Selinexor

Denne artikel handler om kliniske studier, der undersøger Selinexor. Studierne ser på, hvor godt behandlingen virker, hvor sikker den er, og hvilke patienter der kan have gavn af den. De omfatter blandt andet personer med myelofibrose, myelomatose, lymfom, sarkom og endometriecancer.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over studierne

De indsendte data viser flere kliniske studier med Selinexor i forskellige kræftsygdomme og blodsygdomme.[1] Studierne er udført som interventionelle studier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling, og forskerne måler effekten.[1] Studierne spænder fra fase 1 til fase 4 og er både godkendte, afsluttede og et enkelt tilbagetrukket studie.[1][2]

De vigtigste sygdomme i materialet er myelofibrose, myelomatose, diffust storcellet B-celle lymfom, perifert T-celle lymfom, avanceret bløddelssarkom og endometriecancer.[1][2] Nogle studier undersøger Selinexor alene, mens andre ser på kombinationer med andre behandlinger eller sammenligner med placebo eller lægens valg af behandling.[1][2]

Studier i myelofibrose

Flere studier undersøger Selinexor hos patienter med myelofibrose, som er en sygdom i knoglemarven, hvor milten ofte bliver forstørret.[1] Ét fase 2-studie ser på Selinexor som enkeltbehandling hos patienter med JAK-hæmmer-naive myelofibrose og moderat trombocytopeni, altså lavt antal blodplader i moderat grad.[1] Dette studie har 58 deltagere og måler især, hvor mange der opnår SVR35 ved uge 24, hvilket betyder mindst 35 % reduktion af miltens volumen målt med MR eller CT.[1]

Et andet fase 3-studie undersøger Selinexor i kombination med ruxolitinib hos behandlingsnaive patienter med myelofibrose.[1] Her sammenlignes Selinexor plus ruxolitinib med placebo plus ruxolitinib hos 325 deltagere.[1] De vigtigste mål er SVR35 ved uge 24 og ændring i symptomer målt med MFSAF, som er et spørgeskema om myelofibrose-symptomer.[1]

Et tredje fase 2-studie ser på Selinexor som enkeltbehandling hos patienter med tidligere behandlet myelofibrose.[1] Her sammenlignes Selinexor med lægens valg af behandling, og det vigtigste mål er igen SVR35.[1] Dette studie har 49 deltagere og er autoriseret.[1]

Studier i myelomatose

Flere studier undersøger Selinexor i myelomatose, også kaldet multipelt myelom, som er en kræftsygdom i plasmaceller i knoglemarven.[1] Et fase 2-studie ser på Selinexor sammen med dexamethason og bortezomib hos patienter med penta-refraktær myelomatose og triple-class refraktær myelomatose.[1] Refraktær betyder, at sygdommen ikke længere reagerer godt på behandling.[1] Studiet har 134 deltagere og måler ORR, som er andelen af patienter med en tydelig behandlingsrespons.[1]

Et fase 3-studie sammenligner Selinexor-pomalidomid-dexamethason med elotuzumab-pomalidomid-dexamethason hos patienter med tidligere behandlet myelomatose.[1] Studiet har 156 deltagere og måler PFS, altså hvor længe patienterne lever uden sygdomsforværring.[1] Et andet stort fase 3-studie, som er afsluttet, undersøgte allogen stamcelletransplantation versus konventionel behandling hos patienter med tilbagefald eller progression efter første behandling.[2] Selinexor indgår i interventionslisten i dette materiale, men selve formålet i studiebeskrivelsen var sammenligning af transplantationsstrategi og standardbehandling med fokus på samlet overlevelse efter 5 år.[2]

Et andet autoriseret fase 3-studie undersøger et andet behandlingsregime i relapseret eller refraktær myelomatose, og Selinexor fremgår også i interventionslisten i materialet.[1] Hovedmålet her er PFS og ORR efter IMWG-kriterier, som er standardregler til at vurdere respons ved myelomatose.[1]

