Indholdsfortegnelse

• Hvad er sunitinib?
• Sunitinib ved nyrecancer
• GIST-tumorer og sunitinib
• Andre kræfttyper under undersøgelse
• Sjældne tilstande og syndrom
• Dosering og administration
• Bivirkninger og sikkerhed
• Kombinationsbehandling

Hvad er sunitinib?

Sunitinib (handelsnavnet Sutent) er et målrettet kræftlægemiddel der tilhører gruppen af tyrosinkinasehæmmere^[1]. Dette lægemiddel virker ved at blokere flere forskellige signalveje i kræftceller, særligt dem der er ansvarlige for cellevækst og dannelsen af nye blodkar til tumorer^[2]. Sunitinib blev først godkendt til behandling af nyrecancer og GIST-tumorer (gastrointestinale stromatumorer), men undersøges nu i kliniske forsøg for mange andre kræftsygdomme^[3].

Lægemidlet blokerer specifikke receptorer som VEGFR (vaskulær endotel vækstfaktor receptor), PDGFR (blodplade-afledt vækstfaktor receptor) og c-Kit^[4]. Ved at blokere disse receptorer forhindrer sunitinib, at tumorer kan danne nye blodkar og få næring til deres vækst, samtidig med at det påvirker kræftcellernes evne til at dele sig^[5].

Sunitinib ved nyrecancer

Nyrecancer, særligt metastatisk nyrecancer, er den mest undersøgte indikation for sunitinib i kliniske forsøg^[6]. Flere store studier har vist, at sunitinib er effektivt som førstelinjebehandling for patienter med fremskreden nyrecancer^[7]. I et fase II-studie med 63 patienter viste sunitinib en objektiv responsrate på 40% og en median progressionsfri overlevelse på 8,7 måneder^[1].

Forsøgene undersøger også forskellige doseringsregimer. Det traditionelle regime er 50 mg dagligt i 4 uger efterfulgt af 2 ugers pause^[2]. Andre studier har testet kontinuerlig dosering med 37,5 mg dagligt uden pauser^[2]. Et alternativt regime med 2 uger behandling og 1 uge pause undersøges også for at reducere bivirkninger samtidig med at behandlingseffekten bibeholdes^[8].

Interessant nok viser forsøgene, at patienter der udvikler højt blodtryk under sunitinib-behandling ofte har bedre behandlingsresultater, hvilket tyder på at bivirkninger kan være en biomarkør for effekt^[9].

GIST-tumorer og sunitinib

GIST-tumorer (gastrointestinale stromatumorer) er sjældne tumorer der opstår i mave-tarm-systemets bindevæv^[3]. Sunitinib viste sig at være særligt effektivt til behandling af GIST-tumorer der er blevet resistente over for imatinib (Glivec)^[3]. Et stort overvågningsstudie i Japan med 1,885 patienter dokumenterede sikkerheden og effekten af sunitinib ved GIST^[3].

Studier viser, at responsen på sunitinib kan variere afhængigt af de specifikke genetiske mutationer i GIST-tumorerne^[10]. Tumorer med forskellige mutationer i KIT-genet eller PDGFRA-genet responderer forskelligt på behandlingen^[10].

Andre kræfttyper under undersøgelse

Sunitinib undersøges i kliniske forsøg for mange forskellige kræfttyper ud over nyrecancer og GIST. Leverkreft (hepatocellulært karcinom) er et område med aktiv forskning^[11]. Et fase II-studie testede kombinationen af sunitinib med kemoembolisation hos patienter med uoperabel leverkreft^[12].

Ved lungecancer er sunitinib blevet testet hos ældre patienter (over 70 år) der ikke kan tåle traditionel kemoterapi^[13]. Et studie viste en sygdomskontrolrate på 68% hos disse patienter^[13].

Hjernecancer, særligt glioblastom, er også blevet undersøgt^[14]. Et fase II-studie med tilbagevendende glioblastom viste, at 6-måneders progressionsfri overlevelse kunne opnås hos nogle patienter^[15].

