Akut lymfatisk leukæmi (ALL) er en alvorlig blodsygdom, der kan vende tilbage efter behandling. For patienter med recidiverende ALL findes der flere lovende kliniske forsøg, der undersøger nye behandlingsformer, herunder CAR T-celle terapier og målrettede lægemidler. Disse forsøg tilbyder håb om bedre behandlingsmuligheder for både børn og voksne med denne udfordrende sygdom.

Kliniske forsøg for akut lymfatisk leukæmi recidiverende

Akut lymfatisk leukæmi (ALL) er en kræftform, der påvirker blodet og knoglemarven. Når sygdommen vender tilbage efter tidligere behandling, kaldes det recidiverende eller tilbagevendende ALL. I disse tilfælde er der behov for alternative behandlingsstrategier. Aktuelt er der 5 kliniske forsøg tilgængelige, der undersøger nye behandlingsmuligheder for patienter med recidiverende akut lymfatisk leukæmi.

Oversigt over igangværende kliniske forsøg

Langsigtet sikkerhedsundersøgelse af MB-CART19.1, MB-CART20.1 og Zamtocabtagene Autoleucel

Lokation: Tyskland

Dette kliniske forsøg fokuserer på langsigtede opfølgning af patienter, der er blevet behandlet med Miltenyi celle- og genterapier. Undersøgelsen omfatter patienter med forskellige typer af kræft, herunder recidiverende eller refraktær CD19-positiv B-celle malignitet såsom akut lymfatisk leukæmi hos både voksne og børn.

Formål: Hovedformålet med studiet er at evaluere den langsigtede sikkerhed af disse terapier. Patienter, der har modtaget disse behandlinger, vil blive overvåget over tid for at kontrollere for eventuelle sene bivirkninger eller alvorlige helbredsproblemer. Dette inkluderer overvågning af nye eller tilbagevendende kræftformer, alvorlige infektioner eller andre betydelige sundhedsproblemer.

Inklusionskriterier: Patienten skal have modtaget behandling med Miltenyi CAR T-celle terapi mindst 12 måneder før deltagelse i opfølgningsstudiet. Informeret samtykke er påkrævet før deltagelse. Både mandlige og kvindelige patienter kan deltage, og studiet omfatter forskellige aldersgrupper.

Behandling: Miltenyi CAR T-celle terapi er en type behandling, der bruger patientens egne immunceller, som modificeres i laboratoriet til bedre at genkende og angribe kræftceller. Studiet forventes at fortsætte indtil udgangen af 2040.

Undersøgelse af Inotuzumab Ozogamicin alene og i kombination for børn med recidiverende eller refraktær akut lymfatisk leukæmi

Lokation: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Norge, Spanien, Sverige

Dette kliniske forsøg er fokuseret på at undersøge en behandling for børn med akut lymfatisk leukæmi, hvor sygdommen er vendt tilbage eller ikke har reageret på tidligere behandlinger. Behandlingen, der testes, kaldes Inotuzumab Ozogamicin, som bruges alene eller i kombination med kemoterapi.

Formål: Målet med studiet er at finde den bedste dosis af Inotuzumab Ozogamicin til børn og at se, hvor effektivt det er til at behandle denne type leukæmi. Inotuzumab Ozogamicin er et lægemiddel, der målretter et specifikt protein, der findes på overfladen af kræftceller, kendt som CD22. Ved at målrette dette protein sigter lægemidlet mod at ødelægge kræftcellerne, samtidig med at raske celler skånes.

Inklusionskriterier: Patienter skal være mellem 1 og 18 år gamle. For visse dele af studiet skal patienter have en specifik type leukæmi kaldet BCP-ALL, der enten er vendt tilbage efter behandling eller ikke har reageret på behandling. Kræftcellerne skal have en specifik markør kaldet CD22 på deres overflade. Patienter skal have normal nyre- og leverfunktion samt normal hjertefunktion.

Eksklusionskriterier: Patienter, der ikke har CD22-positiv recidiverende eller refraktær akut lymfatisk leukæmi, kan ikke deltage. Patienter, der allerede har modtaget en knoglemarvstransplantation under deres første komplette remission, er også udelukket.