Studier i lymfomer

Et fase 4-studie undersøger R-GDP med eller uden Selinexor hos patienter med diffust storcellet B-celle lymfom, som er en aggressiv form for lymfekræft.[1] Patienterne har tilbagefald eller sygdom, der ikke længere reagerer på behandling.[1] Studiet har 60 deltagere og sammenligner blandt andet responsrate og progressionsfri overlevelse efter Lugano 2014-kriterierne, som er regler til at vurdere lymfomrespons.[1]

Et andet fase 2-studie undersøger Selinexor sammen med ifosfamid, etoposid og dexamethason hos patienter med tilbagefaldende eller behandlingsrefraktære perifere T-celle lymfomer.[1] Dette pilotstudie har 30 deltagere og måler ORR efter 4 behandlingsforløb.[1] Formålet er at se, om kombinationen kan give en behandlingsrespons hos denne svære patientgruppe.[1]

Studier i andre kræftformer

Et fase 1-studie undersøger Selinexor sammen med gemcitabin hos udvalgte patienter med avancerede bløddelssarkomer, især leiomyosarkom eller malign perifer nerveskedetumor.[1] Studiet har 88 deltagere og ser først på dose limiting toxicities, som er bivirkninger eller problemer, der begrænser, hvor meget behandling man kan give i første behandlingscyklus.[1] I den planlagte fase 2-del måles progressionsfri overlevelsesrate efter 6 måneder efter RECIST 1.1-kriterierne.[1]

Et andet fase 3-studie, som er afsluttet, undersøgte vedligeholdelsesbehandling med Selinexor eller placebo efter kombinationskemoterapi hos patienter med avanceret eller tilbagevendende endometriecancer.[2] Her var hovedmålet progressionsfri overlevelse, altså hvor længe patienterne var uden dokumenteret sygdomsforværring eller død.[2] Studiet havde 77 deltagere.[2]

Mål og endepunkter

Et endepunkt er det vigtigste resultat, som forskerne måler i et studie.[1] I Selinexor-studierne er de mest brugte endepunkter SVR35, ORR, PFS, samlet overlevelse og ændring i symptomer.[1][2] Nogle studier bruger også billeddiagnostik som MR eller CT til at måle miltens størrelse eller tumorrespons.[1]

I myelofibrose er målet ofte at mindske miltens størrelse og forbedre symptomerne.[1] I myelomatose og lymfomer er fokus ofte på respons på behandling og på, hvor længe sygdommen holdes nede.[1] I de tidlige fase 1-studier er fokus mere på sikkerhed og passende dosis end på endelig effekt.[1]

Hvem kan deltage

Studierne er målrettet voksne med en bestemt diagnose og ofte en bestemt behandlingshistorik.[1] Nogle patienter skal være behandlingsnaive, mens andre skal have fået tidligere behandling eller have sygdom, der er kommet igen eller ikke længere reagerer på behandling.[1] Flere studier er også rettet mod særlige undergrupper, for eksempel patienter med moderat trombocytopeni, penta-refraktær sygdom eller specifikke undertyper af sarkom eller lymfom.[1]

Det betyder, at deltagelse ikke er åben for alle med samme sygdom, men afhænger af præcise krav i hvert enkelt studie.[1] Kravene kan handle om sygdomstype, tidligere behandling, sygdomsstadium og nogle gange blodprøver eller andre kliniske forhold.[1]

Trial ID Fase Tilstand Status Antal deltagere
2024-511309-47-00 Phase 2 JAK inhibitor-naïve myelofibrose med moderat trombocytopeni Authorised 58
NCT04562389 Phase 3 Behandlingsnaiv myelofibrose Authorised 325
NCT04562870 Phase 2 Myelofibrose Authorised 49
NCT04442022 Phase 4 Tilbagefaldende eller behandlingsrefraktært diffust storcellet B-celle lymfom Authorised 60
NCT04414475 Phase 2 Penta-refraktær og triple-class refraktær myelomatose Authorised 134
NCT05028348 Phase 3 Tilbagefaldende eller behandlingsrefraktær myelomatose Authorised 156
NCT03555422 Phase 3 Avanceret eller tilbagevendende endometriecancer Completed 77
2024-513295-18-00 Phase 2 Tilbagefaldende eller behandlingsrefraktære perifere T-celle lymfomer Authorised 30
2024-520318-23-00 Phase 1 Avancerede bløddelssarkomer Authorised 88
2024-514827-40-00 Phase 1 Avancerede bløddelssarkomer Withdrawn 88
NCT05675319 Phase 3 Tilbagefaldende eller progredierende myelomatose Completed 400

