Hydrochlorothiazide

Dette artikel handler om kliniske forsøg med Hydrochlorothiazide. Forsøgene undersøger blandt andet effekt, sikkerhed og hvordan behandlingen virker hos bestemte patientgrupper som personer med forhøjet blodtryk, kronisk nyresygdom og ADPKD. Fokus er på, hvad forsøgene måler, hvem der kan deltage, og hvilke faser de er i.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De kliniske forsøg med Hydrochlorothiazide handler især om behandling af forhøjet blodtryk og om mulige effekter ved nyresygdom. I dataene ses både studier, hvor Hydrochlorothiazide gives alene, og studier, hvor det indgår i en kombination med andre lægemidler.[1][2]

Nogle forsøg er store fase 3-studier, mens andre er mindre studier eller studier med raske frivillige. Et af studierne undersøger også, om to forskellige formuleringer af Hydrochlorothiazide virker ens i kroppen, hvilket kaldes bioækvivalens.[3]

Hvilke patienter der indgår

Forsøgene omfatter flere forskellige patientgrupper. Den største del handler om personer med hypertension, altså forhøjet blodtryk, herunder svær eller ukontrolleret hypertension.[1][4]

Andre studier omfatter personer med kronisk nyresygdom, især patienter med moderat til svær sygdom og ukontrolleret blodtryk. Der er også et studie i personer med autosomal dominant polycystisk nyresygdom (ADPKD), hvor forskerne ser på nyrefunktion over tid.[2][2]

Et fase 1-studie inkluderer raske frivillige. Her er målet ikke at behandle sygdom, men at sammenligne to formuleringer af Hydrochlorothiazide for at se, om de opfører sig ens i kroppen.[3]

Hvilke mål og endepunkter der måles

Et endepunkt er det, forskerne bruger til at vurdere, om en behandling virker. I disse studier måles der blandt andet på blodtryk, nyrefunktion og antal patienter, der opnår blodtryk under en bestemt grænse.[1][2]

I hypertensionstudierne bruges ofte 24-timers blodtryk, som måles med ambulant blodtryksmonitorering, også kaldet ABPM. Det betyder, at blodtrykket følges over et helt døgn, så man får et mere præcist billede end ved en enkelt måling.[1][4]

I ADPKD-studiet er det vigtigste mål ændringen i nyrefunktion, målt som eGFR-slope. Det er en måde at beskrive, hvor hurtigt nyrefunktionen falder over tid.[2]

I bioækvivalensstudiet er de primære mål AUC0-t og Cmax. AUC0-t viser den samlede mængde lægemiddel, kroppen har været udsat for over tid, og Cmax er den højeste koncentration i blodet.[3]

Forsøgsfaser og studiedesign

De fleste Hydrochlorothiazide-studier i dataene er fase 3-studier. Det betyder, at de typisk omfatter flere deltagere og undersøger, om behandlingen virker i en klinisk relevant patientgruppe.[1][2][4]

Der findes også et fase 1-studie hos raske frivillige, som sammenligner to lægemiddelformer. Derudover er der studier med lav interventionsbyrde, hvor forskerne undersøger behandlinger i en mere naturlig klinisk ramme.[3][5]

Et studie er beskrevet som interventionalt, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og følger resultaterne. I flere studier sammenlignes Hydrochlorothiazide med placebo eller med andre blodtrykssænkende behandlinger.[2][4]

Vigtige studier med Hydrochlorothiazide

HYDRO-PROTECT undersøger patienter med ADPKD. Her ser forskerne på, om Hydrochlorothiazide sammen med tolvaptan kan påvirke hastigheden af nyrefunktionsfald og tolerabilitet, herunder urinmængde og livskvalitet.[2]

THINK undersøger patienter med ukontrolleret hypertension og moderat til svær kronisk nyresygdom. Studiet ser på, om en strategi baseret på diuretika kan mindske risikoen for nyresvigt i slutstadiet, fald i eGFR, hjerte-kar-hændelser og død.[4]

NCT05917275 undersøger personer med primær, også kaldet essentiel, hypertension. Her vil forskerne finde biomarkører i blod og urin, som kan forudsige, hvem der får størst blodtryksfald af forskellige behandlinger, herunder Hydrochlorothiazide.[5]

2023-505692-72-00 er et fase 1-studie hos raske frivillige. Formålet er at vise bioækvivalens mellem to formuleringer af Hydrochlorothiazide, altså om de kan betragtes som klinisk sammenlignelige.[3]

2023-504812-13-00 undersøger blodtrykssænkning med kombinationer, der indeholder Hydrochlorothiazide, hos patienter med arteriel hypertension. Det primære mål er ændring i 24-timers systolisk blodtryk efter 16 ugers behandling.[6]

2024-520086-31-00 sammenligner Hydrochlorothiazide med valsartan hos patienter med hypertrofisk kardiomyopati og forhøjet blodtryk. Her måles ændringen i peak LVOT-gradient i hvile før og efter behandlingsperioden.[7]

2024-512901-22-00 undersøger akut hjertesvigt. Her gives Hydrochlorothiazide sammen med anden vanddrivende behandling, og forskerne måler, om der er ophør af overbelastning efter de første 72 timers intravenøs diuretikabehandling.[8]

Hvad resultaterne kan betyde

Disse forsøg viser, at Hydrochlorothiazide bliver undersøgt i flere forskellige kliniske sammenhænge, især hvor blodtryk og nyrefunktion er vigtige mål.[1][2][4]

