Indholdsfortegnelse

• Overblik over forsøgene
• Forsøg ved hjertesvigt
• Forsøg ved særlige hjertesygdomme
• Forebyggelse af hjerteskade under kræftbehandling
• Studier på raske frivillige
• Hvilke resultater forskerne måler
• Hvem der kan deltage

Overblik over forsøgene

De kliniske forsøg med Sacubitril i dette materiale undersøger flere forskellige hjertetilstande og patientgrupper.^{[1][2][3][4][5][6][7][8][9][10][11][12]}

De fleste studier er fase 3, som ofte bruges til at teste, om en behandling virker i større grupper af patienter.^{[1][2][3][4][5][7][9][11]}

Der er også mindre tidlige studier, blandt andet fase 1 og fase 2, som ser på bioækvivalens, tidlige tegn på effekt og doserespons, altså om forskellige doser giver forskellig virkning.^[6][8][10]

Forsøg ved hjertesvigt

Flere studier undersøger hjertesvigt, som betyder, at hjertet ikke pumper blodet godt nok.^{[2][3][5][7][8][9][10][11][12]}

I INITIATE-HFrEF-studiet sammenlignes to måder at starte behandling på hos patienter med hjertesvigt med nedsat uddrivningsfraktion, også kaldet HFrEF.^[8] Det ene spor starter ARNi og SGLT2-hæmmer samtidig, mens det andet starter SGLT2-hæmmer først og tilføjer ARNi senere.^[8] Forskerne ser især på sikkerhed gennem en samlet måling af bivirkninger og forværring af hjertesvigt.^[8]

Et andet studie undersøger patienter med hjertesvigt med genvundet uddrivningsfraktion, hvor man ser på, om man kan stoppe betablokker-behandling uden flere tilbagefald end ved fortsat behandling.^[9] Her er målet at finde ud af, om det er lige så sikkert at stoppe behandlingen som at fortsætte den hos udvalgte patienter.^[9]

Studiet med XXB750 inkluderer patienter med symptomer og en venstre ventrikel-uddrivningsfraktion under 50 %, som allerede får standardbehandling, herunder ACE-hæmmer, ARB eller Sacubitril/valsartan.^[10] Her er Sacubitril/valsartan en del af den baggrundsbehandling, som deltagerne kan være i behandling med.^[10]

I et andet fase 3-studie sammenlignes Sacubitril/valsartan med ramipril hos patienter med iskæmisk hjertesvigt og let nedsat pumpefunktion, kaldet HFmrEF.^[11] Hovedmålet er at se, om hjertets størrelse og funktion ændrer sig efter 12 måneder.^[11]

Forsøg ved særlige hjertesygdomme

ARNI-ARVC-studiet undersøger personer med arytmogen kardiomyopati, som er en hjertesygdom hvor hjertemusklen kan blive svag og forandret, og hvor rytmeforstyrrelser kan forekomme.^[4] Forskerne vil se på, om Sacubitril/valsartan kan mindske fibrose, bevare pumpefunktionen og påvirke belastningen af hjerterytmeforstyrrelser.^[4]

Et andet fase 3-studie ser på transthyretin hjerteamyloidose, som er en sygdom hvor unormalt protein aflejres i hjertet.^[12] Her undersøges, om behandling med Sacubitril/valsartan kan forbedre venstre ventrikels uddrivningsfraktion efter 12 måneder sammenlignet med behandling uden Sacubitril/valsartan.^[12]

Der er også et studie om patienter med ikke-iskæmisk kardiomyopati, som har haft en meget god effekt af hjertestimulationsterapi.^[5] Dette studie undersøger ikke direkte Sacubitril som ny behandling, men Sacubitril/valsartan indgår blandt de lægemidler, der kan være relevante i behandlingsgruppen.^[5]

Forebyggelse af hjerteskade under kræftbehandling

Et fase 3-studie undersøger, om Sacubitril/valsartan kan forebygge hjerteskade hos patienter, der får systemisk behandling for brystkræft.^[1] Her ser forskerne på, om behandlingen kan forhindre et fald i venstre ventrikels uddrivningsfraktion over 24 måneder.^[1]

Det er vigtigt, fordi nogle kræftbehandlinger kan belaste hjertet, og studiet forsøger at finde ud af, om forebyggende behandling kan beskytte hjertet bedre.^[1]

Studier på raske frivillige

To bioækvivalensstudier er lavet på raske frivillige, altså personer uden den sygdom, som lægemidlet normalt bruges til.^[6][7]

Bioækvivalens betyder, at forskerne sammenligner to tabletformuleringer for at se, om kroppen optager dem på en tilsvarende måde.^[6][7] I disse studier sammenlignes referenceproduktet Entresto med en testformulering af sacubitril/valsartan.^[6][7]

De vigtigste mål er AUC og Cmax, som beskriver hvor meget af lægemidlet kroppen bliver udsat for, og hvor høj den højeste koncentration bliver i blodet.^[6][7]

Hvilke resultater forskerne måler

Forsøgene bruger flere forskellige mål, afhængigt af sygdommen og studiets formål.^{[1][2][3][4][5][8][9][10][11][12]}

• Venstre ventrikels uddrivningsfraktion: bruges til at se, hvor godt hjertet pumper blod ud.^[1][11][12]
• mPAP og PVR: viser tryk og modstand i lungekarrene, som kan være vigtige ved hjertesvigt med påvirkning af lungerne.^[2][3]
• Fibrose: måler arvævsdannelse i hjertemusklen, som kan hænge sammen med sygdomsudvikling.^[4]
• NT-proBNP: et blodstof, der kan stige ved hjertesvigt og bruges til at følge sygdomsaktivitet.^[8][9][10]
• MR-scanning og ekkokardiografi: bruges til at måle hjertets struktur og funktion over tid.^[1][11][12]
• Livskvalitet: i PRAISE-MR-studiet ser man også på, hvordan patienterne har det i hverdagen.^[3]

Hvem der kan deltage

Deltagerne varierer meget fra studie til studie, fordi forsøgene undersøger forskellige sygdomme.^{[1][2][3][4][5][6][7][8][9][10][11][12]}

• Personer med hjertesvigt med nedsat, let nedsat eller bevaret uddrivningsfraktion.^{[2][3][8][9][11]}
• Personer med arytmogen kardiomyopati eller transthyretin hjerteamyloidose.^[4][12]
• Brystkræftpatienter, hvor man vil forebygge hjerteskade under behandling.^[1]
• Raske frivillige i studier, der kun skal vise, om to formuleringer af lægemidlet opfører sig ens i kroppen.^[6][7]

Nogle studier er åbne for større grupper, mens andre er meget små og fokuserer på særlige mål, som tryk i lungerne eller ændringer i hjertets struktur.^[2][3][4]