Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøgene
- Forsøg efter øsofagektomi
- Forsøg efter akut større bugkirurgi
- Hvem forsøgene retter sig mod
- Hvilke resultater der måles
- Fase og studiedesign
Overblik over forsøgene
Der findes to kliniske forsøg med Tyrosine i det materiale, der er givet her. Begge er interventionelle studier, hvor forskerne aktivt sammenligner ernæringsbehandling efter større operationer.[1][2]
Forsøgene er begge i fase 3 og har status Authorised, som betyder, at de er godkendt til at blive gennemført.[1][2]
Forsøg efter øsofagektomi
Det ene forsøg har titlen “Route of nutrition and muscle wasting after oesophagectomy” og undersøger, hvordan ernæringsvejen påvirker cachexia, som betyder udtalt vægttab og muskeltab efter sygdom eller operation.[1]
Forsøget omfatter patienter efter øsofagektomi, altså operation i spiserøret, og har 38 planlagte deltagere.[1]
Behandlingen, der indgår, er SmofKabiven emulsion for infusion, som gives parenteralt, altså direkte i en blodåre.[1]
Det primære resultatmål er forskellen i muskelstørrelse målt med CT-scanning fra før til 10 dage efter operationen.[1]
Forsøg efter akut større bugkirurgi
Det andet forsøg har titlen “Early versus postponed supplementary parenteral nutrition after major emergency abdominal surgery” og sammenligner tidlig med udsat supplerende parenteral ernæring.[2]
Forsøget retter sig mod patienter efter akut større bugkirurgi og har 342 planlagte deltagere.[2]
Her bruges SmofKabiven Perifer og SmofKabiven, som begge gives som infusion.[2]
Det primære resultatmål er en reduktion i raten af infektiøse komplikationer under indlæggelsen, altså om færre patienter får infektioner efter operationen.[2]
Hvem forsøgene retter sig mod
Forsøgene er målrettet patienter, som har været igennem en stor operation og derfor kan have brug for ekstra ernæringsstøtte.[1][2]
Efter øsofagektomi: patienter, hvor forskerne vil se på muskeltab i dagene efter operationen.[1]
Efter akut større bugkirurgi: patienter, hvor forskerne vil se på infektioner under indlæggelsen.[2]
Hvilke resultater der måles
Et primært endepunkt er det vigtigste resultat, som et forsøg er sat op til at måle.[1][2]
I det første forsøg måles ændring i muskelstørrelse på CT-scanning fra før operationen til 10 dage efter.[1]
I det andet forsøg måles, om tidlig ernæring kan sænke antallet af infektiøse komplikationer under indlæggelsen.[2]
Disse mål viser, om ernæringsstrategien kan hjælpe kroppen bedre igennem den svære periode efter operation.[1][2]
Fase og studiedesign
Begge forsøg er i fase 3, som normalt betyder, at behandlingen testes i en større gruppe patienter for at se, hvordan den virker i praksis.[1][2]
Begge studier er interventionelle, så forskerne sammenligner aktivt forskellige ernæringsstrategier i stedet for kun at observere patienterne.[1][2]
Det første forsøg er mindre og fokuserer på muskelændringer, mens det andet er større og fokuserer på infektioner efter operation.[1][2]
