Test af genmodificerede T-celler til behandling af tilbagevendende lymfekræft eller leukæmi, hvor standardbehandling ikke virker

1 1

Hvad handler dette forsøg om?

Dette studie undersøger behandling af patienter med akut lymfoblastisk leukæmi eller non-Hodgkin lymfom, som er kommet tilbage efter tidligere behandling eller ikke har responderet på standardbehandling. Disse kræftsygdomme påvirker de hvide blodlegemer, som er vigtige for kroppens immunforsvar. Behandlingen, der undersøges, kaldes CAR-T-celleterapi og involverer brug af patientens egne T-lymfocytter, som er en type hvide blodlegemer. Disse celler bliver først taget fra patienten gennem en procedure kaldet leukaferese, hvor blodet filtreres for at samle de specifikke celler. Derefter bliver cellerne genetisk modificeret i laboratoriet, så de kan genkende og angribe kræftcellerne mere effektivt ved at målrette et protein kaldet CD19, som findes på overfladen af kræftcellerne.

Formålet med dette studie er at evaluere sikkerheden og gennemførligheden af denne behandling med forskellige doser af de modificerede T-celler. Studiet omfatter flere typer af kræftsygdomme, herunder kronisk lymfocytær leukæmi, diffust storcellet B-celle lymfom, follikulært lymfom og mantle celle lymfom. Alle disse sygdomme har det til fælles, at kræftcellerne har CD19-proteinet på deres overflade, hvilket gør dem til passende mål for den modificerede celleterapi.

Under studiet vil patienterne først gennemgå procedurer for at indsamle deres T-celler. Disse celler bliver derefter sendt til et specialiseret laboratorium, hvor de bliver genetisk modificeret ved hjælp af en retroviral vektor kaldet RV-SFG.CD19.CD28.4-BBzeta. Efter modifikationen bliver cellerne dyrket og formeget, før de gives tilbage til patienten gennem en infusion i blodbanen. Studiet tester forskellige doser af disse modificerede celler for at finde den mest sikre og effektive mængde. Patienterne bliver nøje overvåget for bivirkninger, herunder cytokinudløsningssyndrom og immuneffektorcelle-associeret neurotoksicitetssyndrom, som kan opstå, når de modificerede T-celler bliver aktiveret. Forskerne vil også følge, hvor længe de modificerede celler overlever i kroppen, og hvor godt de virker til at bekæmpe kræften.

1 Indledende undersøgelser og forberedelse

Du vil gennemgå forskellige undersøgelser for at sikre, at du opfylder kravene til studiet. Dette omfatter blodprøver for at måle din absolutte lymfocytantal (et mål for antallet af hvide blodlegemer kaldet lymfocytter), som skal være mindst 100 celler per kubikmillimeter blod.

Din nyrefunktion vil blive kontrolleret ved at måle dit kreatinin-clearance (et mål for hvor godt dine nyrer filtrerer affaldsstoffer fra blodet), som skal være mindst 30 milliliter per minut per 1,73 kvadratmeter kropoverflade.

Der vil blive taget blodprøver og andre prøver for at bekræfte, at din sygdom udtrykker CD19-proteinet (et protein der findes på overfladen af visse kræftceller), som behandlingen er rettet mod.

2 Indsamling af dine T-celler

Du vil gennemgå en procedure kaldet leukaferese, hvor dine hvide blodlegemer, specielt T-celler (en type immunforsvarsceller), bliver indsamlet fra dit blod.

Under denne procedure vil dit blod blive ført gennem en maskine, der adskiller de hvide blodlegemer fra resten af dit blod, hvorefter det resterende blod returneres til din krop.

De indsamlede T-celler vil blive sendt til laboratoriet, hvor de vil blive genetisk modificeret.

3 Genetisk modificering af dine T-celler

I laboratoriet vil dine T-celler blive behandlet med et retrovirus (en type virus brugt som et værktøj til at indsætte genetisk materiale) kaldet RV-SFG.CD19.CD28.4-1BBzeta.

Dette virus vil indsætte nye gener i dine T-celler, så de kan genkende og angribe kræftceller, der har CD19-proteinet på deres overflade.

De modificerede T-celler kaldes CD19.CAR T-celler, hvor CAR står for ‘chimær antigenreceptor’ – en kunstigt fremstillet receptor, der kan genkende specifikke målproteiner på kræftceller.