For patienter betyder det, at forskningen ikke kun handler om ét sygdomsområde, men om flere situationer, hvor læger forsøger at finde den mest effektive behandlingsstrategi. Nogle studier ser på direkte behandlingseffekt, mens andre ser på, om en bestemt formulering eller kombination er bedre end en anden.[3][6]

Samlet set er fokus i dataene på at finde ud af, hvilke patienter der har mest gavn af Hydrochlorothiazide, og hvordan det bedst kan indgå i behandling af forhøjet blodtryk og udvalgte nyresygdomme.[2][4][5]

Trial IDPhaseCondition studiedStatusEnrollment
NCT05373264Phase 3Autosomal Dominant Polycystic Kidney Disease (ADPKD)Authorised385
NCT05732727Phase 3Uncontrolled Hypertension IN patients with moderate to severe chronic Kidney diseaseAuthorised720
NCT05917275Phase 3Primary (essential) hypertensionAuthorised96
2023-505692-72-00Phase 1Healthy volunteersCompleted30
2023-504812-13-00Low InterventionArterial hypertensionCompleted191
2024-520086-31-00Phase 3Hypertrophic cardiomyopathyAuthorised40
2024-512901-22-00Phase 3Acute Heart FailureAuthorised168

Igangværende kliniske forsøg for Hydrochlorothiazide

  • Undersøgelse af seponering af lægemiddelkombination hos patienter med non-iskæmisk kardiomyopati, der har responderet godt på hjertesynkroniseringsterapi

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Spanien
  • Undersøgelse af hydrochlorthiazid sammenlignet med valsartan til behandling af forhøjet blodtryk hos patienter med hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig
  • Undersøgelse af optimal medicinsk behandling af svært kontrollerbar forhøjet blodtryk med kombinationsbehandling af olmesartan/amlodipin/hydrochlorthiazid eller perindopril/indapamid/amlodipin efterfulgt af spironolacton, eplerenon eller torasemid

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Polen
  • Undersøgelse af lægemidlet losartan til behandling af medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta) hos personer over 16 år

    Rekrutterer

    1 1 1
    Italien
  • Sammenligning af sacubitril/valsartan og ramipril til behandling af moderat hjertesvigt hos patienter med forsnævrede kranspulsårer

    Rekrutterer

    1 1 1
    Polen
  • Sammenligning af to metoder til styring af vanddrivende behandling hos patienter med akut hjertesvigt: mavescanning versus standardbehandling

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Spanien
  • Forebyggende behandling med lægemiddelkombination hos asymptomatiske patienter med hyppige ventrikulære ekstrasystoler og normal venstre ventrikel funktion

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Frankrig
  • Undersøgelse af lægemidlet patiromer til behandling af kronisk nyresygdom og beskyttelse af nyrefunktionen

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland
  • Undersøgelse af flecainid alene eller i kombination med betablokkere eller calciumantagonister til behandling af ventrikulære arytmier hos patienter med Andersen-Tawils syndrom og multifokal ektopisk Purkinje-relateret præmatur kontraktion

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Holland
  • Undersøgelse af om betablokkere kan stoppes sikkert hos patienter med forbedret hjertesvigt

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Frankrig

Ordliste

  • Interventionsstudie: Et forsøg, hvor forskerne giver en behandling og ser, hvad der sker. Det bruges til at sammenligne forskellige lægemidler eller behandlingsstrategier.
  • Fase 1: Et tidligt forsøg, ofte med få deltagere. Her ser man blandt andet på, hvordan en formulering opfører sig i kroppen.
  • Fase 3: Et større forsøg, der undersøger, om behandlingen virker hos patienter, og hvordan den sammenlignes med andre behandlinger eller placebo.
  • Fase 4: Et senere forsøg, som typisk ser på brug i en større og mere almindelig patientgruppe efter tidligere studier.
  • Blodtryk: Trykket i blodårerne. I forsøgene måles det ofte over 24 timer for at få et mere præcist billede.
  • 24-timers blodtryk: Blodtryk målt over et helt døgn. Det giver et bedre billede af blodtrykket end en enkelt måling på klinikken.
  • eGFR: Et mål for nyrefunktion. Det bruges til at vurdere, hvor godt nyrerne filtrerer blodet.
  • Bioækvivalens: En sammenligning af to lægemidler for at se, om de virker lige i kroppen. Det er vigtigt ved forskellige formuleringer af samme stof.
  • Placebo: En behandling uden aktivt lægemiddel. Den bruges som sammenligning i nogle forsøg.
  • Kombinationsbehandling: Når flere lægemidler gives sammen for at opnå en bedre behandlingseffekt.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2024-517628-20-00
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-hydrochlorothiazid-som-tillaegsbehandling-til-patienter-med-arvelig-cystenyresygdom-adpkd-der-far-tolvaptan/
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2023-505692-72-00
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-vanddrivende-medicin-til-behandling-af-forhojet-blodtryk-hos-nyresyge-patienter/
  5. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-blodtryksmedicin-olmesartan-amlodipin-og-hydrochlorthiazid-til-behandling-af-forhojet-blodtryk/
  6. https://clinicaltrials.gov/study/2023-504812-13-00
  7. https://clinicaltrials.gov/study/2024-520086-31-00
  8. https://clinicaltrials.gov/study/2024-512901-22-00