Diphenhydramine

Diphenhydramine er et antihistamin, der almindeligvis bruges til behandling af allergiske reaktioner, søvnløshed og kvalme. Dette lægemiddel, som mange kender under handelsnavne som Benadryl, har været genstand for omfattende klinisk forskning. Gennem talrige kliniske forsøg har forskere undersøgt diphenhydramins effektivitet og sikkerhed i forskellige medicinske sammenhænge, fra behandling af migræne og søvnforstyrrelser til brug som hjælpemedicin under forskellige procedurer.

Indholdsfortegnelse

Hvad er diphenhydramine

Diphenhydramine er et antihistamin af første generation, der tilhører gruppen af ethanolaminderivater[1]. Lægemidlet virker primært ved at blokere histamin H1-receptorer i kroppen, hvilket reducerer allergiske reaktioner[1]. Udover sin antihistaminvirkning har diphenhydramine også sederende egenskaber og er godkendt af amerikanske Food & Drug Administration til at reducere tiden til søvnens indtræden hos personer, der har svært ved at falde i søvn[10].

Lægemidlet er også kendt under forskellige handelsnavn, herunder Benadryl, og findes i flere formuleringer[7]. I kliniske forsøg anvendes diphenhydramine både som aktivt behandlingsmiddel og som aktiv placebo på grund af dets mærkbare sederende effekter[20].

Kliniske anvendelser

Kliniske forsøg har undersøgt diphenhydramine i en bred vifte af medicinske tilstande. De primære anvendelsesområder omfatter:

  • Allergisk rhinitis og andre allergiske reaktioner[2]
  • Søvnforstyrrelser og lejlighedsvis søvnløshed[10]
  • Kvalme og opkastning efter operation[11]
  • Migræne som hjælpemedicin[24]
  • Vertigo og svimmelhed[27]
  • Urticaria (nældefeber)[42]

Søvnforstyrrelser og søvnkvalitet

Et af de mest omfattende forskningsområder for diphenhydramine er dets anvendelse ved søvnforstyrrelser. Et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret crossover-studie undersøgte diphenhydraminhydrochlorids påvirkning på søvnens indtræden hos personer med lejlighedsvis søvnløshed[10]. Studiet viste, at 50 mg diphenhydramin som eliksir kunne reducere latenstid til vedvarende søvn[10].

Et specialiseret studie fokuserede på børn og unge med autisme spektrum forstyrrelse[11]. Dette randomiserede placebokontrollerede crossover-forsøg over 8 uger undersøgte diphenhydramins effekt på søvnfysiologi målt ved polysomnografi, aktigrafi og andre kliniske mål[11]. Deltagerne fik en startdosis på 25 mg ved sengetid, som kunne øges til 50 mg efter behov og tolerance[11].

Forskning har også undersøgt diphenhydramins påvirkning af næste dags funktionalitet. Et studie evaluerede resteffekter på simuleret kørselsydelse hos raske frivillige efter natlig dosering af gabapentin, diphenhydramin og triazolam[1]. Deltagere fik 76 mg diphenhydramin-citrat oralt før sengetid, og kørselsydelsen blev testet efter 7,25 timer[1].

Migræne og hovedpinebehandling

Diphenhydramine anvendes ofte som hjælpemedicin ved migrænebehandling, selvom dataene for denne praksis har været begrænsede. Et randomiseret dobbeltblindt studie testede hypotesen om, at 50 mg intravenøs diphenhydramine, når det tilføjes til standard migræneterapi, ville resultere i en højere rate af vedvarende hovedpinelindring end standardterapi alene[24]. I dette studie var standardterapien 10 mg intravenøs metoclopramid[24].

Et andet studie sammenlignede hydromorphone med prochlorperazin plus diphenhydramine til behandling af akut migræne[48]. I denne undersøgelse blev diphenhydramine på 25 mg co-administreret for at forebygge bivirkninger fra prochlorperazin[48].

Forskning har også undersøgt diphenhydramine til behandling af post-traumatisk hovedpine. Et pilotstudie evaluerede metoclopramid 20 mg kombineret med diphenhydramin 25 mg administreret intravenøst over 15 minutter[44].

Allergier og hudreaktioner

Som antihistamin har diphenhydramine været genstand for omfattende forskning i behandling af allergiske tilstande. Et studie evaluerede farmakokinetikken af diphenhydramine hos børn og unge med symptomer på grund af høfeber eller andre øvre luftvejsallergier[2]. Deltagerne fik en enkelt væskedosis af diphenhydramin HCl (12,5 mg/5 ml) fulgt af vand ifølge en alder-vægt doseringsskema[2].

Et studie sammenlignede effektiviteten af doxepin versus diphenhydramine til behandling af isoleret urticaria på skadestuen[42]. Deltagerne fik enten 25 mg doxepin eller 50 mg diphenhydramine per os en gang[42]. Studiet målte forbedring af urticaria baseret på kløe-score og procent af kropsområde påvirket[42].

