Indholdsfortegnelse

• Hvad er cabazitaxel?
• Prostatakræft – hovedindikationen
• Andre kræfttyper under investigation
• Administration og dosering
• Bivirkninger og sikkerhed
• Særlige egenskaber og fordele
• Fremtidige perspektiver

Hvad er cabazitaxel?

Cabazitaxel er et semi-syntetisk taxoid af anden generation, der tilhører gruppen af mikrotubuli-stabiliserende midler^[1]. I modsætning til traditionelle taxaner som docetaxel og paclitaxel har cabazitaxel en lav affinitet for P-glycoprotein, hvilket er et vigtigt resistensprotein^[2]. Dette gør lægemidlet effektivt mod tumorer, der er blevet resistente over for andre taxaner.

Lægemidlet blev oprindeligt udviklet som XRP6258 og markedsføres under navnet Jevtana^[3]. Cabazitaxel virker ved at binde sig til og stabilisere mikrotubuli, hvilket forhindrer kræftcellerne i at dele sig normalt^[4].

Prostatakræft – hovedindikationen

Cabazitaxel er mest udførligt undersøgt til behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatakræft (mCRPC). I det pivotale TROPIC-studie viste cabazitaxel signifikant forbedring af samlet overlevelse sammenlignet med mitoxantron hos patienter, der havde fået docetaxel tidligere^[5].

Flere studier har undersøgt cabazitaxel som førstelinjebehandling til mCRPC. Et randomiseret fase II studie sammenlignede fortsættelse af docetaxel-behandling med skift til cabazitaxel hos patienter med mindre PSA-respons^[6]. Resultaterne viste, at cabazitaxel kunne være et alternativ for patienter med suboptimal respons på docetaxel.

Kliniske studier har også evalueret cabazitaxel i kombination med andre lægemidler. Et studie undersøgte kombinationen af cabazitaxel og abirateronacetat, som viste lovende resultater for progressionsfri overlevelse^[7]. Et andet studie evaluerede cabazitaxel med bavituximab, som målretter phosphatidylserin på kræftceller^[8].

Andre kræfttyper under investigation

Brystkræft

Cabazitaxel er undersøgt som andenlinjebehandling til HER2-negativ metastatisk brystkræft hos patienter, der tidligere har fået taxaner^[9]. Et randomiseret fase II studie sammenlignede 3-ugentlig cabazitaxel med ugentlig paclitaxel som førstelinjebehandling^[10].

Særligt interessant er cabazitaxels potentiale til behandling af hjernemetastaser. Et fase II studie undersøgte cabazitaxel hos patienter med bryst- eller lungekræft og tilbagevendende hjernemetastaser^[11]. Cabazitaxels evne til at krydse blod-hjerne-barrieren gør det unikt blandt taxanerne.

Lungekræft

Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) har været genstand for flere cabazitaxel-studier. Et fase II studie evaluerede to forskellige doseringsregimer hos tidligere behandlede NSCLC-patienter^[12]. Et randomiseret studie sammenlignede cabazitaxel med topotecan til behandling af småcellet lungekræft efter tidligere platin-baseret kemoterapi^[13].

Hoved- og halskræft

Flere studier har undersøgt cabazitaxel til hoved- og halskræft. Et fase I studie evaluerede cabazitaxel i kombination med cisplatin og 5-fluorouracil som induktionsbehandling^[14]. Et fase II studie undersøgte cabazitaxel hos patienter med tilbagevendende eller metastatisk hoved- og halskræft efter tidligere behandling med cisplatin, cetuximab og taxaner^[15].

Andre kræfttyper

Cabazitaxel er også undersøgt til behandling af blærekræft, specifikt urotelial karcinom^[16]. Et fase II studie evaluerede lægemidlet som andenlinjebehandling hos patienter med lokalt avanceret eller metastatisk urotelial karcinom.

