Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvem deltager i forsøgene?
- Forsøgsfaser og studiedesign
- Hvad måler forskerne?
- Apalutamide i kombination med andre behandlinger
- Særlige forsøg og nye spørgsmål
Oversigt over forsøgene
De registrerede forsøg med Apalutamide handler næsten alle om prostatakræft, men i meget forskellige sygdomsstadier.[1] Nogle studier ser på mænd efter operation, når der er tegn på tilbagefald eller høj risiko for, at sygdommen kommer igen.[2] Andre studier undersøger mere fremskreden sygdom, herunder metastatisk sygdom og kastrationsresistent prostatakræft.[3]
Mange af forsøgene er interventionelle studier, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og sammenligner resultaterne mellem grupper.[4] Der er både fase 2- og fase 3-studier, og flere er allerede autoriserede, mens ét af de nævnte studier er afsluttet.[5]
Hvem deltager i forsøgene?
Patienterne i disse forsøg er mænd med prostatakræft, men kriterierne for deltagelse varierer meget.[1] Nogle studier kræver højrisiko lokal sygdom eller lokal fremskreden sygdom, mens andre kræver, at kræften har spredt sig til knogler eller andre steder.[6]
- Efter radikal prostatektomi: Flere forsøg omfatter mænd, som har fået fjernet prostata, men som enten har biokemisk tilbagefald eller høj risiko for senere spredning.[2]
- Metastatisk sygdom: Nogle studier omfatter mænd med metastatisk hormonfølsom prostatakræft eller metastatisk kastrationsresistent prostatakræft.[3]
- PSMA-PET-positive patienter: Flere forsøg kræver, at der ses sygdom på en særlig scanning kaldet PSMA-PET, som hjælper med at finde prostatakræftceller.[7]
- Udvalgte PSA-niveauer: I nogle studier skal PSA være lavt efter behandling, mens andre ser på patienter med forhøjet PSA efter start af systemisk behandling.[8]
Et vigtigt eksempel er studiet NCT03899077, som omfatter patienter med biokemisk progression efter radikal prostatektomi og sammenligner to strategier efter operation.[2] Et andet eksempel er 2022-502686-24-00, hvor deltagerne har metastatisk kastrationssensitiv prostatakræft og har opnået lavt PSA efter 6 måneders behandling.[9]
Forsøgsfaser og studiedesign
De fleste af forsøgene med Apalutamide er i fase 3, som normalt bruges til at sammenligne behandlinger i større grupper og se, om en strategi virker bedre end en anden.[5] Der er også flere fase 2-studier, som ofte undersøger tidlige tegn på effekt, sikkerhed og om en behandling er lovende nok til større studier.[10]
Flere studier er randomiserede, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper.[4] Nogle er også åbne, så både læger og deltagere ved, hvilken behandling der gives.[1] Andre studier sammenligner Apalutamide med placebo eller med andre aktive behandlinger som en del af en større behandlingsplan.[3]
- Fase 2-studier: Her ser forskerne ofte på operabilitet, biokemisk respons, livskvalitet eller tidlige tegn på sygdomskontrol.[10]
- Fase 3-studier: Her er fokus ofte på overlevelse, metastasefri overlevelse eller progressionsfri overlevelse i større patientgrupper.[3]
- Åbne studier: Disse kan være nyttige, når man vil sammenligne tydeligt forskellige behandlingsstrategier i praksis.[1]
Hvad måler forskerne?
Et endepunkt er det vigtigste resultat, som forskerne måler i et studie.[5] I forsøgene med Apalutamide bruges flere forskellige endepunkter, afhængigt af sygdomsstadie og formålet med studiet.[7]
De mest brugte mål er radiografisk progressionsfri overlevelse (rPFS), metastasefri overlevelse (MFS), progressionsfri overlevelse (PFS) og overall survival (OS).[3][11] Disse mål viser enten, hvor længe sygdommen holdes nede på scanninger, hvor længe der går, før sygdommen forværres, eller hvor længe patienterne lever.[5]
Nogle studier bruger også mere specifikke mål, som biokemisk kontrol, PSA-svar, operabilitet eller seksuel funktion målt med spørgeskemaet EPIC-26.[12][1] I et studie undersøges også, om behandling kan reducere gener som hedeture, mens et andet ser på, hvordan antiandrogener påvirker blodniveauer af dexamethason.[9][13]
- EPIC-26: Et spørgeskema om livskvalitet, især seksuel funktion og andre symptomer efter behandling.[1]
- PSA50: Et mål for, om PSA falder med mindst 50 % fra udgangsniveauet.[14]
- Operabilitet: Om en tumor vurderes at kunne opereres.[15]
- Toksicitet: Skade eller bivirkninger fra behandling. I nogle studier måles især mave-tarm- og urinvejsgener.[12]
Apalutamide i kombination med andre behandlinger
I mange forsøg gives Apalutamide sammen med ADT, som er hormonbehandling, der sænker kroppens mandlige kønshormoner.[5] Denne kombination bruges i både tidlig, lokal fremskreden og metastatisk prostatakræft.[6]
Nogle studier tester Apalutamide sammen med strålebehandling, for eksempel efter operation eller ved højrisiko sygdom før operation.[2] Andre studier undersøger, om Apalutamide kan kombineres med andre strategier som stereotaktisk strålebehandling, radiofarmaka eller kirurgi.[16]
- ADT plus Apalutamide: Bruges i flere studier for at se, om kombinationen giver bedre sygdomskontrol end ADT alene.[5]
- Apalutamide plus strålebehandling: Undersøges efter operation eller ved højrisiko lokal sygdom for at se, om tilbagefald kan udskydes.[2]
- Apalutamide versus placebo: Gør det muligt at se, om den aktive behandling giver en reel forskel i forhold til ingen aktiv behandling.[3]
Særlige forsøg og nye spørgsmål
Nogle forsøg undersøger ikke kun, om Apalutamide virker, men også hvordan behandlingsstrategien kan ændres for at passe bedre til patientens sygdom og hverdag.[17] Et eksempel er studier, der ser på intermitterende behandling, hvor hormonbehandling holdes pause og eventuelt genstartes senere.[9]
Andre studier undersøger, om en kortere behandlingstid kan være lige så god som længere behandling, især ved lavvolumen metastatisk sygdom.[18] Der er også forsøg, som vurderer, om Apalutamide kan hjælpe som del af behandling før eller efter operation, eller som tillæg til strålebehandling ved høj risiko for tilbagefald.[6]
- Intermitterende behandling: Behandling, der gives i perioder med pauser imellem. Målet er at bevare effekt og samtidig mindske behandlingsbyrden.[9]
- Deeskalering: At skrue ned for behandlingens intensitet eller varighed, hvis det kan give samme eller næsten samme resultat.[18]
- Behandlingsintensivering: At lægge ekstra behandling til for at prøve at forbedre effekten.[19]
- Biomarkør: Et mål i kroppen, som kan hjælpe med at vælge behandling eller forudsige effekt.[17]
Samlet viser forsøgsdataene, at Apalutamide bliver undersøgt i mange forskellige kliniske situationer, fra tidlig sygdom efter operation til avanceret metastatisk sygdom.[1] Forskerne vil især finde ud af, hvilke patienter der har mest gavn, og om behandlingen kan forbedre sygdomskontrol, overlevelse og daglig funktion.[7]
