlet strategi der virker bedst.[2][3][4][6]
De vigtigste patientgrupper i materialet er personer med alvorlig infektion, blodprop i lungen, kræft i leveren og patienter, der får avanceret intensiv behandling som ECMO.[2][3][5][6] Det viser, at forskningen om Heparin her ikke handler om én sygdom, men om flere kliniske situationer, hvor blodkoagulation og komplikationer er vigtige mål.[2][5][6]
