Peritonitis er en alvorlig betændelsestilstand i bughinden, der kræver hurtig behandling. Der er i øjeblikket 6 igangværende kliniske forsøg, der undersøger nye behandlingsmetoder for denne tilstand, herunder antibiotiske behandlinger givet direkte i bughulen, immunstyrkende lægemidler og forebyggelse af komplikationer efter operation.
Igangværende kliniske forsøg for peritonitis
Peritonitis er en betændelse i peritoneum, det tynde væv der dækker bugens indre væg og de fleste af organerne i bughulen. Tilstanden opstår typisk som følge af en bakteriel eller svampeinfektion, ofte efter en perforation i bugvæggen eller en infektion, der spreder sig fra en anden del af kroppen. I denne artikel præsenteres de aktuelle kliniske forsøg, der undersøger nye behandlingsmetoder for patienter med peritonitis.
Tilgængelige kliniske forsøg for peritonitis
Undersøgelse af intraperitoneal behandling med fosfomycin, metronidazol og molgramostim hos patienter med multi-kvadrant peritonitis under bugoperation
Lokation: Danmark
Dette forsøg fokuserer på behandling af peritonitis, der har spredt sig til flere områder af bughulen. Formålet er at undersøge, om administration af lægemidler direkte i bughulen under operation kan forbedre behandlingsresultaterne. Behandlingen kombinerer tre lægemidler: fosfomycin og metronidazol, som er antibiotika der bekæmper bakterielle infektioner, samt molgramostim (også kaldet Repomol), som styrker kroppens immunforsvar.
Deltagere skal være mindst 18 år og have peritonitis forårsaget af skade på tyktarmen, der påvirker mindst 2 områder af maven. Under operationen gives lægemidlerne direkte i bughulen som en enkelt dosis. Læger vil tage væskeprøver fra bughulen og blodprøver for at måle, hvor godt behandlingen virker, og følge patienternes helingsproces efter operationen.
Forsøget udelukker patienter under 18 år eller over 65 år, gravide eller ammende kvinder, personer med alvorlig nyre- eller leversygdom, samt patienter med kendt allergi over for de anvendte lægemidler.
Undersøgelse af intraperitoneal behandling med fosfomycin, metronidazol og molgramostim til patienter med multi-kvadrant peritonitis, der gennemgår bugoperation
Lokation: Danmark
Dette kliniske forsøg undersøger effektiviteten af en kombination af tre lægemidler til behandling af peritonitis, hvor infektionen påvirker flere områder af bughulen. Lægemidlerne administreres direkte i bughulen under operation. Forsøget vil overvåge ændringer i biologiske markører og generel bedring for at vurdere behandlingens effektivitet.
Deltagerne modtager enten lægemiddelkombinationen eller placebo. Fosfomycin og metronidazol er antibiotika, mens rekombinant human granulocyt-makrofag kolonistimulerende faktor (GM-CSF) hjælper med at stimulere immunsystemet ved at fremme produktionen af hvide blodlegemer, der er vigtige for at bekæmpe infektioner.
For at være berettiget skal patienter være 18 år eller ældre og gennemgå en operation, hvor de har fået konstateret peritonitis forårsaget af problemer i tyktarmen, og infektionen skal involvere to eller flere kvadranter af maven. Forsøget fortsætter indtil 2030, med rekruttering der starter i 2025.
Undersøgelse af brug af gentamicin og clindamycin til forebyggelse af abscesser efter operation for kompliceret appendicitis
Lokation: Nederlandene
Dette forsøg undersøger en behandlingsmetode til forebyggelse af komplikationer efter operation for kompliceret blindtarmsbetændelse (appendicitis), som kan føre til peritonitis. Metoden involverer en procedure kaldet laparoskopisk antibiotisk skylning, hvor to antibiotika, clindamycin og gentamicin, bruges til at vaske bugområdet efter fjernelse af blindtarmen.
Målet er at undersøge, om denne antibiotiske skylning kan reducere risikoen for udvikling af en intraabdominal absces (en ansamling af pus) med mindst 50%. Deltagerne gennemgår standard laparoskopisk appendektomi (kirurgisk fjernelse af blindtarmen) efterfulgt af den antibiotiske skylning. Patienter overvåges i 30 dage efter operationen for tegn på absces, og andre aspekter som sårinfektion og generel bedring følges i op til 90 dage.
Patienter skal være mindst 8 år gamle, have præoperativ diagnose af akut appendicitis og gennemgå laparoskopisk appendektomi, hvor den komplicerede appendicitis bekræftes under operationen. Forsøget forventes at fortsætte indtil 2027.
Undersøgelse af effekterne af immunglobulin A, G og M hos patienter med peritonitis og sepsis efter infektionskontrol
Lokation: Østrig, Tyskland
Dette forsøg fokuserer på at studere effekten af en behandling kaldet Pentaglobin hos patienter med peritonitis og sepsis. Sepsis er en alvorlig tilstand, der opstår, når kroppens reaktion på infektion forårsager skade på egne væv og organer. Pentaglobin er en opløsning indeholdende immunglobuliner, som er proteiner der hjælper immunsystemet med at bekæmpe infektioner.