Andre kræfttyper under undersøgelse inkluderer blærekræft, kvindens reproduktive organer (æggestokkene og livmoderen), sarkom (bindevævskræft), og neuroendokrine tumorer i bugspytkirtlen^{[16][17][18][19]}.

Sjældne tilstande og syndrom

Von Hippel-Lindau (VHL) syndrom er en sjælden arvelig tilstand der kan føre til forskellige tumor- og cystedannelser^[4]. Forskere har testet sunitinib til behandling af nethindetumorer (retinale angiomer) hos patienter med VHL^[20]. Resultaterne viste lovende effekt på både synsfunktion og tumorstørrelse^[20].

Et andet spændende forskningsområde er thymuskreft (thymom og thymisk karcinom)^[21]. Et fase II-studie viste imponerende responsrater hos patienter med tilbagevendende thymuskreft^[21].

Paragangliom og fæokromocytom, som er sjældne tumorer der udskiller hormoner, viser også lovende respons på sunitinib^[22]. Et studie dokumenterede både radiologisk respons og fald i hormonudskillelse hos disse patienter^[22].

Dosering og administration

Det mest almindelige doseringsregime for sunitinib er 50 mg dagligt gennem munden i 4 uger, efterfulgt af 2 ugers pause^[1]. Denne 6-ugers periode kaldes en behandlingscyklus^[2]. Alternative regimer inkluderer:

• Kontinuerlig dosering: 37,5 mg dagligt uden pauser^[2]
• 2/1-regime: 50 mg dagligt i 2 uger med 1 uges pause^[8]
• Børnedosering: Baseret på kropsoverfladeareal (15 mg/m² dagligt) hos unge patienter^[10]

Sunitinib kan tages med eller uden mad^[23]. Ved bivirkninger kan dosen reduceres trinvis fra 50 mg til 37,5 mg og ned til 25 mg dagligt^[9]. Dosismodifikationer er almindelige og hjælper med at balancere behandlingseffekt og livskvalitet^[24].

Bivirkninger og sikkerhed

De mest almindelige bivirkninger ved sunitinib inkluderer træthed, diarré, kvalme, og hånd-fod syndrom (smerte og rødme i håndflader og fodsåler)^[25]. Højt blodtryk er også meget almindeligt og kræver regelmæssig overvågning^[9].

Andre vigtige bivirkninger inkluderer:

• Skjoldbruskkirtel-problemer: Nedsat funktion (hypotyroidisme) forekommer hos mange patienter^[25]
• Blodcellepåvirkning: Fald i hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader^[19]
• Hjertepåvirkning: Reduceret hjertefunktion hos nogle patienter^[8]
• Leverproblemer: Forhøjede levertal i blodprøver^[3]

Regelmæssig overvågning med blodprøver og billedundersøgelser er nødvendig for at opdage og håndtere bivirkninger tidligt^[25]. Et studie viste, at telefonisk opfølgning kan hjælpe patienter med at håndtere bivirkninger bedre^[24].

Kombinationsbehandling

Mange kliniske forsøg undersøger kombinationer af sunitinib med andre lægemidler for at forbedre behandlingseffekten^[26]. Et fase I-studie testede sunitinib sammen med everolimus (RAD001) ved nyrecancer^[27]. Andre studier har kombineret sunitinib med kemoterapi som FOLFOX ved tyktarmskræft^[28].

Et vigtigt udviklings område er kombinationen med immunterapi. JAVELIN Renal 101-studiet sammenlignede kombinationen af avelumab (immunterapi) og axitinib med sunitinib monoterapi som førstelinjebehandling for fremskreden nyrecancer^[29].

Andre interessante kombinationer under undersøgelse inkluderer sunitinib med hormonbehandling ved visse kræfttyper og kombinationer med andre målrettede terapier^[30][31].