Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Threonine

Threonin er en essentiel aminosyre, som kroppen ikke selv kan danne, og som derfor skal indtages gennem kosten. Som en vigtig byggeklods i proteiner spiller threonin en central rolle i mange af kroppens funktioner, herunder dannelsen af mucin i tarmsystemet og opbygningen af muskelvæv. I de senere år har forskningen i threonin intensiveret sig, da videnskaben har opnået større forståelse for aminosyrens betydning for helbred og sygdomsforebyggelse. Denne artikel giver et overblik over aktuelle kliniske studier, der undersøger threonins rolle i forskellige sygdomme og behandlingsformer, samt dens potentiale som ernæringstilskud.

Indholdsfortegnelse

Hvad er threonin?

Threonin er en essentiel aminosyre, hvilket betyder, at den menneskelige krop ikke selv kan producere denne vigtige byggeklods[1]. Som den fjerde mest krævende aminosyre at opnå gennem kosten, spiller threonin en central rolle i flere fysiologiske processer[2].

Den primære funktion af threonin omfatter dannelsen af mucin, et beskyttende protein i tarmens slimhinde[2]. Kroppens kapacitet til at opretholde tilstrækkelig mucin-syntese er direkte relateret til tilgængeligheden af visse aminosyrer, herunder threonin, serin og prolin[1]. Derudover er threonin kritisk for produktion af kollagen, elastin og tandemalje[3].

Kliniske anvendelsesområder

Klinisk forskning i threonin spænder over flere medicinske områder, med særlig fokus på tilstande, hvor aminosyrens unikke egenskaber kan bidrage til behandling eller forebyggelse[4].

Threonin og inflammatoriske tarmsygdomme

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD), herunder Crohns sygdom og colitis ulcerosa, er blevet et centralt forskningsområde for threonin-supplementering[2][6]. Tarmmetabolismen er kendt for at øge det gastrointestinale threonin-optag og mucin-syntese[1].

I studier med IBD-patienter undersøges threonin-krav ved hjælp af IAAO-metoden (Indicator Amino Acid Oxidation)[2][6]. Denne metode måler, hvor meget af en aminosyre kroppen forbrænder ved forskellige indtag-niveauer for at bestemme det optimale behov.

Forskning tyder på, at patienter med Crohns sygdom kan have et forhøjet threonin-behov sammenlignet med raske individer, hvilket understøtter hypotesen om, at supplementering kan være gavnlig for denne patientgruppe[6].

Muskeltab og aldersrelaterede tilstande

En væsentlig del af threonin-forskningen fokuserer på forebyggelse af muskeltab, særligt hos ældre voksne[1][10]. Med alderen gennemgår kroppen forskellige fysiologiske ændringer, herunder et fald i muskelmasse og en stigning i fedtvæv[1].

Musklerne i den menneskelige krop består af proteiner, og disse proteiner er opbygget af små byggeklodser kaldet aminosyrer[1]. Threonin, som en essentiel aminosyre, spiller en vigtig rolle i proteinsyntesen[8][25].

Kliniske studier har vist lovende resultater for threonin-supplementering efter knæalloplastik (knæprotese-operation)[8][25]. Patienter, der modtog essentielle aminosyrer inklusive threonin, oplevede mindre muskeltab i lårmusklerne og hurtigere genoprettelse af funktionel mobilitet[8][25].

Børn og vækstforstyrrelser

Threonin-forskning omfatter også pædiatriske populationer, hvor aminosyrens rolle i vækst og udvikling er af særlig betydning[3][5].

Studier med spædbørn i alderen 1-6 måneder undersøger det enterale threonin-behov (gennem munden/mave-tarm-kanalen) ved hjælp af avancerede isotop-teknikker[3]. Disse studier er kritiske for at etablere præcise ernæringsanbefalinger for spædbørn, især dem med særlige medicinske behov.