Igangværende kliniske forsøg for Selinexor

  • Ny behandling med selinexor til patienter med knoglemarvskræft (myelomatose) der ikke reagerer på standardbehandling

    Rekrutterer

    1 1 1
    Grækenland
  • Test af lægemidlet selinexor til behandling af myelofibrose hos patienter med lavt antal blodplader, som ikke tidligere har fået JAK-medicin

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Frankrig Tyskland +7
  • Test af lægemidlerne selinexor og gemcitabin til behandling af fremskreden bløddelssarkom (leiomyosarkom eller ondartet nerveskede tumor)

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Spanien
  • Sammenligning af allogen stamcelletransplantation med konventionel behandling hos patienter med tilbagefald af myelomatose efter førstelinjebehandling

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Tyskland
  • Test af ny behandling med rituximab og selinexor til patienter med aggressiv lymfekræft (diffust storcellet B-celle lymfom)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Italien Polen Spanien
  • Test af ny behandling med Selinexor til patienter med tilbagevendende T-celle lymfom

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Italien
  • Undersøgelse af lægemidlet Etentamig sammenlignet med standardbehandling hos voksne med tilbagevendende myelomatose (knoglemarvskræft)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Østrig Belgien Tjekkiet Danmark Frankrig Tyskland +7
  • Afprøvning af lægemidlerne selinexor og ruxolitinib til behandling af nydiagnosticerede patienter med myelofibrose

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Frankrig Tyskland +7
  • Sammenligning af to behandlinger med selinexor eller elotuzumab til patienter med tilbagevendende knoglemarvskræft (myelomatose)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Frankrig Tyskland Grækenland Italien Holland Spanien
  • Undersøgelse af lægemidlet Selinexor til behandling af fremskreden eller tilbagevendende livmoderkræft efter kemoterapi

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Tjekkiet Tyskland Grækenland Italien Spanien

Ordliste

  • Klinisk studie: Et forskningsstudie med patienter, hvor man undersøger, om en behandling virker, og om den er sikker.
  • Interventionelt studie: Et studie, hvor deltagerne får en aktiv behandling, og forskerne følger effekten.
  • Fase 1: En tidlig studiedel, hvor man ofte ser på sikkerhed, tolerabilitet og passende dosis.
  • Fase 2: En studiedel, hvor man undersøger, om behandlingen ser ud til at virke i en bestemt sygdom.
  • Fase 3: En større studiedel, hvor en behandling ofte sammenlignes med standardbehandling eller placebo.
  • Fase 4: Et senere studie efter godkendelse, hvor man fortsat følger effekt og sikkerhed i en større gruppe.
  • Placebo: En behandling uden aktivt stof, som bruges til at sammenligne med den aktive behandling.
  • Progressionsfri overlevelse (PFS): Tiden fra behandling eller lodtrækning, til sygdommen bliver værre, eller patienten dør.
  • Samlet overlevelse (OS): Tiden fra et bestemt startpunkt i studiet, til patienten dør af en hvilken som helst årsag.
  • Responsrate (ORR): Andelen af patienter, hvor sygdommen mindskes efter behandling.
  • Spleen Volume Reduction (SVR35): En måling af, om miltens størrelse er blevet mindst 35 % mindre.
  • RECIST: Et sæt regler, som forskere bruger til at måle, om en tumor vokser, bliver mindre eller er stabil.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2024-511309-47-00
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-allogen-stamcelletransplantation-med-konventionel-behandling-hos-patienter-med-tilbagefald-af-myelomatose-efter-foerstelinjebehandling/