Et interessant pilotstudie undersøgte topisk diphenhydramin 5% salve til knæ osteoartritis[45]. Deltagere påførte 2 g salve tre gange dagligt i 7 dage på knæleddet[45].

Kvalme og vertigo

Diphenhydramine har vist effektivitet i behandling af kvalme og opkastning i forskellige sammenhænge. Et studie undersøgte forebyggelse af narkotika-induceret kvalme med promethazin som et randomiseret, dobbeltblindt placebokontrolleret forsøg[17], hvor diphenhydramine blev brugt som placebo[17].

Til behandling af akut perifer vertigo blev diphenhydramine undersøgt i et dobbeltblindt randomiseret kontrolforsøg[27]. Studiet sammenlignede diphenhydramin 30 mg i 100 ml normal saltvand intravenøst med natriumbicarbonat til behandling af vertigo hos patienter, der besøgte skadestuen[27].

Sedation og medicinske procedurer

Diphenhydramine anvendes ofte som hjælpemedicin til sedation under forskellige medicinske procedurer. Et studie evaluerede om tilføjelse af diphenhydramine til fentanyl og midazolam ville reducere dosen af disse sedativer under koloskopi hos patienter på kroniske opioider[22]. Deltagerne fik diphenhydramin 50 mg intravenøst 3 minutter før administration af andre sedativer[22].

Et andet studie sammenlignede diphenhydramine versus fortsat midazolam hos svært sedate patienter under koloskopi[32]. Patienter der ikke var tilstrækkeligt sederede efter initial standardsedation med midazolam 5 mg og fentanyl 100 mcg blev randomiseret til at modtage diphenhydramine (op til 3 trin på 25 mcg hver) versus fortsat midazolam[32].

Ved endoskopisk retrograd cholangio-pancreatografi (ERCP) eller endoskopisk ultralyd (EUS) procedurer blev diphenhydramins effekt på sedation undersøgt[46]. Studiet evaluerede om tilføjelse af Benadryl forbedrede sedation for patienter planlagt til disse procedurer[46].

Forskning hos børn og unge

Flere studier har specifikt fokuseret på diphenhydramins anvendelse hos pædiatriske patienter. Et farmakokinetisk studie karakteriserede diphenhydramine hos to pædiatriske populationer: børn i alderen 2 til under 12 år og unge i alderen 12 til under 18 år[2]. For at sikre at yngre børn var repræsenteret, skulle mindst 35% (8) af de tilmeldte børn være i alderen 2 til under 6 år[2].

Et crossover-studie evaluerede sedationseffekter af oral midazolam sammenlignet med promethazin med nitroxid hos usamarbejdsvillige børn, der modtog tandbehandling[12]. Hver patient tjente som sin egen kontrol, og hver patient blev tilfældigt tildelt at modtage 1 af 2 lægemiddelregimer til den første sedationssession og det andet regimen administreret ved den anden session, som var en uge senere[12].

Bioækvivalensstudier

Flere studier har undersøgt bioækvivalens af forskellige diphenhydramine-formuleringer. Et studie sammenlignede den relative biotilgængelighed af to orale formuleringer af diphenhydraminhydrochlorid[7]. Deltagerne observerede en ti-timers faste og en en-times væskerestriktion før hver doseringsperiode[7].

Et andet bioækvivalensstudie evaluerede ibuprofen og diphenhydramin-citrat 200 mg/38 mg kapsler under både fastende og ikke-fastende betingelser[5][6]. Disse studier sammenlignede Dr. Reddys produkter med referenceprodukter som Advil PM[5][6].

Et mere omfattende bioækvivalensstudie undersøgte naproxen sodium og diphenhydraminhydrochlorid under fastende betingelser og i kombination under både fastende og ikke-fastende betingelser[33]. Studiet evaluerede biotilgængeligheden af en enkelt oral dosis af naproxen sodium 440 mg og DPH HCL 50 mg[33].

Bivirkninger og sikkerhed

Kliniske forsøg har dokumenteret forskellige bivirkninger ved diphenhydramine. De mest almindelige bivirkninger inkluderer døsighed, tørhed i munden og svimmelhed. Et studie undersøgte farmakogenetiske faktorer og bivirkninger af metoclopramid og diphenhydramine[18]. Deltagerne fik diphenhydramine 50 mg oralt en gang, og farmakokinetikken blev målt på forskellige tidspunkter over 72 timer[18].

Et studie evaluerede diphenhydramins påvirkning af termoregulatoriske responser under træning[13]. Deltagerne marcherede på et løbebånd i 60 minutter ved en fast iltforbrugsrate i cirka 28°C og 30% relativ luftfugtighed[13]. Extra strength Benadryl blev indtaget 2 timer før intervention[13].

Forskning har også undersøgt diphenhydramins påvirkning af kognitive funktioner. Et studie evaluerede påvirkningen af losartan og diphenhydramine på følelsesmæssige og kognitive funktioner hos raske mennesker[39]. Dette var et placebokontrolleret crossover-studie med to arme: Losartan 40 mg og diphenhydramin 40 mg[39].

