Sjögrens syndrom er en autoimmun sygdom, der primært påvirker kroppens fugt-producerende kirtler og forårsager symptomer som tørre øjne og tør mund. Der er i øjeblikket 19 igangværende kliniske forsøg, der tester nye behandlingsmetoder for denne tilstand. Denne artikel præsenterer detaljerede oplysninger om 10 af disse forsøg, som undersøger innovative terapier fra cellebaseret behandling til målrettede biologiske lægemidler.

Igangværende kliniske forsøg for Sjögrens syndrom

Sjögrens syndrom er en kronisk autoimmun lidelse, hvor immunsystemet ved en fejl angriber kroppens egne fugt-producerende kirtler. Dette fører til karakteristiske symptomer som tørre øjne og tør mund, men sygdommen kan også påvirke andre dele af kroppen, herunder led, hud og indre organer. I de senere år er der udviklet flere lovende behandlingsmetoder, som nu testes i kliniske forsøg verden over.

Oversigt over aktuelle behandlingsmuligheder under forskning

De kliniske forsøg, der præsenteres i denne artikel, omfatter forskellige behandlingsformer, herunder:

• Cellebaserede terapier, der bruger modificerede immunceller til at bekæmpe sygdommen
• Monoklonale antistoffer, der målrettet påvirker specifikke dele af immunsystemet
• Kombinationsbehandlinger med etablerede lægemidler i nye sammensætninger
• Innovative biologiske lægemidler, der modulerer immunresponset

Detaljeret oversigt over kliniske forsøg

Undersøgelse af AlloNK og rituximab med cyclophosphamid og fludarabin hos voksne med tilbagefaldende gigt, inflammatoriske muskellidelser, systemisk sklerose eller Sjögrens sygdom

Lokationer: Bulgarien, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien

Dette forsøg undersøger en kombinationsbehandling for patienter med svært behandlelige reumatologiske sygdomme, herunder Sjögrens sygdom. Behandlingen består af AlloNK (naturlige dræberceller fra navlesnorsblod) kombineret med rituximab (et lægemiddel, der målretter specifikke immunceller). Før den primære behandling gennemgår patienter en forberedende fase med cyclophosphamid og fludarabin, som hjælper med at reducere antallet af visse immunceller i kroppen.

Forsøget retter sig mod patienter, hvis tilstand ikke har responderet godt på standardbehandlinger. Inklusionskriterierne omfatter en alder på mindst 18 år, tilstrækkelig lunge- og hjertefunktion, og for patienter med Sjögrens sygdom kræves en aktiv sygdomstilstand med tilstrækkelig spytsekretion. Behandlingen gives gennem intravenøs infusion over flere uger, og patienterne følges tæt for at vurdere både effekt og bivirkninger.

Eksklusionskriterier omfatter allergi over for rituximab, aktive eller kroniske infektioner (herunder hepatitis B og C, HIV, tuberkulose), alvorlige hjertesygdomme, aktiv kræft eller kræfthistorie inden for de seneste 5 år (undtagen visse hudkræftformer), graviditet eller amning, samt alvorlige nyre- eller leverproblemer.

Undersøgelse af sibeprenlimab-behandling for voksne med Sjögrens sygdom ved subkutan injektion

Lokationer: Bulgarien, Tyskland, Grækenland, Polen, Rumænien, Spanien

Dette forsøg evaluerer en ny behandling kaldet sibeprenlimab (også kendt som VIS649), der gives som en injektion under huden. Formålet er at undersøge, hvor godt sibeprenlimab virker til behandling af Sjögrens sygdom sammenlignet med placebo efter 28 ugers behandling. Behandlingen fortsætter i op til 52 uger, og deltagerne kan fortsætte med at tage visse baggrundsmedikamenter som hydroxychloroquin, methotrexat, leflunomid eller azathioprin.

For at deltage skal patienter være mellem 18 og 75 år, opfylde 2016 ACR/EULAR-kriterierne for Sjögrens sygdom, teste positiv for anti-Ro52 og/eller anti-Ro60 antistoffer, have en ESSDAI-score på 5 eller højere, og have en stimuleret spytflowrate på mindst 0,05 mL per minut. Blod-IgG-niveauerne skal være over 900 mg/dL.

Gennem forsøget overvåges forskellige aspekter af sygdommen, herunder ændringer i tåre- og spytproduktion, træthedsniveauer og samlet sygdomsaktivitet. Deltagerne vil blive fulgt tæt for at vurdere, hvor godt de tolererer medicinen, og for at overvåge eventuelle bivirkninger.