Hos skolebørn fokuserer forskningen på at bestemme threonin-krav og den metaboliske tilgængelighed af threonin fra forskellige fødekilder[5]. Dette er vigtigt, da threonin-mangel kan påvirke tarmens vækst på grund af dets strukturelle betydning for tarmproteinet mucin[5].

Dosering og administration

Dosering af threonin i kliniske studier varierer betydeligt afhængig af patientgruppe, alder og behandlingsformål[1][4].

For voksne over 60 år undersøges doser fra 5 til 45 mg threonin per kilogram kropsvægt per dag[1]. Disse studier evaluerer threonin-krav ved at måle hvor meget af aminosyren, der bliver forbrændt og hvor meget, der bliver bibeholdt i kroppen[1].

I studier med IBD-patienter varierer threonin-indtagelse fra lave til høje niveauer for at bestemme det optimale behov[2][6]. IAAO-metodologien anvendes til præcis måling af threonin-krav ved analyse af åndedrætsprøver og urinprøver[4].

For spædbørn administreres threonin som del af specialdesignede diæter med varierende aminosyre-koncentrationer over 24-timers perioder[3].

Sikkerhed og bivirkninger

Threonin betragtes generelt som sikkert, da det er en naturlig aminosyre, som kroppen anvender dagligt[1][4]. I kliniske studier anvendes threonin som kosttilskud, typisk i pulverform, der opløses i væske før indtag[4][25].

Forskerteam har modificeret deres metoder for at gøre aminosyre-studier sikrere for sårbare populationer som spædbørn eller ældre voksne[4]. For eksempel har de vist, at de kun behøver at indsamle åndedrætsprøver og urinprøver i stedet for blodprøver[4].

I studier med postoperative patienter, hvor threonin gives som del af et essentielt aminosyre-komplex, rapporteres generelt gode sikkerhedsprofiler[8][25].

Fremtidige forskningsperspektiver

Den fortsatte forskning i threonin fokuserer på flere lovende områder. Studier undersøger effekten af forskellige tilpasningsperioder (1, 3 eller 6 dage) på threonin-krav hos raske voksne mænd[4].

Andre forskningsretninger inkluderer threonins rolle som del af kombinationsbehandlinger. I studier med ældre undersøges threonin sammen med andre essentielle aminosyrer og forbindelser som HMB (Hydroxy-methylbutyrisk syre) for at optimere muskel-metabolisme[10].

Forskning i syntetiske peptider indeholdende threonin viser også lovende resultater for behandling af inflammatoriske tilstande[12]. Disse femmer-aminosyre peptider, inklusive threonin, viser potentiale for udvikling af nye behandlingsformer.

Fremtidige studier forventes at fokusere på personaliseret medicin, hvor threonin-supplementering tilpasses individuelle patienters specifikke behov baseret på deres genetiske profil, alder og sundhedstilstand.

Aspekt Beskrivelse
Hvad er threonin? Essentiel aminosyre nødvendig for proteinsyntese og mucin-dannelse
Hovedanvendelser Inflammatoriske tarmsygdomme, muskeltab, vækstforstyrrelser
Typisk dosering 5-45 mg per kg kropsvægt per dag, afhængig af tilstand
Administrationsform Oralt som pulver, tabletter eller kapsler
Målgrupper Patienter med IBD, ældre med sarcopeni, børn, postoperative patienter
Sikkerhed Generelt sikkert med få rapporterede bivirkninger
Forskningsstatus Fase I-II studier viser lovende resultater for flere indikationer

