Tarmobstruktion er en alvorlig tilstand, der ofte kræver akut kirurgisk indgreb. Der er i øjeblikket 1 aktivt klinisk forsøg, der undersøger ernæringsstrategier efter stor akut abdominalkirurgi for at forbedre patienternes restitution og reducere risikoen for infektioner.

Kliniske forsøg for Tarmobstruktion

Tarmobstruktion, også kendt som tarmslyng eller tarmblokade, er en tilstand hvor passage gennem tarmen er helt eller delvist blokeret. Dette kan skyldes forskellige årsager såsom adhærencer (sammenvoksninger), herniation (brok), tumor eller inflammation. Tilstanden manifesterer sig typisk med kraftige mavesmerter, kvalme, opkastning, oppustethed og manglende passage af afføring og luft. Når tarmen er blokeret, kan det hurtigt udvikle sig til en livstruende situation, der kræver akut kirurgisk behandling.

Store akutte abdominaloperationer udføres ofte som nødindgreb ved livstruende tilstande som trauma, perforation af tarm, svær infektion eller netop tarmobstruktion. Efter sådanne omfattende indgreb er ernæring en kritisk faktor for helingsprocessen. Mange patienter kan ikke indtage tilstrækkelig næring gennem normal kost i dagene efter operationen, hvilket kan påvirke deres restitution negativt.

Kliniske forsøg inden for dette område fokuserer på at optimere ernæringsstrategier efter kirurgi, herunder timing og metoder for at tilføre næring. Dette er særligt vigtigt for patienter, der har gennemgået større akutte abdominaloperationer, hvor kroppens behov for næringsstoffer er øget for at understøtte heling og modstå infektioner.

Igangværende kliniske forsøg

Der er i øjeblikket 1 registreret klinisk forsøg for tarmobstruktion og relaterede tilstande i vores database. Dette forsøg undersøger optimale ernæringsstrategier efter stor akut abdominalkirurgi.

Undersøgelse af tidlig versus forsinket supplerende parenteral ernæring med SmofKabiven til patienter efter stor akut abdominalkirurgi

Lokation: Danmark

Dette kliniske forsøg fokuserer på patienter, der har gennemgået stor akut abdominalkirurgi. Studiet undersøger effekten af to forskellige tilgange til at give supplerende ernæring direkte i blodbanen, kendt som supplerende parenteral ernæring. De to behandlinger, der sammenlignes, kaldes SmofKabiven og SmofKabiven Perifer, som begge er emulsioner til infusion. Disse behandlinger indeholder en blanding af essentielle næringsstoffer, herunder aminosyrer, olier og mineraler, der skal understøtte restitutionen efter operationen.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af at starte supplerende parenteral ernæring tidligt versus at udskyde den på risikoen for infektioner, som patienter kan få på hospitalet efter deres operation. Deltagere i studiet vil modtage enten den tidlige eller den forsinkede ernæringsbehandling eller placebo, og deres fremskridt vil blive overvåget over tid. Studiet har til formål at undersøge, om tidspunktet for ernæringen påvirker hyppigheden af infektioner og andre komplikationer under hospitalsindlæggelsen.

Inklusionskriterier:

• Skal være 18 år eller ældre
• Skal have gennemgået en primær akut midtlinjelaparotomi (en type større abdominalkirurgi)
• Skal have en præoperativ NRS-2002-score på mindre end 7 (en score, der bruges til at vurdere ernæringsmæssig risiko før operationen)
• Må ikke have kontraindikationer (medicinske årsager, der forhindrer) for oralt eller enteralt indtag (spise eller sondeernæring) efter operationen
• Skal have et indtag på mindre end 30% af det anbefalede kaloriske mål på den anden dag efter operationen

Eksklusionskriterier:

• Patienter, der ikke har gennemgået stor akut abdominalkirurgi
• Patienter, der ikke er inden for den specificerede aldersgruppe for studiet
• Patienter, der tilhører en klinisk forsøgsgruppe, som ikke er inkluderet i dette studie
• Patienter, der er en del af en sårbar population, hvilket betyder, at de måske har behov for særlig beskyttelse eller pleje

Undersøgt behandling: Studiet undersøger supplerende parenteral ernæring, som er en type ernæring, der gives direkte i blodbanen gennem en vene. Denne metode anvendes, når en person ikke kan spise eller optage tilstrækkelige næringsstoffer gennem fordøjelsessystemet. I dette forsøg er fokus på at tilføre denne ernæring enten tidligt eller senere efter stor akut abdominalkirurgi. Målet er at undersøge, om timingen af denne ernæring påvirker risikoen for infektioner, der kan opstå efter operationen.

Gennem studiet vil forskerne observere forskellige resultater, såsom hyppigheden af komplikationer, indlæggelsestid og dødelighed efter 30, 90 og 180 dage efter operationen. De vil også registrere mængden og typen af energi- og proteinindtag under hospitalsopholdet. Disse oplysninger vil hjælpe med at bestemme den bedste tilgang til at give ernæring til patienter, der restituerer efter stor akut abdominalkirurgi.

Opsummering

Der er i øjeblikket begrænset antal aktive kliniske forsøg specifikt rettet mod tarmobstruktion, men det tilgængelige forsøg fra Danmark repræsenterer en vigtig undersøgelse af ernæringsstrategier efter stor akut abdominalkirurgi. Dette forsøg er særligt relevant, da mange patienter med tarmobstruktion undergår netop denne type kirurgi som akut behandling.

Forsøget fokuserer på at optimere ernæringen efter operation, hvilket er en kritisk faktor for helingsprocessen. Ved at sammenligne tidlig versus forsinket supplerende parenteral ernæring søger forskerne at identificere den mest effektive strategi til at reducere postoperative infektioner og forbedre patienternes restitution. Resultaterne fra dette studie kan potentielt påvirke fremtidige retningslinjer for postoperativ pleje af patienter, der har gennemgået større akutte abdominalindgreb.

Det er værd at bemærke, at studiet anvender en randomiseret tilgang, hvor patienter fordeles til enten tidlig eller forsinket ernæring. Dette design muliggør en mere pålidelig sammenligning af de to strategier. Forsøget overvåger også langsigtede resultater op til 180 dage efter operationen, hvilket giver værdifuld information om langtidseffekterne af forskellige ernæringstilgange.

For patienter, der har gennemgået eller skal gennemgå stor akut abdominalkirurgi i Danmark, kan deltagelse i dette forsøg være en mulighed for at bidrage til udviklingen af bedre behandlingsstrategier samtidig med at modtage omhyggelig overvågning og pleje.