Andre kræfttyper, der er undersøgt, omfatter mavekræft^[17], æggestokskræft^[18], pædiatriske tumorer^[19], og glioblastom^[20]. Diversiteten af undersøgte kræfttyper viser cabazitaxels brede potentiale.

Administration og dosering

Cabazitaxel administreres som intravenøs infusion over 1 time. Standard dosering er 25 mg/m² hver 3. uge, selvom nogle studier har undersøgt alternative doseringsregimer^[21].

Før hver infusion skal patienten have præmedicinering for at reducere risikoen for allergiske reaktioner. Dette omfatter typisk:

• Antihistamin (f.eks. dexchlorpheniramin eller diphenhydramin)
• Kortikosteroid (f.eks. dexamethason)
• H2-antagonist (f.eks. ranitidin)
• Forebyggende antiemetika

Nogle studier har undersøgt ugentlig dosering. Et studie sammenlignede standard 3-ugentlig dosering med ugentlig behandling i 5 ud af 6 uger^[22]. Den ugentlige tilgang havde til formål at forbedre tolerabiliteten.

Bivirkninger og sikkerhed

De mest almindelige bivirkninger ved cabazitaxel er neutropeni (lavt antal hvide blodlegemer), som optræder hos op til 82% af patienterne som grad 3-4 toksicitet^[5]. Febrile neutropeni forekommer hos cirka 8% af patienterne.

Andre hyppige bivirkninger omfatter:

• Diarré (47% af patienterne, grad ≥3 hos 6%)
• Træthed og asteni
• Kvalme og opkastning
• Hårtab (alopeci)
• Perifer neuropati

På grund af risikoen for neutropeni anbefales profylaktisk behandling med G-CSF (granulocyt-kolonistimulerende faktor) i mange studier^[23]. Dette kan reducere risikoen for infektioner betydeligt.

Flere studier har fokuseret på at forbedre sikkerheden. Et studie undersøgte cabazitaxel hos patienter med leversvækkelse for at bestemme passende dosisjusteringer^[24]. Et andet evaluerede lægemidlets virkning på QT-interval i hjertet^[25].

Særlige egenskaber og fordele

Modstand mod resistensmekanismer

Cabazitaxels vigtigste fordel er dets evne til at overvinde resistensmekanismer, der gør andre taxaner ineffektive. Prækliniske studier viste, at cabazitaxel var cytotoksisk for cellelinjer med erhvervet resistens mod doxorubicin, vincristin, vinblastin, paclitaxel eller docetaxel^[26].

Blod-hjerne-barriere penetration

I modsætning til andre taxaner har cabazitaxel evnen til at krydse blod-hjerne-barrieren^[11]. Dette gør lægemidlet særligt værdifuldt til behandling af hjernemetastaser og primære hjernetumorer som glioblastom.

Kombination med andre lægemidler

Mange studier har undersøgt cabazitaxel i kombination med andre kræftlægemidler. Et fase I studie evaluerede kombinationen med gemcitabin^[27]. Andre undersøgte kombinationer omfatter cisplatin^[28] og forskellige målrettede terapier.

Fremtidige perspektiver

Forskningen i cabazitaxel fortsætter med at udvide sig. Biomarkør-drevne studier forsøger at identificere, hvilke patienter der har størst sandsynlighed for at drage fordel af behandlingen. Et studie undersøgte AR-V7-status i cirkulerende tumorceller som prædiktiv markør for cabazitaxel-respons^[29].

Neoadjuvant behandling – det vil sige behandling før operation – er et andet interesseområde. Flere studier har undersøgt cabazitaxel som neoadjuvant terapi til højrisiko prostatakræft^[30][31].

Udviklingsarbejde med orale formuleringer af cabazitaxel er i gang, hvilket kunne forbedre patienternes livskvalitet ved at eliminere behovet for hospitalsbesøg til infusioner^[32].

Endelig undersøges cabazitaxel i immunterapi-kombinationer og som del af personlig medicin-tilgange, hvor behandlingen skræddersys til individuelle tumorkarakteristika^[33][34].