Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Spontan koronararteriedissektion
• Pulsstyring før hjerte-CT
• Non-iskæmisk kardiomyopati og nedtrapning af behandling
• Type 2-diabetes og screening for hjertesygdom
• Sjældne arytmier og ventrikulære ekstraslag
• Hvad forsøgene måler

Oversigt over forsøgene

De tilgængelige forsøg med Atenolol undersøger flere forskellige hjertesygdomme og rytmeforstyrrelser, og de fleste er fase 3-studier.^{[1][2][3][4][5][6]} Studierne er alle interventionelle, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling, og forskerne sammenligner resultaterne mellem forskellige lægemidler eller behandlingsstrategier.^{[1][2][3][4][5][6]}

Forsøgene spænder fra meget små studier med 10 deltagere til store studier med 7.300 deltagere, så forskningen dækker både sjældne tilstande og mere almindelige patientgrupper.^{[1][2][3][4][5][6]}

Spontan koronararteriedissektion

Ét stort fase 3-forsøg undersøger patienter med Spontaneous Coronary Artery Dissection, også kaldet SCAD, hvor målet er at vurdere nytten af medicinsk behandling med beta-blokkere og trombocythæmmende midler.^[1] Her indgår Atenolol sammen med andre beta-blokkere og andre antiplatelet-lægemidler, så studiet kan sammenligne forskellige behandlingsvalg i samme sygdomsgruppe.^[1]

Det primære endepunkt er et samlet klinisk mål, som omfatter død, hjerteanfald, slagtilfælde, revaskularisering af kranspulsårerne, ny dissektion og indlæggelse for akut koronarsyndrom eller hjertesvigt ved 1 års opfølgning.^[1] Studiet er autoriseret og planlægger at inkludere 700 deltagere.^[1]

Pulsstyring før hjerte-CT

Et andet fase 3-forsøg ser på patienter med iskæmisk hjertesygdom, som skal vurderes med hjertets CT-scanning, og som har hvilepuls over 65 slag i minuttet.^[2] Her sammenlignes Atenolol med andre betablokkere og ivabradin for at finde ud af, hvilken behandling og dosis der hurtigst sænker pulsen med mindst 10 % fra udgangspunktet.^[2]

Dette er relevant, fordi en lavere puls kan være vigtig før en hjertescanning, og forsøget måler tiden til den ønskede pulsreduktion som sit primære endepunkt.^[2] Studiet er autoriseret og planlægger 350 deltagere.^[2]

Non-iskæmisk kardiomyopati og nedtrapning af behandling

Et low intervention-forsøg undersøger personer med non-iskæmisk kardiomyopati, som ikke har sent gadolinium-opladning på MR, har negativ genetisk test og har haft en meget god respons på hjertesynkroniseringsbehandling.^[3] I dette studie indgår Atenolol blandt mange mulige behandlinger, fordi forskerne vil undersøge, om det er lige så sikkert at stoppe neurohormonal behandling som at fortsætte den.^[3]

Det primære endepunkt er tilbagefald af venstre ventrikels dysfunktion eller hjertesvigt efter 6 måneder, målt ved ændring i LVEF, ændring i venstre ventrikels slut-systoliske volumen eller nye symptomer på hjertesvigt med forhøjet NT-proBNP og behov for loop-diuretika.^[3] Studiet er autoriseret og har 64 deltagere.^[3]

Type 2-diabetes og screening for hjertesygdom

Et stort fase 3-forsøg undersøger personer med type 2-diabetes uden kendt hjerte-kar-sygdom for at se, om en CT-baseret behandlingsstrategi kan give en kardiovaskulær gevinst.^[4] Her er Atenolol en af flere behandlinger, der indgår i forsøget, som også omfatter andre lægemidler og billeddiagnostik.^[4]

Det primære endepunkt er en sammensat kardiovaskulær hændelse, som omfatter kardiovaskulær død, ikke-dødeligt hjerteanfald, indlæggelse for hjertesvigt, ikke-dødeligt slagtilfælde og revaskularisering af perifer arteriesygdom.^[4] Studiet er autoriseret og planlægger hele 7.300 deltagere.^[4]

Sjældne arytmier og ventrikulære ekstraslag

Et lille fase 3-forsøg undersøger patienter med Andersen-Tawil syndrom og multifokale ektopiske Purkinje-relaterede for tidlige kontraktioner, som er sjældne rytmeforstyrrelser.^[5] Her indgår Atenolol sammen med andre lægemidler, og studiet ser på, hvilken behandling der bedst kan dæmpe de ekstra hjerteslag fra hjertekamrene.^[5]

Det primære endepunkt er byrden af ventrikulære ekstraslag målt over 24 timer, altså hvor mange ekstra slag der kommer i døgnet.^[5] Studiet er autoriseret og meget lille med kun 10 deltagere.^[5]

Et andet fase 3-forsøg undersøger personer med idiopatisk ventrikelflimmer, altså hjertestop eller alvorlig rytmeforstyrrelse uden forklaring trods grundige undersøgelser.^[6] I dette studie indgår Atenolol sammen med andre beta-blokkere, og effekten vurderes ved hjælp af data fra en implanterbar hjertedefibrillator, ICD.^[6]

Det primære endepunkt er første passende behandling fra ICD, afbrudt shock eller ikke-sustained VF med ændring i medicin, eller 3 år efter randomisering, alt efter hvad der kommer først.^[6] Studiet er autoriseret og planlægger 218 deltagere.^[6]

Hvad forsøgene måler

På tværs af forsøgene måler forskerne både kliniske hændelser og mere direkte mål som puls eller antal rytmeforstyrrelser.^{[1][2][3][4][5][6]} Nogle studier ser på hårde endepunkter som død, slagtilfælde og indlæggelse, mens andre fokuserer på ændringer i puls, venstre ventrikels funktion eller mængden af ventrikulære ekstraslag.^{[1][2][3][4][5][6]}

Det betyder, at forskningen med Atenolol ikke kun handler om ét sygdomsområde, men om flere meget forskellige patientgrupper, hvor man vil finde ud af, hvilken behandlingsstrategi der giver de bedste målbare resultater.^{[1][2][3][4][5][6]}