Sikkerhedsprofilen for diphenhydramine anses generelt for at være god, men lægemidlet kan påvirke kørsel og kognitiv funktion dagen efter indtagelse[1]. Dette er særligt relevant for patienter, der tager lægemidlet om aftenen og skal køre bil den følgende dag[1].

AspektBeskrivelse
LægemiddelDiphenhydramine – antihistamin af første generation
Primære anvendelserAllergisk rhinitis, søvnforstyrrelser, kvalme, migræne, vertigo
VirkningsmekanismeBlokerer histamin H1-receptorer, har sederende og antikolinerge effekter
PatientgrupperVoksne og børn, særlige studier i børn med autisme
Almindelige bivirkningerDøsighed, tørhed i munden, svimmelhed, påvirkning af kognitive funktioner
ForskningsresultaterEffektivt til søvnfremkaldelse, allergisymptomer, som hjælpemedicin ved procedurer
SikkerhedsprofilGenerelt sikkert, men kan påvirke kørsel og kognitiv funktion næste dag

Igangværende kliniske forsøg for Diphenhydramine

  • Undersøgelse af ny dosering af medicinen ublituximab til behandling af attakvis multipel sklerose

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Polen
  • Undersøgelse af ny behandlingskombination med daratumumab hos nydiagnosticerede patienter med myelomatose før og efter stamcelletransplantation

    Rekrutterer

    1 1 1
    Østrig Tyskland Grækenland Italien Holland
  • Undersøgelse af ny behandling med tebentafusp og pembrolizumab til patienter med fremskreden modermærkekræft

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Østrig Belgien Frankrig Tyskland Italien Polen +1
  • Sammenligning af Axicabtagene ciloleucel med standardbehandling til nydiagnosticerede patienter med højrisiko B-celle lymfom

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Østrig Frankrig Tyskland Italien Holland Portugal +1
  • Test af lægemidlet daratumumab til voksne med høj-risiko T-celle akut leukæmi

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Italien
  • Afprøvning af lægemidlet AZD7789 til behandling af tilbagevendende eller behandlingsresistent Hodgkin lymfom

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Danmark Frankrig Italien Spanien
  • Test af lægemidlet ublituximab til behandling af myasthenia gravis – givet som indsprøjtning eller drop

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Polen
  • Undersøgelse af lægemidlet Etentamig sammenlignet med standardbehandling hos voksne med tilbagevendende myelomatose (knoglemarvskræft)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Østrig Belgien Tjekkiet Danmark Frankrig Tyskland +7
  • Undersøgelse af lægemidlet forimtamig til behandling af patienter med tilbagevendende eller behandlingsresistent myelomatose (knoglemarvskræft)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Danmark Frankrig Tyskland Italien Spanien
  • Test af BI 1910 og pembrolizumab til behandling af fremskreden kræft i faste organer

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Danmark Tyskland Polen Spanien Sverige

Ordliste

  • Antihistamin: Et lægemiddel der blokerer histaminreceptorer og anvendes til behandling af allergiske reaktioner og relaterede symptomer
  • Histamin H1-receptor: En type receptor i kroppen som histamin binder sig til. Blokering af disse receptorer reducerer allergiske symptomer
  • Sederende effekt: En beroligende virkning der kan forårsage døsighed og søvnfremkaldende egenskaber
  • Antikolinerge effekter: Påvirkninger som følge af blokering af acetylkolin-receptorer, hvilket kan medføre tørhed i munden, forvirring og andre symptomer
  • Bioækvivalens: Når to lægemidler indeholder samme mængde aktiv substans og optages i kroppen på samme måde
  • Farmakokinetik: Studiet af hvordan kroppen optager, fordeler, metaboliserer og udskiller lægemidler
  • Placebokontrolleret forsøg: Et studie hvor nogle deltagere får aktivt lægemiddel, mens andre får en inaktiv substans (placebo) til sammenligning
  • Dobbeltblind: En forskningsmetode hvor hverken forskere eller deltagere ved, hvem der får aktivt lægemiddel eller placebo
  • Ekstrapyramidale symptomer: Unwillkürliche bevægelser og muskelstivhed der kan opstå som bivirkning ved visse lægemidler
  • Polysomnografi: En omfattende søvnundersøgelse der måler hjernebølger, øjenbevægelser, muskelaktivitet og andre parametre under søvn

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01888497
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00762749
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00947063
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01100645
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01053338
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01053208
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00662337
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05586763
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01159548
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02578186
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05501678
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01118884
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05586477
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01905631
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00541671
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01289938
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06910241
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04175834
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02465866
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01814189
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04805073
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01967433
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05676216
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02106325
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03877718
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01769586
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01666678
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01669967
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02037126
  30. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00638443
  31. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01825941
  32. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05115136
  33. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00991809
  34. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01644838
  35. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00240123
  36. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03056352
  37. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05036174
  38. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01474915
  39. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01827293
  40. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00588159
  41. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00861523
  42. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01321021
  43. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03639558
  44. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00887640
  45. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02130622
  46. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05729555
  47. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02389829
  48. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02476058