Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøgene
- Hvilke sygdomme undersøges?
- Hvem kan deltage?
- Hvilke forsøgsfaser bruges?
- Hvad måler forsøgene?
- Udvalgte forsøg med Hydroxycarbamide
- Hydroxycarbamide i kombination med andre behandlinger
Overblik over forsøgene
De viste forsøg undersøger Hydroxycarbamide i flere forskellige sygdomme, især blodsygdomme og nogle kræftformer.[1] Forsøgene er både små og store og spænder fra fase 1 til fase 4.[2] Nogle studier ser på Hydroxycarbamide alene, mens andre sammenligner det med anden behandling eller bruger det som en del af en kombination.[3]
Hvilke sygdomme undersøges?
Flere forsøg handler om seglcellesygdom og drepanocytose, som er betegnelser for den samme type sygdom i de data, der er givet her.[2] Andre forsøg undersøger polycytæmia vera, essentiel trombocytæmi og myelofibrose, som er sygdomme i blodet og knoglemarven.[4] Der er også forsøg i akut myeloid leukæmi, myelodysplastisk syndrom, kronisk myelomonocytær leukæmi og et forsøg i tilbagevendende meningiom uden lokale behandlingsmuligheder.[5]
Hvem kan deltage?
Hvem der kan deltage, afhænger af den enkelte protokol.[6] Nogle studier omfatter børn helt ned til 9 måneder, mens andre kun omfatter voksne på 18 år eller derover.[2] Flere forsøg er målrettet bestemte patientgrupper, for eksempel patienter med højrisiko polycytæmia vera, patienter med relapseret eller refraktær myelofibrose, eller patienter med nyopdaget akut myeloid leukæmi, som ikke er egnede til standardkemoterapi.[6]
Et forsøg i seglcellesygdom undersøger børn med sygdommen og ser på en børnevenlig, opløselig tabletform af Hydroxycarbamide.[2] Et andet studie i polycytæmia vera undersøger patienter, der har særlige risikofaktorer for modstand mod Hydroxycarbamide ved behandlingens start.[7]
Hvilke forsøgsfaser bruges?
Fase 1 bruges i studier, hvor forskerne især vil se på sikkerhed og tidlige tegn på virkning, som i HEAT-AML og HUVAMER.[6] Fase 2 bruges til at undersøge, om behandlingen ser lovende ud, blandt andet i seglcellesygdom, meningiom og cancerprogrammet i Norge.[2] Fase 3 bruges i flere større sammenlignende studier, for eksempel i polycytæmia vera, essentiel trombocytæmi, myelofibrose og drepanocytose.[4]
Der findes også et fase 4-studie i myelofibrose, som ser på behandling efter tidligere JAK-hæmmerbehandling.[8] Det viser, at Hydroxycarbamide indgår i både tidlig og mere avanceret klinisk forskning.[8]
Hvad måler forsøgene?
Et primært endepunkt er det vigtigste mål i et forsøg, og det varierer meget mellem studierne.[9] I nogle forsøg måles miltvolumen, altså om milten bliver mindre, hvilket er vigtigt ved myelofibrose og relaterede sygdomme.[10] Andre forsøg måler event free survival, som betyder tiden til den første større hændelse som blodprop, blødning, død eller sygdomsudvikling.[4]
I leukæmiforsøg måles blandt andet MRD-negativitet, som betyder, at man ikke kan finde målbar restsygdom efter behandling.[6] I seglcellesygdom måles ændring i hæmoglobin, som er et protein i de røde blodlegemer, der transporterer ilt.[11] I børnestudiet måles også farmakokinetik, altså hvordan kroppen optager og håndterer behandlingen over tid.[2]
Et andet vigtigt mål i flere forsøg er sikkerhed og tolerabilitet, herunder alvorlige bivirkninger og bivirkninger, der får patienten til at stoppe behandlingen.[3] Nogle studier måler også livskvalitet, symptomer eller om en behandling er omkostningseffektiv.[5]
Udvalgte forsøg med Hydroxycarbamide
I KID-BID undersøges Hydroxycarbamide i form af opløselige tabletter hos børn med seglcellesygdom, og forskerne måler blandt andet eksponering i kroppen ved 1, 3, 6, 9 og 12 måneder.[2] Det er et fase 2-studie med 50 deltagere, og målet er at bygge en model for, hvordan børnenes krop håndterer behandlingen.[2]
I HEAT-AML undersøges Hydroxycarbamide sammen med standardbehandling ved nyopdaget akut myeloid leukæmi hos voksne på 18 år eller derover.[6] Studiet er i fase 1 og ser både på sikkerhed, tolerabilitet og om der opnås MRD-negativitet efter anden behandlingscyklus.[6]
I et fase 3-studie ved polycytæmia vera sammenlignes givinostat med Hydroxycarbamide, og det vigtigste mål er respons ved uge 48.[9] Her vurderes blandt andet blodværdier, miltstørrelse og om der opstår sygdomsudvikling, større blødninger eller blodpropper.[9]
I Bomedemstat vs Hydroxyurea for Essential Thrombocythemia sammenlignes en ny behandling med Hydroxycarbamide hos patienter med essentiel trombocytæmi.[12] Det primære mål er en holdbar klinisk-hæmatologisk respons, som betyder en vedvarende forbedring i sygdommens blodprøver og kliniske tegn.[12]
I HU-F-AIM undersøges, om patienter med polycytæmia vera og forudsigende risikofaktorer udvikler modstand mod eller intolerance over for Hydroxycarbamide inden for 6-9 måneder.[7] Studiet hjælper med at forstå, hvilke patienter der kan have større risiko for, at behandlingen ikke virker godt nok.[7]
Hydroxycarbamide i kombination med andre behandlinger
Nogle forsøg bruger Hydroxycarbamide som en del af en kombinationsbehandling.[3] I HUVAMER undersøges Hydroxycarbamide sammen med valproinsyre hos patienter med akut myeloid leukæmi eller højrisiko myelodysplastisk syndrom, som ikke er egnede til standardkemoterapi.[3] Her måles sikkerhed, tolerabilitet, klinisk nytte og ændringer i patientens funktionsniveau.[3]
I et andet studie ved myelofibrose indgår Hydroxycarbamide blandt flere mulige behandlinger, som lægerne kan vælge imellem.[10] Her er fokus blandt andet på reduktion af miltvolumen og symptomer.[10]
Der findes også et stort cancerstudie i Norge, hvor Hydroxycarbamide er én af mange målrettede kræftbehandlinger, der gives til patienter med avanceret kræft og en genetisk eller proteinmæssig forandring, som kan pege på et behandlingsmål.[1] Her er formålet at beskrive antitumoraktivitet og toksicitet samt at give adgang til potentielt virksomme lægemidler.[1]
