Vemurafenib

Der findes flere kliniske forsøg, som undersøger Vemurafenib hos forskellige kræftsygdomme og andre sjældne tilstande. Forsøgene ser især på, hvor godt behandlingen virker, hvor sikker den er, og hvilke patienter der kan have gavn af den. Nogle studier kombinerer Vemurafenib med andre lægemidler, mens andre tester det alene.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De indsendte data viser flere kliniske forsøg, der undersøger Vemurafenib i forskellige sygdomme og patientgrupper.[1][2] De fleste studier er fase 2, og der er også et fase 3-studie.[1][6] Nogle forsøg bruger Vemurafenib alene, mens andre kombinerer det med andre lægemidler som cobimetinib, atezolizumab, rituximab eller obinutuzumab.[1][4][6]

Studierne omfatter blandt andet patienter med melanom, avanceret kræft, hårcelleleukæmi, histiocytisk celleproliferation hos børn og andre avancerede maligniteter.[1][2][3][4][5]

Melanom og kirurgisk behandling

Et fase 2-studie (NCT04722575) undersøger Vemurafenib sammen med cobimetinib og atezolizumab hos patienter med højrisiko, kirurgisk resecerbart melanom, både med BRAF-mutation og wild-type sygdom.[1] Studiet er randomiseret og ikke-komparativt, og det omfatter 94 patienter.[1] Hovedmålet er at måle patologisk komplet respons (pCR), som betyder, at der ikke er tilbageværende målbar kræft i vævet.[1]

Dette studie ser på behandling før og efter operation, også kaldet neoadjuverende og adjuverende behandling.[1] Det betyder, at behandlingen gives for at gøre kræften mindre før operationen og for at mindske risikoen for tilbagefald efter operationen.[1]

Bredere kræftstudier med målrettet behandling

To store fase 2-studier undersøger Vemurafenib i mere blandede kræftgrupper, hvor behandlingen vælges ud fra en genetisk ændring i tumoren.[2][5] Det ene studie (NCT02304809) omfatter patienter med metastatiske eller lokalt fremskredne sygdomme, som ikke længere er egnede til helbredende behandling, og som har BRAF-genomiske ændringer.[2] Det inkluderer 50 patienter og vurderer antitumor-aktivitet ved hjælp af bekræftet objektiv respons eller remission i henhold til sygdomstype.[2]

Det andet store studie, DRUP (NCT02925234), omfatter avancerede solide tumorer, non-Hodgkin lymfom, T-celle prolymfocytisk leukæmi og multipelt myelom.[5] Her undersøges flere målrettede lægemidler, herunder Vemurafenib, hos omkring 3000 patienter.[5] Formålet er både at beskrive antitumor-effekt og toksicitet samt at gøre adgang til målrettet behandling lettere for patienter med en kendt genetisk eller proteinbaseret ændring.[5]

Et andet fase 2-studie, ProTarget (NCT04341181), undersøger målrettet kræftbehandling i Danmark hos patienter med kræft og en genomisk ændring, der passer til en godkendt behandling.[6] Vemurafenib er en af de behandlinger, der indgår, og studiet omfatter 600 patienter.[6] Her måles blandt andet objektiv respons ved 16 uger, stabil sygdom og behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger.[6]

Hårcelleleukæmi

To fase 2-studier undersøger Vemurafenib i hårcelleleukæmi (HCL), som er en sjælden blodkræft.[4][7] I det ene studie (2024-520119-41-00) testes Vemurafenib plus rituximab som et kemofrit alternativ til cladribin hos nydiagnosticerede patienter.[4] Studiet omfatter 120 patienter og sammenligner effekt og sikkerhed med standardbehandling.[4] De vigtigste mål er komplet remission efter cirka 6 måneder og andelen af patienter med mindst én behandlingsrelateret toksicitet af grad 3 eller højere inden for 6 måneder.[4]

Det andet HCL-studie (2024-520121-36-00) undersøger en trinvis kombination af obinutuzumab, Vemurafenib og cobimetinib hos patienter, der tidligere er behandlet med purinanaloger eller ikke egner sig til kemoterapi.[7] Studiet omfatter 50 patienter med BRAF-V600E-mutation og er et enkeltarmsstudie, hvilket betyder, at der ikke er en sammenligningsgruppe.[7] Målet er at opnå en forudbestemt responsrate i hver kohorte, og studiet fokuserer især på anti-leukæmisk aktivitet.[7]