Behandling: Inotuzumab Ozogamicin gives intravenøst og testes både som et enkelt middel og i kombination med kemoterapi. Studiet forventes at fortsætte indtil 2027.

Undersøgelse af Tisagenlecleucel til højrisiko B-celle akut lymfatisk leukæmi hos pædiatriske og unge voksne patienter med minimal restsygdom

Lokation: Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Holland, Norge, Spanien, Sverige

Dette kliniske forsøg er fokuseret på at undersøge en type blodsygdom kaldet B-celle akut lymfatisk leukæmi (B-ALL), specifikt hos børn og unge voksne, der betragtes som højrisiko. Den behandling, der testes, kaldes tisagenlecleucel, som er en form for celleterapi.

Formål: Formålet med studiet er at evaluere, hvor effektiv og sikker tisagenlecleucel er for patienter med højrisiko B-ALL, som stadig har nogle kræftceller tilbage efter initial behandling. Denne terapi involverer brug af patientens egne immunceller, som er modificeret til bedre at bekæmpe kræftceller.

Inklusionskriterier: Patienten skal have en type kræft kaldet CD19-udtrykkende B-celle akut lymfatisk leukæmi. Patienten skal være mellem 1 og 25 år gammel på screeningstidspunktet. Patienten skal have tilstrækkelig organfunktion, herunder nyre-, lever-, lunge- og hjertefunktion. Patienten skal opfylde kriterierne for at gennemgå en procedure kaldet leukaferese, som involverer indsamling af visse blodceller.

Behandling: Deltagere i studiet vil modtage tisagenlecleucel gennem en infusion. Før den primære behandling gives visse lægemidler for at forberede kroppen, herunder cyclophosphamid og fludarabinphosphat. Studiet overvåger patienter over en periode for at se, hvor godt de reagerer på behandlingen og for at kontrollere for eventuelle bivirkninger.

Undersøgelse af CD19+ lymfoid sygdom ved brug af genetisk modificerede T-celler til patienter med recidiverende eller refraktær akut lymfatisk leukæmi og non-Hodgkins lymfom

Lokation: Tyskland

Dette kliniske forsøg er fokuseret på at behandle patienter med visse typer af blodsygdomme, specifikt akut lymfatisk leukæmi (ALL) og non-Hodgkins lymfom (NHL), som enten er vendt tilbage efter behandling eller ikke har reageret på tidligere behandlinger. Studiet bruger en speciel type behandling kaldet CD19.CAR T-celler, som involverer modificering af en patients egne immunceller, kendt som T-lymfocytter, til bedre at genkende og angribe kræftceller.

Formål: Formålet med studiet er at evaluere sikkerheden og gennemførligheden af at bruge disse modificerede T-celler hos patienter med disse udfordrende blodsygdomme. Studiet vil involvere gradvist at øge dosis af disse celler for at finde den mest effektive og sikre mængde.

Inklusionskriterier for voksne (18 år og ældre): Skal have en bekræftet diagnose af CD19+ sygdomme som ALL, CLL (kronisk lymfatisk leukæmi), DLBCL (diffust storcellet B-celle lymfom), FL (follikulært lymfom) eller MCL (mantlecellelymfom). Sygdommen skal være vendt tilbage eller ikke reageret på behandling. Nyrefunktionen skal være inden for et bestemt område.

Inklusionskriterier for børn og teenagere (ældre end 3 år, men yngre end 18 år): Skal have en bekræftet diagnose af CD19+ ALL, hvor sygdommen er vendt tilbage eller ikke reageret på behandling. Skal have en målbar mængde sygdom på tidspunktet for tilmelding til studiet. Skal have en forventet levetid på mindst 12 uger.

Behandling: RV-SFG.CD19.CD28.4-BBzeta retroviral vektor bruges til at modificere patientens egne T-lymfocytter. Denne genetiske modifikation tillader T-cellerne at udtrykke en speciel receptor kaldet en CAR, som hjælper dem med at genkende og angribe kræftceller, der har CD19-molekylet på deres overflade.

