Asparaginase

Dette artikel handler om kliniske forsøg, der undersøger Asparaginase som en del af behandling ved akut lymfatisk leukæmi. Forsøgene ser blandt andet på effekt, sikkerhed og overlevelse hos spædbørn, børn og ældre voksne med forskellige typer af leukæmi. Nogle studier er fase 3, andre fase 4.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De viste kliniske forsøg undersøger Asparaginase som en del af behandling for akut lymfatisk leukæmi (ALL), som er en kræftsygdom i blod og knoglemarv.[1][2][3] Studierne er lavet til forskellige patientgrupper, blandt andet spædbørn, børn og ældre voksne.[1][2][3]

Alle tre studier er interventionelle, hvilket betyder, at forskerne giver en planlagt behandling og følger resultaterne.[1][2][3] To af studierne er i fase 3, og ét er i fase 4.[1][2][3]

Hvilke patientgrupper studierne retter sig mod

Ét studie ser på spædbørn under 1 år med nydiagnosticeret ALL og en særlig genetisk ændring kaldet KMT2A-omlagt sygdom.[1] Målet er at forbedre resultatet sammenlignet med tidligere historiske data fra en ældre protokol.[1]

Et andet studie omfatter børn med akut lymfatisk leukæmi og bekræftet aktivering af JAK/STAT-pathway, som er en signalvej i celler.[2] Her sammenlignes en behandling med ruxolitinib og standardkemoterapi med passende ekstern kontrol.[2]

Det tredje studie er lavet til ældre voksne med nyligt diagnosticeret Philadelphia-negativ B-forløber ALL.[3] Her undersøges en ny strategi, hvor blinatumomab skiftes med lavintensiv kemoterapi, og resultaterne sammenlignes med standardbehandling.[3]

Behandlinger og studiedesign

I studierne indgår Asparaginase som en del af kombinationsbehandling, ikke som eneste lægemiddel.[2][3] Det betyder, at patienterne får flere lægemidler som led i et samlet behandlingsforløb.[1][2][3]

I det fase 3-studie hos ældre voksne er der en sikkerhedsopstart (safety run-in), hvor man først vurderer sikkerhed og tolerabilitet for den nye behandlingsmåde.[3] Derefter ser man i fase 3 på, om behandlingen giver bedre event-free survival og overall survival end standardbehandling.[3]

I fase 4-studiet hos børn undersøges en behandlingskombination med ruxolitinib og standardkemoterapi, og målet er at se, hvor mange der opnår MRD-negativitet på et bestemt tidspunkt i behandlingen.[2]

Hvad forskerne måler

Det vigtigste mål i spædbarnsstudiet er event-free survival (EFS).[1] Det betyder tiden fra diagnose til en hændelse som behandlingsresistens, tilbagefald, død af enhver årsag eller en anden kræftsygdom, alt efter hvad der kommer først.[1]

I voksenstudiet måles både event-free survival og overall survival (OS).[3] OS betyder tiden fra randomisering til død af enhver årsag.[3]

I børnestudiet er det primære mål andelen af patienter, der er MRD-negative ved TP2.[2] MRD står for minimal restsygdom og betyder, at man ikke kan finde meget små mængder leukæmiceller med testen.[2]

De enkelte studier

NCT05327894 er et fase 3-studie for spædbørn under 1 år med akut lymfatisk leukæmi efter Interfant-21-protokollen.[1] Studiet har 276 planlagte deltagere og er autoriseret.[1] Det primære mål er EFS, og forskerne vil se, om resultatet bliver bedre end historiske resultater fra Interfant06-protokollen.[1]

2024-518316-39-00 er et fase 4-studie hos børn med ALL og aktiveret JAK/STAT-pathway.[2] Studiet er autoriseret og har 25 planlagte deltagere.[2] Det primære mål er andelen af patienter med MRD-negativitet ved TP2, og forskerne vil sammenligne resultaterne med en passende ekstern kontrol.[2]