Inklusionskriterierne er brede, men meget konkrete: patienter kan være resistente over for purinanaloger, have tidligt tilbagefald, have alvorlige bivirkninger fra tidligere behandling, være medicinsk uegnede til kemoterapi, afvise kemoterapi eller have aktiv infektion, som gør kemoterapi risikabel.[7] I nogle af kohorterne kan Vemurafenib med eller uden cobimetinib startes med det samme, mens obinutuzumab først gives, når infektionen er under kontrol.[7]

Histiocytose hos børn

Et fase 2-studie (2024-515805-25-00) undersøger Vemurafenib hos børn med BRAF-mutationsresistent histiocytisk celleproliferation, som ikke reagerer på standardbehandling.[8] Studiet omfatter 25 patienter og har til formål at optimere både tid og dosis for yngre patienter.[8] Forskerne måler blandt andet event-free survival, sikkerhed gennem bivirkningsanalyse, vitale tegn, laboratorieprøver, ekkokardiografi og EKG.[8]

Studiet forsøger også at finde en dosis til patienter under 18 år, som giver en eksponering svarende til den, der anbefales hos voksne.[8] Det viser, at forskerne ikke kun ser på effekt, men også på hvordan behandlingen bedst tilpasses børn og unge.[8]

Hvad forskerne måler

De vigtigste endepunkter i disse forsøg handler om, hvor godt sygdommen reagerer på behandlingen.[1][2][4][5][6][7] Det kan være objektiv respons, komplet remission, delvis respons, stabil sygdom, sygdomskontrol eller patologisk komplet respons.[1][2][4][5][6][7]

Sikkerhed er også et vigtigt mål i flere studier.[4][5][6][8] Forskerne ser blandt andet på alvorlige bivirkninger, bivirkninger der fører til stop af behandlingen, og behandlingstoksicitet af grad 3 eller højere.[4][5][6]

I nogle studier måles resultatet efter et fast tidspunkt, for eksempel efter 16 uger eller cirka 6 måneder.[2][4][6] Det gør det muligt at sammenligne, hvor hurtigt og hvor godt behandlingen virker.[2][6]

Hvem der kan deltage

Deltagergruppen afhænger helt af det enkelte studie.[1][2][4][7][8] Nogle studier kræver en bestemt genetisk ændring, især BRAF-V600E eller andre BRAF-genomiske ændringer.[2][7][8]

Andre studier omfatter patienter med højrisiko-melanom, avanceret kræft, hårcelleleukæmi, histiocytose eller andre avancerede maligniteter.[1][3][4][5][6][7][8] Nogle patienter skal være tidligere ubehandlede, mens andre skal have fået tidligere behandling eller være uegnede til standardkemoterapi.[4][7]

Forklaring af vigtige ord

Wild-type betyder, at den pågældende genændring ikke er til stede.[1] Resekterbar betyder, at en tumor kan opereres væk.[1] Metastatisk betyder, at kræften har spredt sig til andre steder i kroppen.[2]

Neoadjuverende behandling gives før operation, og adjuverende behandling gives efter operation for at mindske risikoen for tilbagefald.[1] Per-protokol analyse betyder, at man kun ser på de patienter, der fulgte forsøgsplanen tæt.[7] Intention-to-treat analyse betyder, at man analyserer patienter, som de oprindeligt blev tildelt behandling.[7]

CTCAE er et system til at klassificere bivirkninger i grader, hvor højere grad betyder mere alvorlige bivirkninger.[4] RECIST, IMWG og IWCLL er regelsæt, som bruges til at vurdere respons i forskellige kræfttyper.[2] MRD betyder minimal restsygdom, altså meget små mængder sygdom, som kan være svære at måle.[4]

Trial ID Fase Tilstand Status Inklusion
NCT04722575 Phase 2 Højrisiko, kirurgisk resecerbart BRAF-muteret og wild-type melanom Authorised 94
NCT02304809 Phase 2 Metastatiske eller ikke-resektable lokalt fremskredne maligniteter med BRAF-genomiske ændringer Authorised 50
NCT05159245 Phase 2 Fremskreden kræft Authorised 250
2024-520119-41-00 Phase 2 Hårcelleleukæmi hos tidligere ubehandlede patienter Authorised 120
NCT04341181 Phase 2 Kræft Authorised 600
2024-520121-36-00 Phase 2 Hårcelleleukæmi hos patienter, der tidligere har fået purinanaloger eller ikke tåler kemoterapi Authorised 50
NCT05203172 Phase 3 Solide tumorer Authorised 101
2024-515805-25-00 Phase 2 Histiocytisk celleproliferation hos børn Authorised 25
NCT02925234 Phase 2 Avanceret solid tumor, non-Hodgkin lymfom, T-celle prolymfocytisk leukæmi, multipelt myelom Authorised 3000
2023-506184-34-00 Phase 3 Fremskredne maligniteter Authorised 1104
NCT04817956 Phase 2 Kræft Authorised 6000