Processen skal resultere i, at mindst 15% af dine T-celler bliver succesfuldt modificeret.

4 Forberedelse til behandling

Afhængigt af din specifikke situation kan du modtage forbehandling for at forberede din krop til at modtage de modificerede T-celler.

Denne forbehandling kan omfatte kemoterapi for at reducere antallet af eksisterende immunceller i din krop og skabe plads til de nye modificerede celler.

5 Infusion af CAR T-celler

De modificerede CAR T-celler vil blive givet tilbage til dig gennem en intravenøs infusion (direkte ind i en blodåre).

Dosen af celler du modtager vil variere afhængigt af, hvilket doseniveau du er tildelt i studiet. Doserne varierer fra 1 til 20 millioner modificerede T-celler per kvadratmeter kropoverflade i de første tre doseniveauer, og fra 5 til 200 millioner modificerede T-celler per kvadratmeter kropoverflade i de næste tre doseniveauer.

Infusionen vil blive givet som en enkelt behandling.

6 Overvågning efter behandling – første periode

Efter infusionen vil du blive nøje overvåget for bivirkninger, især cytokinfrigivelsessyndrom (CRS) – en tilstand hvor din krop frigiver store mængder signalstoffer kaldet cytokiner, som kan forårsage symptomer som feber, lavt blodtryk og åndenød.

Du vil også blive overvåget for immuneffektorcelleassocieret neurotoksicitetssyndrom (ICANS) – en tilstand der kan påvirke dit nervesystem og forårsage forvirring, kramper eller andre neurologiske symptomer.

Alle bivirkninger vil blive vurderet og klassificeret ifølge standardkriterier kaldet CTCAEv5.0.

Der vil blive taget regelmæssige blodprøver for at måle antallet af modificerede T-celler i dit blod og overvåge, hvordan de fungerer.

7 Evaluering af behandlingsrespons – dag 90

90 dage efter din CAR T-celleinfusion vil der blive foretaget en omfattende evaluering af, hvordan du har responderet på behandlingen.

Dette vil omfatte undersøgelser for at måle, om din sygdom er forsvundet helt (komplet respons), delvist forsvundet (partiel respons), eller om der ikke er sket nogen forbedring.

Der vil blive taget blodprøver og muligvis andre billeddannende undersøgelser for at vurdere sygdomsstatus.

Din B-celledepletion (reduktion i antallet af B-celler, som er de celler CAR T-cellerne angriber) vil blive målt for at se sammenhængen med behandlingsresponset.

8 Langtidsopfølgning

Efter dag 90 vil du fortsætte med at blive fulgt op med regelmæssige besøg og undersøgelser.

Formålet er at måle varigheden af dit respons (hvor længe behandlingseffekten varer), progressionsfri overlevelse (hvor længe du lever uden at sygdommen forværres), og samlet overlevelse (hvor længe du lever efter behandlingen).

Der vil blive taget blodprøver for at fortsætte med at spore de modificerede T-celler i dit blod og vurdere deres fortsatte funktion og overlevelse.

Du vil blive overvåget for eventuelle sene bivirkninger eller komplikationer relateret til behandlingen.

Hvem kan deltage i forsøget?

  • Du skal være mellem 3 og 17 år gammel, eller være 18 år eller ældre
  • Du skal have en bestemt type blodkræft eller lymfekræft som kaldes CD19-positiv – dette betyder at dine kræftceller har et bestemt protein på overfladen
  • Hvis du er voksen, kan du have akut lymfoblastisk leukæmi (ALL), kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), eller forskellige typer lymfom som DLBCL, FL eller MCL
  • Hvis du er barn eller teenager, skal du have akut lymfoblastisk leukæmi (ALL)
  • Din sygdom skal være kommet tilbage efter behandling eller ikke have reageret på tidligere behandling – dette kaldes recidiveret eller refraktær sygdom
  • Du skal have målbare tegn på sygdom eller minimal residual sygdom (MRD) – dette betyder spor af kræftceller som kan måles med særlige tests
  • Dine nyrer skal fungere godt nok – målt ved at dit kreatinin (et affaldsstof i blodet) ikke er for højt
  • Du skal have mindst 100 lymfocytter per kubikmillimeter blod – lymfocytter er en type hvide blodlegemer
  • Hvis du er barn eller teenager, skal du forventes at leve mindst 12 uger
  • Du skal være i tilstrækkelig god form til at deltage – dette måles med særlige skalaer for din daglige aktivitet

Hvem kan ikke deltage i forsøget?

