Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Ernæring efter spiserørsoperation
- Tidlig eller udsat supplerende parenteral ernæring efter akut mavekirurgi
- Hvad måler forsøgene?
- Hvem kan deltage?
- Vigtige begreber
Oversigt over forsøgene
De givne data beskriver to interventionelle studier med Zinc Sulphate Heptahydrate, begge i fase 3 og begge med status Authorised[1][2]. Studierne undersøger ernæringsstrategier efter større operationer og ser på, om måden ernæring gives på, påvirker patienternes restitution[1][2].
Ernæring efter spiserørsoperation
Det ene studie har titlen “Route of nutrition and muscle wasting after oesophagectomy” og omhandler patienter efter oesophagectomy, som betyder operation i spiserøret[1]. Studiet har 38 deltagere og undersøger, hvordan ernæringsvej påvirker cachexia, som er et udtalt vægttab og muskeltab, efter operationen[1].
Det primære resultat er forskellen i muskelstørrelse målt med CT-scanning fra før operationen til 10 dage efter oesophagostomi, som er en kirurgisk åbning eller forbindelse i området omkring spiserøret[1]. Studiet bruger SmofKabiven emulsion til infusion som den beskrevne intervention[1].
Tidlig eller udsat supplerende parenteral ernæring efter akut mavekirurgi
Det andet studie hedder “Early versus postponed supplementary parenteral nutrition after major emergency abdominal surgery” og omhandler patienter efter major emergency abdominal surgery, altså større akut operation i maven[2]. Studiet har 342 deltagere og sammenligner tidlig med udsat supplerende parenteral ernæring[2].
Interventionerne er SmofKabiven Perifer og SmofKabiven, begge givet som infusion[2]. Det primære resultat er en reduktion i antallet af infektiøse komplikationer under indlæggelsen, altså komplikationer som skyldes infektioner på hospitalet[2].
Hvad måler forsøgene?
Forsøgene måler forskellige ting, men begge handler om, hvordan ernæring efter operation kan påvirke patientens forløb[1][2]. Det ene studie ser på muskelstørrelse som tegn på muskeltab, mens det andet ser på infektioner under indlæggelsen[1][2].
- Muskelstørrelse på CT-scanning: Bruges til at se, om patienten mister muskelmasse efter operation[1].
- Infektiøse komplikationer: Bruges til at se, om en ernæringsstrategi kan mindske infektioner under hospitalsopholdet[2].
Hvem kan deltage?
De to studier retter sig mod forskellige patientgrupper: patienter efter spiserørsoperation og patienter efter større akut mavekirurgi[1][2]. De konkrete optagelseskriterier er ikke beskrevet i de givne data, så deltagelse afhænger af studiets egne regler og den enkelte patients situation[1][2].
Begge studier er Authorised, hvilket betyder, at de er godkendt til at blive gennemført[1][2].
Vigtige begreber
Parenteral ernæring betyder, at ernæring gives direkte i blodbanen i stedet for gennem munden eller maven[2]. Supplerende betyder, at den gives som ekstra ernæring oven i anden ernæring, hvis det er nødvendigt[2].
Fase 3 betyder, at behandlingen testes i en større gruppe patienter for at se, hvordan den virker i praksis[1][2]. Interventionelt studie betyder, at forskerne aktivt giver en behandling eller strategi og sammenligner resultaterne[1][2].