Undersøgelse af DDCART-CD19-celler med cyclophosphamid og fludarabin til børn og unge voksne (op til 39 år) med recidiverende akut leukæmi efter stamcelletransplantation

Lokation: Grækenland

Dette studie fokuserer på patienter med recidiverende akut leukæmi, en tilstand hvor blodsygdommen vender tilbage efter tidligere behandling. Studiet tester en ny behandling kaldet DDCART-CD19, som bruger specielt modificerede immunceller (T-celler), der er blevet konstrueret til at målrette kræftceller, der viser en specifik markør kaldet CD19. Denne behandling undersøges hos børn og unge voksne, hvis leukæmi er vendt tilbage efter at have modtaget en stamcelletransplantation fra en donor.

Formål: Formålet med dette studie er at bestemme, hvor godt DDCART-CD19 virker, og hvor sikkert det er til behandling af recidiverende leukæmi. Studiet vil overvåge patienter i to år efter at have modtaget behandlingen for at se, hvordan deres krop reagerer, og om leukæmien forbliver i remission.

Inklusionskriterier: Alderskrav er mellem 6 måneder og 39 år. Skal have CD19-positiv akut leukæmi, der enten er vendt tilbage efter stamcelletransplantation eller har vedvaret efter tidligere CAR T-celle terapi. Skal have mindst 0,05% leukæmiceller (CD19+ blast-celler) i knoglemarvstestning eller have sygdom uden for knoglemarven. Skal have god nok fysisk funktion målt ved Lansky-score på 50 eller højere (for patienter under 16 år) eller Karnofsky-score på 50 eller højere (for patienter 16 år og ældre). Den oprindelige stamcelledonor skal være tilgængelig.

Eksklusionskriterier: Aktive og ukontrollerede infektioner, tilstedeværelse af graft-versus-host sygdom, der kræver systemisk terapi, alvorlige hjertetilstande, alvorlig lungesygdom der kræver iltbehandling, alvorlige nyreproblemer der kræver dialyse, alvorlig leversygdom, aktiv anden type kræft, graviditet eller amning, kendte allergier over for studiemedicin, centralnervesystemeinvolvering, samt HIV, aktiv hepatitis B eller aktiv hepatitis C-infektion.

Behandling: Før modtagelse af DDCART-CD19-cellerne vil patienter gennemgå forberedelsebehandling med cyclophosphamid og fludarabinphosphat. Disse lægemidler gives gennem en intravenøs linje for at hjælpe med at forberede kroppen til celleterapi. Behandlingen involverer indsamling af immunceller fra den oprindelige stamcelledonor, modificering af dem i et laboratorium og derefter give dem tilbage til patienten gennem en intravenøs infusion.

Sammenfatning

De igangværende kliniske forsøg for recidiverende akut lymfatisk leukæmi repræsenterer betydelige fremskridt inden for kræftbehandling. Flere vigtige observationer kan fremhæves:

• CAR T-celle terapier udgør størstedelen af de nye behandlingsmuligheder. Disse innovative terapier modificerer patientens egne immunceller til at målrette og bekæmpe kræftceller mere effektivt.
• Geografisk fordeling: De fleste forsøg er tilgængelige i europæiske lande, særligt i Tyskland, Danmark, Frankrig, Belgien og Holland, hvilket giver nordeuropæiske patienter god adgang til nye behandlinger.
• Aldersgrupper: Forsøgene dækker både pædiatriske patienter og unge voksne, med nogle forsøg der inkluderer deltagere op til 39 år, hvilket afspejler sygdommens forekomst på tværs af aldersgrupper.
• Målrettede terapier: Alle forsøg fokuserer på specifikke molekylære markører som CD19 og CD22, hvilket repræsenterer en præcisionsbehandlingstilgang til kræft.
• Langsigtet opfølgning: Flere forsøg inkluderer langsigtede sikkerhedsovervågninger, nogle med opfølgning helt til 2040, hvilket understreger vigtigheden af at forstå langsigtede virkninger af disse nye behandlinger.

For patienter med recidiverende akut lymfatisk leukæmi tilbyder disse kliniske forsøg håb om bedre behandlingsresultater. Det er vigtigt, at patienter og deres familier diskuterer deltagelse i kliniske forsøg med deres behandlende læge for at afgøre, om en af disse muligheder kunne være passende for deres specifikke situation.