  • Du er gravid eller ammer
  • Du har en aktiv infektion, som din krop i øjeblikket bekæmper
  • Du har HIV (humant immundefektvirus), som er en virus der svækker immunsystemet
  • Du har hepatitis B eller C, som er leverinfektioner forårsaget af virus
  • Du har fået en stamcelletransplantation fra en donor inden for de sidste 100 dage – dette er en behandling hvor raske stamceller fra en anden person gives til dig
  • Du har graft-versus-host disease, som er en tilstand hvor donorceller fra en transplantation angriber din krop
  • Du tager medicin der undertrykker dit immunsystem – det system der beskytter din krop mod sygdomme
  • Du har alvorlige hjerte-, lunge-, nyre- eller leverproblemer
  • Du har aktiv autoimmun sygdom, hvor dit immunsystem ved en fejl angriber dine egne celler
  • Du har CNS-involvering af din kræftsygdom, hvilket betyder at kræften har spredt sig til dit centralnervesystem (hjerne og rygmarv)
  • Du har fået andre eksperimentelle behandlinger inden for de sidste 30 dage
  • Du har tidligere fået CAR-T cellebehandling, som er en type immunterapi hvor dine egne celler ændres til at bekæmpe kræft
  • Du har en anden aktiv kræfttype udover den der undersøges i studiet
  • Du har problemer med at forstå og følge studiets krav
  • Lægen vurderer at du ikke er egnet til at deltage af andre medicinske årsager

Hvor kan du deltage i dette forsøg?

Verificerede og anbefalede steder

Ingen steder fundet i denne kategori

Verificerede steder

Stedets navn By Land Status
Universitaetsklinikum Heidelberg AöR Heidelberg Tyskland

Andre steder

Ingen steder fundet i denne kategori

Vil du vide mere om dette studie eller tjekke om du kan deltage? Kontakt os.

Forsøgsstatus

Land Rekrutteringsstatus Rekrutteringsstart
Tyskland Tyskland
rekrutterer
07.09.2018

Forsøgssteder

RV-SFG.CD19.CD28.4-BBzeta modificerede T-celler

Dette er en eksperimentel behandling, hvor patientens egne immunceller (T-celler) modificeres i laboratoriet for at hjælpe dem med bedre at bekæmpe kræft. T-cellerne tages fra patientens blod og ændres genetisk, så de får nye “antenner” kaldet CAR, der kan genkende og angribe kræftceller, som har CD19-proteinet på deres overflade. De modificerede celler gives tilbage til patienten gennem en infusion for at hjælpe immunsystemet med at bekæmpe kræften mere effektivt.

Akut lymfoblastisk leukæmi – En kræftform der opstår i knoglemarven, hvor umodne hvide blodlegemer kaldet lymfoblaster vokser ukontrolleret. Sygdommen udvikler sig hurtigt og påvirker kroppens evne til at producere normale, sunde blodceller. De abnorme celler ophobes i knoglemarven og kan sprede sig til andre organer som milt, lever og lymfeknuder. Når sygdommen er tilbagevendende, betyder det at den er vendt tilbage efter tidligere behandling.

Non-Hodgkins lymfom – En gruppe af kræftformer der opstår i lymfesystemet, som er en del af kroppens immunforsvar. Sygdommen begynder typisk i lymfeknuderne, men kan også udvikle sig i andre organer som milt, lever eller knoglemarv. De kræftceller der opstår er abnorme lymfocytter, som er en type hvide blodlegemer. Sygdommen kan sprede sig til andre dele af kroppen gennem lymfesystemet. Når lymfomet er refraktært, betyder det at det ikke reagerer på standardbehandling.

Forsøgs-ID:
2024-516832-82-00
NCT ID:
NCT03676504
Forsøgsfase:
Human Pharmacology (Phase I) – Other

Andre forsøg at overveje

  • Undersøgelse af sikkerheden og virkningen af AZD3632 alene eller sammen med andre lægemidler hos voksne med akut leukæmi eller myelodysplastisk syndrom

    Rekrutterer

    1 1
    Danmark Tyskland Italien
  • Undersøgelse af DDCART-CD19 behandling hos børn og unge voksne (op til 39 år) med tilbagevendende eller vedvarende CD19-positiv akut leukæmi efter allogen stamcelletransplantation

    Rekrutterer

    1 1 1
    Grækenland