Undersøgelse af sikkerhed og virkninger af rapcabtagene autoleucel, tocilizumab, fludarabin phosphat og cyclophosphamid for patienter med leddegigt og Sjögrens sygdom

Lokationer: Frankrig, Tyskland, Spanien

Dette forsøg fokuserer på en ny type celleterapi kaldet rapcabtagene autoleucel (også kendt som YTB323). Denne behandling involverer brug af patientens egne immunceller, som modificeres i et laboratorium for bedre at kunne genkende og angribe de celler, der forårsager sygdommen. Efter denne modifikation føres cellerne tilbage i kroppen for at hjælpe med at reducere symptomer og forbedre tilstanden.

Forsøget undersøger behandlingens sikkerhed hos deltagere med svært behandlelig leddegigt og alvorlig, refraktær Sjögrens sygdom med organinvolvering. Deltagerne vil også modtage andre lægemidler som tocilizumab, fludarabin phosphat og cyclophosphamid som en del af forsøgsprotokollen. Nogle deltagere kan modtage placebo i stedet for den aktive behandling.

Inklusionskriterierne omfatter mænd og kvinder i alderen 18-65 år. For dem med Sjögrens sygdom skal der være tale om en alvorlig, svært behandlelig tilstand med moderat til høj sygdomsaktivitet. Forsøget sigter mod at indsamle information over en periode for at evaluere behandlingens sikkerhed og dens potentielle effektivitet i håndteringen af disse komplekse sygdomme.

Undersøgelse af effektivitet og sikkerhed af efgartigimod for voksne med primært Sjögrens syndrom

Lokationer: Østrig, Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Litauen, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige

Dette omfattende forsøg evaluerer efgartigimod, der gives som en subkutan injektion ved hjælp af en færdigfyldt sprøjte. Forsøget sammenligner efgartigimods effekt med placebo for at forstå dets indvirkning på primært Sjögrens syndrom. Behandlingen gives gennem subkutane injektioner over en 48-ugers periode, og deltagerne følges for at observere ændringer i deres tilstand, især med hensyn til sygdomsaktivitet og forbedring af symptomer.

For at deltage skal patienter være mindst 18 år, have en diagnose af primært Sjögrens sygdom ifølge ACR/EULAR-klassifikationskriterierne fra 2016, have en clinESSDAI-score på 6 eller højere, teste positiv for Anti-Ro/SS-A antistoffer, og have en residual spytflowrate på mindst 0,01 mL/min uden stimulation. Både mænd og kvinder kan deltage.

Forsøget inkluderer en open-label forlængelse, hvilket betyder, at efter den indledende fase kan alle deltagere have mulighed for at modtage efgartigimod, hvilket giver yderligere observation af dets langsigtede effekter. Gennem hele forsøget vil forskerne overvåge deltagerne for at vurdere behandlingens indvirkning på sygdomsaktivitet og overordnet sikkerhed.

Undersøgelse af effektivitet og sikkerhed af deucravacitinib for voksne med aktivt Sjögrens syndrom

Lokationer: Østrig, Belgien, Bulgarien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige

Dette forsøg undersøger effekten af et lægemiddel kaldet deucravacitinib hos voksne med aktivt Sjögrens syndrom. Medicinen testes i to forskellige doser, 3 mg og 6 mg, i form af filmovertrukne tabletter, der tages oralt. Nogle deltagere vil modtage placebo, som ligner medicinen, men ikke indeholder det aktive stof.

Formålet med forsøget er at evaluere, hvor effektivt og sikkert deucravacitinib er til behandling af aktivt Sjögrens syndrom. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt enten at modtage medicinen eller placebo. Forsøget varer omkring et år, hvor deltagerne vil have regelmæssige kontrolbesøg for at overvåge deres helbred og eventuelle ændringer i deres symptomer. Hovedmålet er at se, om der er en forbedring i sygdomsaktiviteten efter 52 ugers behandling.

Inklusionskriterierne omfatter voksne, der opfylder 2016-kriterierne for Sjögrens syndrom, har moderat til svær sygdom med en ESSDAI-score på 5 eller højere, tester positiv for anti-SSA/Ro antistof, har haft tilstanden i 10 år eller mindre, og har en spytflowrate på mindst 0,05 mL per minut. Gennem hele forsøget vil deltagerne blive nøje overvåget for eventuelle bivirkninger eller ændringer i deres tilstand.

Undersøgelse af langsigtet sikkerhed og effekt af ianalumab for patienter med Sjögrens syndrom

Lokationer: Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige

Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge den langsigtede sikkerhed og effektivitet af en behandling kaldet ianalumab for patienter med Sjögrens syndrom. Ianalumab gives som en opløsning til injektion, og deltagere i forsøget kan også modtage placebo for at sammenligne effekterne af behandlingen.