FAQ

  • Hvad er threonin, og hvorfor er det vigtigt for kroppen? Threonin er en essentiel aminosyre, som kroppen ikke selv kan producere, og som derfor skal indtages gennem mad eller kosttilskud. Det er en vigtig byggeklods i proteiner og spiller en central rolle i dannelsen af mucin i tarmsystemet, som beskytter tarmens slimhinde. Threonin er også vigtigt for muskelopbygning, kollagen- og elastindannelse samt tandemalje.
  • Hvilke sygdomme undersøges i forbindelse med threonin-behandling? Kliniske studier undersøger threonins rolle ved flere tilstande, herunder inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa, hvor threonin kan hjælpe med at styrke tarmbarrieren. Derudover forskes der i threonins betydning for muskelvæv, især hos ældre og patienter efter kirurgi, samt hos børn med vækstforstyrrelser.
  • Hvordan administreres threonin i kliniske studier? I kliniske studier gives threonin typisk som oral tilskud i form af pulver, tabletter eller kapsler. Dosering varierer afhængig af studiets formål og patientgruppe, typisk fra 5-45 mg per kg kropsvægt per dag. I nogle studier gives threonin som del af en aminosyre-blanding sammen med andre essentielle aminosyrer.
  • Er der bivirkninger ved threonin-behandling? Threonin betragtes generelt som sikkert, da det er en naturlig aminosyre, som kroppen bruger dagligt. I kliniske studier rapporteres sjældent alvorlige bivirkninger. Mindre bivirkninger kan omfatte maveproblemer eller kvalme, især ved høje doser. Det er dog vigtigt at følge lægens anvisninger og ikke overskride anbefalede doser.
  • Kan threonin hjælpe med muskeltab hos ældre? Forskning viser lovende resultater for threonins rolle i at forebygge muskeltab hos ældre, særligt efter operationer som knæalloplastik. Studier tyder på, at threonin sammen med andre essentielle aminosyrer kan hjælpe med at bevare muskelmasse og styrke, samt fremskynde genoprettelsen efter kirurgiske indgreb.

Igangværende kliniske forsøg for Threonine

  • Undersøgelse af parenteral ernæring givet under dialyse til patienter i kronisk hæmodialyse for at forbedre muskelsyntese

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

  • Undersøgelse af hvordan forskellige ernæringsformer påvirker muskeltab efter operation i spiserøret

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark

  • Sammenligning af tidlig eller sen ekstra ernæring gennem drop efter akut maveoperation

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark

Ordliste

  • Essentiel aminosyre: En aminosyre som kroppen ikke selv kan danne og derfor skal indtages gennem kosten. Threonin er en af de ni essentielle aminosyrer.
  • Mucin: Et beskyttende protein, der findes i slim og beskytter tarmens indre overflade. Threonin er nødvendig for dannelsen af mucin.
  • IAAO-metoden: Indicator Amino Acid Oxidation – en videnskabelig metode til at måle aminosyrebehov ved at undersøge, hvordan kroppen forbrænder aminosyrer.
  • Inflammatorisk tarmsygdom: En gruppe sygdomme, der forårsager betændelse i tarmsystemet, herunder Crohns sygdom og colitis ulcerosa.
  • Sarcopeni: Aldersbetinget tab af muskelmasse og muskelstyrke, der kan føre til nedsat funktionsevne.
  • Proteinsyntese: Kroppens proces for at danne nye proteiner, herunder muskelvæv, ved hjælp af aminosyrer som byggeklodser.
  • Tryptofan-depletion: En forskningsmetode hvor tryptofan-niveauet reduceres for at studere serotoninens rolle i kroppen.
  • Knæalloplastik: Kirurgisk udskiftning af knæleddet, ofte kaldet knæprotese-operation.
  • Dosislimiterende toksicitet: Bivirkninger, der begrænser, hvor høj en dosis af et lægemiddel eller kosttilskud der kan gives sikkert.
  • Crossover-studie: En type klinisk studie, hvor alle deltagere får både behandling og placebo i forskellige perioder.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06225648
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02423460
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02364843
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04585087
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02660892
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04740541
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01032616
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00760383
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00896389
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05400733
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01960829
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05857215
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05784688
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01208324
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06754761
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07340541
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03690141
  18. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/klinisk-forsoeg-med-sotorasib-til-foerstelinjebehandling-af-patienter-med-fremskreden-ikke-smaacellet-lungekraeft-med-kras-g12c-mutation/
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03328273
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05768932
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00228943
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03669601
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04944771
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03395899
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02145949