Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Pacritinib

Pacritinib er et lovende lægemiddel, der undersøges i mange kliniske forsøg verden over. Dette aktive stof er en målrettet behandling, der blokerer specifikke proteiner i kræftceller, særligt proteiner kaldet JAK2, IRAK1 og FLT3. Pacritinib anvendes primært til behandling af myelofibrose – en sjælden kræftform, der påvirker knoglemarven og blodproduktionen. Lægemidlet testes også som behandling for andre kræftformer og inflammatoriske sygdomme i kliniske forsøg.

Indholdsfortegnelse

Hvad er pacritinib?

Pacritinib er et innovativt lægemiddel, der udvikles til behandling af forskellige kræftformer og inflammatoriske sygdomme. Det er en målrettet behandling, som betyder, at den specifikt angriber bestemte proteiner i kræftceller frem for at påvirke alle celler i kroppen[1].

Lægemidlet er også kendt under navnene SB1518 og Vonjo, og det er blevet godkendt til behandling af myelofibrose i visse lande. Pacritinib har vist særligt lovende resultater hos patienter med myelofibrose – en sjælden kræftform, der påvirker knoglemarven[2][3].

Virkningsmekanisme og målproteiner

Pacritinib virker ved at blokere flere vigtige proteiner i kræftceller. De primære mål omfatter JAK2, IRAK1, FLT3 og CSF1R. Disse proteiner fungerer som “kontakter” der sender signaler til cellerne om at vokse, dele sig eller overleve[4].

JAK2-proteinet er særligt vigtigt ved myelofibrose, da det ofte er overaktivt hos disse patienter. Ved at blokere JAK2 kan pacritinib reducere inflammation og kontrollere sygdommens progression[5].

IRAK1-proteinet spiller en rolle i immunsystemets reaktioner og inflammation. Ved at hæmme dette protein kan pacritinib reducere de inflammatoriske processer, der bidrager til sygdomsudvikling[6].

FLT3-proteinet er vigtigt for normal blodcelleproduktion. Når dette protein er defekt, kan det føre til leukæmi og andre blodkræftformer[7].

Pacritinib i myelofibrose forsøg

Myelofibrose er den primære indikation for pacritinib i kliniske forsøg. Denne sygdom påvirker knoglemarven og fører til dannelse af arvæv, som forstyrrer normal blodcelleproduktion. Patienterne oplever ofte miltforstørrelse, træthed, feber og andre belastende symptomer[8].

Et af de største forsøg er PACIFICA-studiet, som sammenligner pacritinib med lægens valg af behandling hos patienter med myelofibrose og lavt blodpladetal (under 50.000 pr. mikroliter). Dette forsøg omfatter cirka 399 patienter og fokuserer på patienter, der ikke kan tåle andre JAK-hæmmere på grund af lav blodpladetal[9].

Forsøgene måler primært to vigtige effektparametre:

  • Miltvolumenreduktion: Andelen af patienter, der opnår mindst 35% reduktion i miltstørrelse
  • Symptomforbedring: Andelen af patienter med mindst 50% reduktion i totale symptomscore

Pacritinib har vist særlige fordele for patienter med alvorlig trombocytopeni (lavt blodpladetal), da det ikke forværrer blodpladeantallet i samme grad som andre JAK-hæmmere[10][11].

Forsøg med andre kræftformer

Ud over myelofibrose undersøges pacritinib i forsøg med flere andre kræftformer:

Akut myeloid leukæmi (AML)

Pacritinib testes i kombination med kemoterapi hos patienter med AML og FLT3-mutationer. Disse mutationer gør kræftcellerne særligt følsomme over for FLT3-hæmmere som pacritinib[12][13].

Lymfom

Forsøg undersøger pacritinib ved forskellige typer lymfom, herunder T-celle lymfom, Waldenströms makroglobulinæmi og mantle celle lymfom. Lægemidlet testes både som enkeltbehandling og i kombination med andre kræftlægemidler[14][15][16].

Solide tumorer

Pacritinib undersøges også ved solide tumorer som prostatakræft, lungekræft og colorektal kræft. Her fokuseres på patienter med specifikke genetiske markører, der kan forudsige respons på behandlingen[17][18][19].

Dosering og indgivelse

Pacritinib gives som orale kapsler og tages typisk to gange dagligt med cirka 12 timers mellemrum. Den anbefalede dosis varierer afhængigt af forsøget og patientens tilstand:

  • Standard dosis for myelofibrose: 200 mg to gange dagligt (400 mg total daglig dosis)[20]
  • Reduceret dosis: 100 mg to gange dagligt ved bivirkninger eller særlige patientgrupper[21]
  • Enkelt daglig dosis: 400 mg en gang dagligt i visse forsøg[22]

Kapslerne skal synkes hele med vand og må ikke åbnes, tygges eller knuses. Pacritinib kan tages med eller uden mad, men det er vigtigt at tage det på samme tidspunkter hver dag for at opretholde en jævn koncentration i blodet[23].