Behandlingen gives gennem intravenøs infusion direkte i blodbanen. Forsøget overvåger ændringer i sundheden af flere organer, herunder lunger, hjerte, nyrer, lever og blod over en periode på syv dage efter at infektionskilden er blevet kontrolleret. Målet er at se, om Pentaglobin kan hjælpe med at reducere sværhedsgraden af multipelt organsvigt.
For at deltage skal patienter have diagnosen sekundær eller kvaternær peritonitis, proceduren til kontrol af infektionskilden skal udføres inden for 6 timer, og patienten skal have sepsis eller septisk shock med en SOFA-score på 8 eller højere og IL-6-koncentration på 1000 pg/ml eller mere. Forsøget sporer også overlevelsesrater inden for 28 og 90 dage.
Undersøgelse af caspofungin sammenlignet med placebo til behandling af gærinfektioner i bughulen hos intensivpatienter
Lokation: Frankrig
Dette forsøg fokuserer på behandling af gærinfektion i bughulen, en type infektion forårsaget af Candida-gærarter, som kan føre til peritonitis. Forsøget sammenligner to behandlinger: caspofungin, et svampedræbende lægemiddel givet gennem en intravenøs slange, og placebo. Formålet er at afgøre, om caspofungin kan reducere behandlingssvigt hos patienter på intensivafdelinger efter operation for buginfektioner.
Caspofungin (handelsnavn Cancidas) fås i to forskellige styrker: 50 mg og 70 mg. Det kommer som et pulver, der blandes med natriumkloridopløsning for at skabe en væske, der gives gennem en vene. Behandlingsperioden varer op til 8 uger, hvor patienterne modtager daglige doser af enten caspofungin eller placebo.
Deltagere skal være 18 år eller ældre, have aktiv sygesikring og være indlagt på intensivafdelingen efter operation for en infektion i bughulen med enten mistænkt eller bekræftet gærinfektion. Forsøget bruger et dobbeltblindet design, hvilket betyder, at hverken patienterne eller deres læger ved, hvem der modtager caspofungin eller placebo under behandlingsperioden. Patienter overvåges i 28 dage for at vurdere effektivitet og følges i op til 90 dage.
Undersøgelse af tidlig versus forsinket supplerende parenteral ernæring med SmofKabiven til patienter efter større akut bugoperation
Lokation: Danmark
Dette forsøg undersøger patienter, der har gennemgået større akut bugoperation, og sammenligner to forskellige tilgange til levering af supplerende ernæring gennem venerne, kendt som supplerende parenteral ernæring. De to behandlinger, der sammenlignes, er SmofKabiven og SmofKabiven Perifer, som begge er emulsioner til infusion. Disse behandlinger indeholder en blanding af essentielle næringsstoffer, herunder aminosyrer, olier og mineraler, for at understøtte bedring efter operation.
Formålet er at sammenligne virkningen af at starte supplerende parenteral ernæring tidligt versus at udsætte den på risikoen for infektioner, som patienter kan få på hospitalet efter deres operation. Deltagerne vil modtage enten tidlig eller udsat ernæringsbehandling eller placebo, og deres fremskridt overvåges over tid.
Inklusionskriterier omfatter at være 18 år eller ældre, have haft en primær akut midterlinje laparotomi (en type større bugoperation), have en præoperativ NRS-2002-score på mindre end 7, ingen kontraindikationer for oral eller enteral indtag efter operation, og et indtag på mindre end 30% af det anbefalede kalorimål på anden dag efter operation.
Gennem forsøget vil forskere observere forskellige resultater, såsom komplikationsraten, længden af hospitalsophold og dødeligheden 30, 90 og 180 dage efter operation. De vil også spore mængden og typen af energi- og proteinindtag under hospitalsopholdet.
Sammenfatning
De igangværende kliniske forsøg for peritonitis repræsenterer forskellige innovative tilgange til behandling af denne alvorlige tilstand. Forsøgene fokuserer primært på tre hovedområder: direkte administration af antibiotika i bughulen, immunstyrkende behandlinger og forebyggelse af postoperative komplikationer.
Et vigtigt tema er brugen af intraperitoneal lægemiddeladministration, hvor antibiotika som fosfomycin, metronidazol og gentamicin gives direkte i bughulen under operation. Denne tilgang sigter mod at opnå højere lægemiddelkoncentrationer på infektionsstedet og potentielt forbedre behandlingsresultaterne.
Flere forsøg undersøger immunmodulerende behandlinger, særligt GM-CSF (molgramostim) og immunglobuliner (Pentaglobin), som kan hjælpe med at styrke kroppens naturlige forsvar mod infektion og reducere risikoen for organsvigt.
Geografisk set udføres de fleste forsøg i Danmark, hvilket afspejler landets stærke forskningsinfrastruktur inden for infektionsmedicin. Andre forsøg finder sted i Nederlandene, Frankrig samt Østrig og Tyskland.
Det er værd at bemærke, at forsøgene omfatter forskellige former for peritonitis – fra multi-kvadrant bakteriel peritonitis til svampeinfektion i bughulen – hvilket understreger behovet for målrettede behandlingsstrategier afhængigt af infektionstypen.
For patienter, der overvejer deltagelse i disse forsøg, er det vigtigt at diskutere med deres behandlende læge, om de opfylder inklusionskriterierne, og om deltagelse er passende for deres specifikke situation.