Forsøget er designet til at være dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der modtager den faktiske behandling eller placebo. Dette hjælper med at sikre, at resultaterne ikke er påvirkede af forventninger. Forsøget fortsætter i flere år, hvilket giver forskerne mulighed for at indsamle omfattende data om behandlingens sikkerhed og effektivitet.

For at deltage skal patienter have underskrevet et informeret samtykke, have deltaget i en af de to tidligere NEPTUNUS-undersøgelser og have fuldført al behandling op til uge 48 uden at stoppe behandlingen for tidligt. Forsøgets læge skal mene, at patienten vil fortsætte med at drage fordel af behandlingen med ianalumab. Gennem hele forsøget vil deltagerne have regelmæssige kontrolbesøg for at overvåge deres helbred og eventuelle ændringer i deres tilstand. Blodprøver vil blive taget for at måle niveauerne af ianalumab i kroppen og for at kontrollere antallet af B-celler, som er en type immunceller.

Sikkerhedsundersøgelse af efgartigimod hos voksne med primært Sjögrens syndrom

Lokationer: Belgien, Ungarn, Polen

Dette forsøg fokuserer på at undersøge sikkerheden af en behandling kaldet efgartigimod alfa hos voksne med primært Sjögrens syndrom. Behandlingen gives som en opløsning gennem intravenøs infusion, hvilket betyder, at den administreres direkte i blodbanen gennem en vene.

Formålet med denne undersøgelse er at evaluere den langsigtede sikkerhed af efgartigimod alfa hos patienter, der har gennemført tidligere forsøg med denne behandling. Deltagerne vil modtage behandlingen over en periode på 48 uger. I løbet af denne tid vil forskerne overvåge deltagernes helbred tæt for at identificere eventuelle bivirkninger eller ændringer i deres tilstand.

Forsøget vil også spore forskellige sundhedsindikatorer såsom laboratorieresultater og vitale tegn for at sikre, at behandlingen er sikker til langtidsbrug. Gennem hele forsøget vil deltagerne have regelmæssige kontrolbesøg for at vurdere deres respons på behandlingen. Forskerne vil lede efter forbedringer i sygdomsaktivitet og symptomer samt eventuelle ændringer i specifikke markører i blodet. Denne information vil hjælpe med at afgøre, om efgartigimod alfa er en sikker og effektiv mulighed for håndtering af primært Sjögrens syndrom over en længere periode.

Undersøgelse af effektivitet og sikkerhed af ianalumab for patienter med aktivt Sjögrens syndrom

Lokationer: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Litauen, Polen, Portugal, Spanien

Dette kliniske forsøg undersøger effekten af en behandling for Sjögrens syndrom kaldet ianalumab (også kendt som VAY736), som er en type medicinsk behandling kendt som et monoklonalt antistof. Denne medicin er designet til at målrette specifikke dele af immunsystemet for at hjælpe med at reducere symptomerne på sygdommen. I dette forsøg vil nogle deltagere modtage ianalumab, mens andre vil modtage placebo.

Formålet med forsøget er at bestemme, om ianalumab er mere effektivt end placebo til at forbedre tilstanden hos patienter med aktivt Sjögrens syndrom. Deltagere i forsøget vil modtage behandlingen eller placebo gennem en injektion under huden, kendt som en subkutan injektion, over en periode på 52 uger.

For at deltage skal patienter underskrive et informeret samtykke, være mindst 18 år gamle, have Sjögrens syndrom diagnosticeret ifølge 2016-kriterierne, have haft diagnosen i 7,5 år eller mindre, teste positiv for anti-Ro/SSA antistof, have en ESSDAI-score på 5 eller højere, og have en spytflowrate på mindst 0,05 mL per minut. Deltagerne vil blive overvåget tæt af sundhedspersonale for at sikre deres trivsel og for at indsamle data om, hvordan behandlingen påvirker deres symptomer over tid.

Undersøgelse af leflunomid og hydroxychloroquin for patienter med primært Sjögrens syndrom

Lokationer: Nederlandene

Dette kliniske forsøg undersøger effekten af en kombinationsterapi med leflunomid og hydroxychloroquin til behandling af primært Sjögrens syndrom. Forsøget har til formål at evaluere sikkerheden og effektiviteten af denne behandlingskombination over en periode på 24 uger med en yderligere 24-ugers opfølgningsfase.