Bivirkninger og sikkerhed

De mest almindelige bivirkninger ved pacritinib omfatter:

  • Gastrointestinale symptomer: Diarré, kvalme, opkastning og mavesmerter er de hyppigste bivirkninger[24][25]
  • Træthed og svaghed: Mange patienter oplever øget træthed under behandlingen[26]
  • Blodværdiændringer: Lavt antal hvide blodlegemer eller blodplader kan forekomme[27]
  • Hovedpine: En forholdsvis almindelig bivirkning[28]

Alvorlige bivirkninger kan omfatte:

  • Alvorlig diarré: Kan kræve dosisreduktion eller behandlingsafbrydelse
  • Leverpåvirkning: Forhøjede leverenzymer overvåges regelmæssigt
  • Hjerteproblemer: Sjældne tilfælde af hjerterytmeforstyrrelser

Patienterne overvåges tæt under behandlingen med regelmæssige blodprøver og kliniske undersøgelser for at opdage og håndtere bivirkninger tidligt[29].

Kombinationsbehandlinger

Pacritinib undersøges i kombination med flere andre lægemidler for at forbedre behandlingseffekten:

Kombination med kemoterapi

I forsøg ved AML kombineres pacritinib med cytarabin og daunorubicin (7+3 kemoterapiprotokol) eller med decitabin. Målet er at forbedre responsen ved at angribe kræftcellerne på flere forskellige måder samtidig[30].

Kombination med andre målrettede lægemidler

Pacritinib testes i kombination med:

  • BTK-hæmmere ved lymfom for at blokere flere vækstignaler[31][32]
  • Hypometylerende midler som azacitidin ved myelodysplastiske syndromer[33][34]
  • Immunmodulerende lægemidler for at forstærke immunsystemets respons[35]

Bro til stamcelletransplantation

Pacritinib anvendes som “bro-behandling” før allogene stamcelletransplantationer. Formålet er at kontrollere sygdommen og forbedre patientens tilstand inden den intensive transplantationsprocedure[36][37][38].

Forskellige forsøgsfaser

Pacritinib undersøges i alle tre faser af kliniske forsøg:

Fase I forsøg

Fase I forsøg fokuserer på at finde den optimale dosis og vurdere sikkerhed. Disse forsøg omfatter typisk 15-30 patienter og anvender dosiseskalering for at identificere den maksimalt tolerable dosis[39][40].

Fase II forsøg

Fase II forsøg evaluerer effekten af pacritinib ved specifikke sygdomme. Disse forsøg omfatter typisk 30-100 patienter og måler, hvor mange der responderer på behandlingen. De fleste pacritinib-forsøg er i denne fase[41][42][43].

Fase III forsøg

Fase III forsøg sammenligner pacritinib direkte med standardbehandlinger eller placebo. PACIFICA-studiet er et eksempel på et stort fase III forsøg med flere hundrede patienter, som skal danne grundlag for godkendelse af lægemidlet[44][45].

Derudover gennemføres specialiserede farmakokinetiske forsøg for at forstå, hvordan pacritinib optages, fordeles og udskilles i kroppen hos forskellige patientgrupper[46][47][48][32].

Emne Information
Lægemiddelnavn Pacritinib (også kendt som SB1518, Vonjo)
Virkningsmekanisme Blokerer JAK2, IRAK1, FLT3 og CSF1R proteiner
Primær indikation Myelofibrose med lav blodpladetal
Indgivelsesform Oral kapsel
Typisk dosering 100-400 mg dagligt, ofte to gange dagligt
Behandlingsvarighed 4 måneder til flere år, afhængigt af respons
Almindelige bivirkninger Diarré, kvalme, træthed, lavt blodpladetal
Antal aktive forsøg Over 40 kliniske forsøg verden over
Forsøgsfaser Fase I, II og III forsøg
Godkendelsesstatus Godkendt til myelofibrose i visse lande