Igangværende kliniske forsøg for Vemurafenib

  • Sammenligning af to behandlinger (vemurafenib+rituximab vs. cladribin) hos patienter med nydiagnosticeret hårcelleleukæmi

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Italien
  • Test af godkendte kræftmediciner til behandling af fremskreden kræft – valgt ud fra patientens genetiske profil

    Rekrutterer

    1 1 1
    Norge
  • Test af lægemidlet vemurafenib til børn med BRAF-positiv histiocytose, som ikke reagerer på almindelig behandling

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Polen
  • Opfølgende behandling med encorafenib og binimetinib hos patienter med faste svulster – fortsat fra tidligere studier

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Tjekkiet Frankrig Tyskland Grækenland Ungarn Italien +3
  • Behandling med vemurafenib, cobimetinib og atezolizumab før og efter operation hos patienter med høj-risiko modermærkekræft

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Italien
  • Effektivitetsundersøgelse af målrettede kræftlægemidler hos patienter med fremskreden kræft med kendt molekylær profil – FINPROVE studiet

    Rekrutterer

    1 1 1
    Finland
  • Test af målrettet kræftbehandling hos patienter med non-Hodgkin lymfom og andre fremskredne kræftformer

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland
  • Landsdækkende dansk klinisk undersøgelse af målrettet kræftbehandling baseret på genomisk profilering hos patienter med fremskreden kræft, der modtager godkendt målrettet behandling

    Rekrutterer

    1 1 1
    Danmark
  • Test af ny behandlingskombination med tre lægemidler til patienter med hårcelleleukæmi, som ikke kan tåle eller ikke har haft effekt af kemoterapi

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Italien
  • Fortsat behandling med atezolizumab til patienter med fremskreden kræft, som tidligere har deltaget i atezolizumab-studier

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Belgien Tjekkiet Frankrig Tyskland Grækenland Ungarn +5

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et planlagt forskningsstudie, hvor man tester en behandling på mennesker for at se, om den virker og er sikker.
  • Fase 2: En forsøgsfase, hvor man ser nærmere på tidlige tegn på effekt og sikkerhed hos en mindre eller mellemstor gruppe patienter.
  • Fase 3: En større forsøgsfase, hvor man følger flere patienter for at bekræfte effekt og sikkerhed mere grundigt.
  • Interventionsstudie: Et studie, hvor deltagerne får en aktiv behandling, og forskerne måler resultatet.
  • BRAF-mutation: En ændring i et gen, som kan være vigtig for valg af behandling i nogle kræfttyper.
  • Genomisk ændring: En ændring i arvematerialet i en kræftcelle, som kan bruges til at vælge målrettet behandling.
  • Objektiv respons: En målbar forbedring i kræftsygdommen, for eksempel at en tumor bliver mindre eller forsvinder.
  • Komplet respons: Når der ikke længere kan ses tegn på sygdom ved vurderingen.
  • Delvis respons: Når sygdommen bliver tydeligt mindre, men ikke forsvinder helt.
  • Stabil sygdom: Når sygdommen hverken bliver tydeligt bedre eller tydeligt værre.
  • Patologisk komplet respons: Når der ikke længere findes målbar kræft i vævsprøver efter behandling.
  • Event-free survival: Tiden, hvor patienten er uden et sygdomsrelateret hændelsespunkt, for eksempel tilbagefald eller forværring.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/behandling-med-vemurafenib-cobimetinib-og-atezolizumab-for-og-efter-operation-hos-patienter-med-hoj-risiko-modermaerkekraeft/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-laegemidlet-vemurafenib-til-behandling-af-fremskreden-kraeft-med-braf-genmutation/
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/effektivitetsundersoegelse-af-maalrettede-kraeftlaegemidler-hos-patienter-med-fremskreden-kraeft-med-kendt-molekylaer-profil-finprove-studiet/
  4. https://clinicaltrials.gov/study/2024-520119-41-00
  5. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-malrettet-kraeftbehandling-hos-patienter-med-non-hodgkin-lymfom-og-andre-fremskredne-kraeftformer/
  6. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/landsdaekkende-dansk-klinisk-undersoegelse-af-maalrettet-kraeftbehandling-baseret-paa-genomisk-profilering-hos-patienter-med-fremskreden-kraeft-der-modtager-godkendt-maalrettet-behandling/
  7. https://clinicaltrials.gov/study/2024-520121-36-00
  8. https://clinicaltrials.gov/study/2024-515805-25-00