Deltagerne vil tage medicinerne oralt i form af filmovertrukne tabletter. Forsøget vil vurdere ændringer i sygdomsaktivitet og symptomer såsom tørhed og ledsmerter ved hjælp af forskellige tests og patientrapporterede resultater. Målet er at bestemme, om kombinationen af leflunomid og hydroxychloroquin kan forbedre symptomerne på primært Sjögrens syndrom sammenlignet med placebo.

Inklusionskriterierne omfatter kvinder og mænd i alderen 18-75 år, diagnosticeret med primært Sjögrens syndrom ifølge ACR-EULAR 2016-kriterierne, med en ESSDAI-score på 5 eller derover. Deltagerne skal bruge en pålidelig præventionsmetode og have underskrevet et informeret samtykke. Forsøget vil også undersøge, om visse molekylære markører kan forudsige, hvor godt en patient kan reagere på terapien. Deltagerne vil blive overvåget nøje gennem hele forsøget for at sikre deres sikkerhed og for at indsamle omfattende data om behandlingens indvirkning.

Undersøgelse af hydroxychloroquin, leflunomid og mycophenolat mofetil for patienter med primært Sjögrens syndrom

Lokationer: Frankrig, Grækenland, Italien, Nederlandene, Norge, Spanien, Sverige

Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge primært Sjögrens syndrom og vil udforske effektiviteten af forskellige behandlingskombinationer. De behandlinger, der testes, omfatter en kombination af hydroxychloroquin med leflunomid og hydroxychloroquin med mycophenolat mofetil. Disse lægemidler bruges almindeligvis til at behandle autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet ved en fejl angriber kroppens egne væv.

Formålet med forsøget er at evaluere, hvor godt disse behandlingskombinationer virker til at forbedre symptomerne på primært Sjögrens syndrom. Deltagere i forsøget vil modtage en af behandlingskombinationerne eller placebo. Forsøget varer i en periode på 24 uger, hvor deltagernes reaktioner på behandlingerne vil blive overvåget og vurderet. Målet er at bestemme andelen af patienter, der viser forbedring i deres symptomer ved udgangen af forsøgsperioden.

Inklusionskriterierne omfatter skriftligt informeret samtykke, brug af meget pålidelig prævention under forsøgsbehandlingen, en negativ graviditetstest ved forsøgets start, og en diagnose af primært Sjögrens syndrom ifølge ACR/EULAR 2016 eller AECG 2002-kriterierne. For Kohort 1 kræves et højt symptomsniveau med en score på 5 eller mere på ESSPRI-skalaen. For Kohort 2 kræves moderat til høj systemisk sygdomsaktivitet med en score på 5 eller mere på ESSDAI-skalaen. Gennem hele forsøget vil deltagerne blive overvåget tæt for at sikre deres sikkerhed og for at indsamle data om behandlingernes effektivitet.

Sammenfatning

De præsenterede kliniske forsøg repræsenterer en bred vifte af innovative behandlingsstrategier for Sjögrens syndrom. Fra avancerede cellebaserede terapier til nye biologiske lægemidler viser forskningen betydelige fremskridt i forståelsen og behandlingen af denne komplekse autoimmune sygdom.

Flere vigtige observationer kan fremhæves:

• Geografisk spredning: Forsøgene udføres i hele Europa, hvilket giver bred adgang til deltagelse og sikrer diverse patientpopulationer.
• Behandlingsvariationer: Forsøgene omfatter både helt nye behandlingsformer (som AlloNK og rapcabtagene autoleucel) og kombinationer af etablerede lægemidler i nye sammensætninger.
• Varighed: Behandlingsperioderne varierer fra 24 til 52 uger, med nogle forsøg der inkluderer langsigtede opfølgningsfaser for at vurdere vedvarende effekt og sikkerhed.
• Sygdomssværhedsgrad: Flere forsøg retter sig specifikt mod patienter med moderat til høj sygdomsaktivitet (ESSDAI-score ≥ 5), hvilket indikerer fokus på patienter med større behandlingsbehov.
• Sikkerhedsovervågning: Alle forsøg lægger vægt på grundig sikkerhedsovervågning med regelmæssige kontroller af blodprøver, vitale tegn og bivirkninger.

For patienter med Sjögrens syndrom tilbyder disse forsøg muligheden for at få adgang til potentielt banebrydende behandlinger, samtidig med at de bidrager til den videnskabelige forståelse af sygdommen. Det er vigtigt, at interesserede patienter diskuterer deltagelse i kliniske forsøg med deres behandlende læge for at afgøre, om et bestemt forsøg er egnet til deres specifikke situation.