FAQ

  • Hvad er pacritinib, og hvordan virker det? Pacritinib er et målrettet lægemiddel, der blokerer specifikke proteiner i celler kaldet JAK2, IRAK1, FLT3 og CSF1R. Disse proteiner hjælper kræftceller med at vokse og overleve. Ved at blokere dem kan pacritinib stoppe kræftceller i at vokse eller få dem til at dø. Lægemidlet tages som kapsler gennem munden.
  • Hvilke sygdomme behandles med pacritinib i kliniske forsøg? Pacritinib undersøges primært til behandling af myelofibrose, som er en kræftform der påvirker knoglemarven. Det testes også ved andre kræftformer som akut myeloid leukæmi, lymfom, prostatakræft og lungekræft. Desuden undersøges det ved inflammatoriske tilstande som VEXAS syndrom og graft-versus-host sygdom.
  • Hvad er de almindelige bivirkninger ved pacritinib? De mest almindelige bivirkninger omfatter diarré, kvalme, opkastning, træthed, hovedpine og lavt antal blodplader. Nogle patienter kan også opleve mavesmerter, feber, åndenød eller problemer med leverfunktionen. Alle bivirkninger overvåges nøje under forsøgene.
  • Hvordan tages pacritinib? Pacritinib tages som kapsler gennem munden, typisk to gange dagligt med cirka 12 timers mellemrum. Dosen varierer afhængigt af det specifikke forsøg og patientens tilstand, men ligger ofte mellem 100-400 mg dagligt. Kapslerne skal synkes hele og må ikke åbnes eller tygges.
  • Hvor længe varer behandlingen med pacritinib? Behandlingsvarigheden varierer meget afhængigt af forsøget og patientens respons. Nogle forsøg varer 4-6 måneder, mens andre kan fortsætte i op til flere år. Behandlingen fortsætter typisk så længe, patienten har gavn af den og ikke oplever alvorlige bivirkninger.

Igangværende kliniske forsøg for Pacritinib

  • Undersøgelse af pacritinib til behandling af knoglemarvsfibrose hos patienter med myelofibrose og lavt antal blodplader

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Spanien

  • Undersøgelse af pacritinibs effekt og sikkerhed hos patienter med VEXAS syndrom

    Rekrutterer

    1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Tyskland Italien Spanien

  • Test af lægemidlet selinexor til behandling af myelofibrose hos patienter med lavt antal blodplader, som ikke tidligere har fået JAK-medicin

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Frankrig Tyskland +7

  • Undersøgelse af lægemidlet pacritinib til behandling af myelofibrose hos patienter med lavt antal blodplader

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Bulgarien Tjekkiet Frankrig Ungarn Italien Polen +2

Ordliste

  • JAK2: Et protein i celler, der hjælper med at sende signaler, som får celler til at vokse og dele sig. I kræftceller er dette protein ofte for aktivt.
  • IRAK1: Et protein der spiller en rolle i immunsystemet og inflammation. Det kan bidrage til kræftcellers overlevelse.
  • FLT3: Et protein der normalt hjælper med at kontrollere blodcelleproduktionen. Når det er defekt, kan det føre til leukæmi.
  • Myelofibrose: En kræftform der påvirker knoglemarven og fører til dannelse af arvæv, som forstyrrer normal blodcelleproduktion.
  • Trombocytopeni: En tilstand med for få blodplader i blodet, hvilket kan føre til øget blødningstendens.
  • Miltforstørrelse: En unormal forstørrelse af milten, som er et organ der filtrerer blodet. Dette sker ofte ved myelofibrose.
  • Allogene stamcelletransplantation: En behandling hvor raske stamceller fra en donor transplanteres til patienten for at erstatte syge knoglemarvceller.
  • VEXAS syndrom: En sjælden inflammatorisk sygdom forårsaget af genetiske mutationer, som giver inflammation i flere organer.
  • Graft-versus-host sygdom: En komplikation efter stamcelletransplantation, hvor de transplanterede celler angriber patientens raske væv.
  • Dosislimiterende toksicitet: Alvorlige bivirkninger der opstår ved en bestemt dosis af lægemidlet og som forhindrer yderligere dosisforhøjelse.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06986174
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04858256
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06538181
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07226713
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04635059
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03645824
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02803762
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06052618
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02765724
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06303193
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04884191
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05531786
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02277093
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03601819
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02807077
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02807051
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04520269
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02584777
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06218628
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02807116
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06159491
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06414681
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06782373
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07033598
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06516887
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02564536
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02677948
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04404361
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02342353
  30. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02532010
  31. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02469415
  32. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-laegemidlet-pacritinib-til-behandling-af-myelofibrose-hos-patienter-med-lavt-antal-blodplader/
  33. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02808455
  34. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02055781
  35. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01773187
  36. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02823171
  37. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02807207
  38. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05552183
  39. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05657613
  40. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02410551
  41. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02891603
  42. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04282187
  43. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02323607
  44. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05980806
  45. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06675123
  46. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07148947
  47. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01620216
  48. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-laegemidlet-selinexor-til-behandling-af-myelofibrose-hos-patienter-med-lavt-antal-blodplader-som-ikke-tidligere-har-faet-jak-medicin/