NCT04994717 er et fase 3-studie hos ældre voksne med nyligt diagnosticeret Philadelphia-negativ B-forløber ALL.[3] Studiet er autoriseret og har 307 planlagte deltagere.[3] Her undersøges blinatumomab skiftevis med lavintensiv kemoterapi, og forskerne sammenligner både sikkerhed, EFS og OS med standard kemoterapi.[3]

Hvad resultaterne kan betyde

Disse forsøg viser, at Asparaginase bliver undersøgt i forskellige behandlingsplaner for ALL på tværs af alder og sygdomstype.[1][2][3] Nogle studier fokuserer på meget små børn, mens andre ser på børn eller ældre voksne.[1][2][3]

Fælles for studierne er, at de vil finde ud af, om behandlingen kan give bedre sygdomskontrol og bedre overlevelse, eller om patienter kan opnå dybere respons på behandlingen.[1][2][3] Resultaterne kan derfor hjælpe med at vurdere, hvilken rolle Asparaginase har i moderne kombinationsbehandling ved akut lymfatisk leukæmi.[1][2][3]

Trial ID Fase Tilstand Status Antal deltagere
NCT05327894 Phase 3 Akut lymfatisk leukæmi hos spædbørn under 1 år Authorised 276
2024-518316-39-00 Phase 4 Akut lymfatisk leukæmi hos børn med aktivering af JAK/STAT-pathway Authorised 25
NCT04994717 Phase 3 Nyligt diagnosticeret Philadelphia-negativ B-forløber akut lymfatisk leukæmi hos ældre voksne Authorised 307

Igangværende kliniske forsøg for Asparaginase

  • Undersøgelse af blinatumomab og en lægemiddelkombination til ældre voksne med nydiagnosticeret Philadelphia-negativ B-celle forstadie akut lymfoblastær leukæmi

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Østrig Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Estland +11
  • Undersøgelse af ny behandling med ruxolitinib og kemoterapi til børn med akut leukæmi

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Polen
  • Behandling af akut lymfoblastisk leukæmi hos spædbørn under ét år med ny lægemiddelkombination

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Østrig Belgien Tjekkiet Danmark Finland Frankrig +13

Ordliste

  • Akut lymfatisk leukæmi (ALL): En kræftsygdom i blod og knoglemarv, hvor umodne lymfocytter vokser ukontrolleret.
  • KMT2A-omlagt: En genetisk ændring i leukæmicellerne. Den bruges til at beskrive en bestemt undergruppe af ALL.
  • Philadelphia-negativ: Betyder, at en bestemt kromosomændring ikke er til stede. Det hjælper med at dele leukæmi op i undergrupper.
  • B-forløber: En tidlig form for B-celler. I studierne bruges det til at beskrive typen af leukæmiceller.
  • Minimal restsygdom (MRD): Meget små mængder af kræftceller, som kan være tilbage efter behandling. MRD-negativ betyder, at man ikke kan påvise disse celler med testen.
  • Event-free survival (EFS): Tiden fra diagnose eller randomisering til en vigtig hændelse som tilbagefald, behandlingssvigt, død eller anden alvorlig hændelse.
  • Overall survival (OS): Tiden fra start af studiet til død af enhver årsag.
  • Randomisering: Når deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper.
  • Safety run-in: En tidlig del af et studie, hvor man først ser nøje på sikkerhed og tolerabilitet.
  • Kombinationsbehandling: Behandling med flere lægemidler på samme tid eller i planlagte skift.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/behandling-af-akut-lymfoblastisk-leukaemi-hos-spaedborn-under-et-ar-med-ny-laegemiddelkombination/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2024-518316-39-00
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-blinatumomab-og-en-laegemiddelkombination-til-aeldre-voksne-med-nydiagnosticeret-philadelphia-negativ-b-celle-forstadie-akut-lymfoblastaer-leukaemi/