Indholdsfortegnelse
- Oversigt over de vigtigste forsøg
- Hvilke sygdomme bliver undersøgt?
- Hvilke faser og studiedesign bruges?
- Hvem kan deltage?
- Hvilke resultater måles?
- Acalabrutinib i kombination med andre behandlinger
- Særlige patientgrupper i studierne
Oversigt over de vigtigste forsøg
De indsendte studier viser, at Acalabrutinib bliver undersøgt i mange forskellige kliniske forsøg for blodkræft og lymfekræft.[1] Forsøgene er især rettet mod kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), mantelcellelymfom (MCL) og diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL).[1]
Nogle studier er fase 2-forsøg, hvor man ser på tidlige tegn på effekt, mens andre er større fase 3-forsøg, hvor Acalabrutinib sammenlignes med standardbehandling, placebo eller andre aktive behandlinger.[1] Der er også fase 1-studier, som især ser på sikkerhed, tolerabilitet og passende dosis.[1]
Hvilke sygdomme bliver undersøgt?
Den største del af studierne handler om CLL, både hos patienter, der aldrig har fået behandling før, og hos patienter med tilbagefald eller sygdom, der ikke reagerer godt på tidligere behandling.[1] Flere studier undersøger også patienter med SLL, som er en nært beslægtet sygdom til CLL, og nogle protokoller nævner begge sygdomme sammen.[1]
Der er også studier i MCL, hvor Acalabrutinib testes som del af første behandling eller ved tilbagefald.[1] Andre forsøg ser på DLBCL, især hos ældre patienter eller patienter med bestemte biologiske undergrupper, som for eksempel non-GCB DLBCL eller højrisiko-sygdom.[1]
Derudover bliver Acalabrutinib undersøgt i mindre studier ved sygdomme som marginal zone lymphoma, Waldenström makroglobulinæmi, Richter’s syndrom og prolymfocytisk leukæmi.[1] Det viser, at forskerne undersøger, om behandlingen kan have en rolle i flere typer B-cellekræft.[1]
Hvilke faser og studiedesign bruges?
De fleste af de beskrevne forsøg er interventionelle, hvilket betyder, at deltagerne får en bestemt behandling, og forskerne følger deres respons.[1] Mange er randomiserede studier, hvor deltagerne fordeles til forskellige behandlingsgrupper ved lodtrækning.[1]
I fase 1-studier ser forskerne blandt andet på sikkerhed, bivirkninger, dosisbegrænsende toksicitet og den anbefalede fase 2-dosis.[1] I et af disse studier blev Acalabrutinib undersøgt alene eller sammen med andre kræftlægemidler hos voksne med modne B-cellekræfttyper.[1]
I fase 2-forsøg undersøges Acalabrutinib ofte i kombination med andre lægemidler, for eksempel rituximab eller venetoclax, for at se, hvor godt kombinationen virker.[1] I fase 3-forsøg sammenlignes Acalabrutinib typisk med en standardbehandling eller med en anden aktiv behandling for at se, om den nye strategi giver bedre sygdomskontrol.[1]
Hvem kan deltage?
Deltagerne i studierne er meget forskellige, men de fleste har en bestemt blodkræftdiagnose, som er nævnt i protokollen.[1] Nogle studier er for ubehandlede patienter, altså patienter der endnu ikke har fået behandling for sygdommen.[1]
Andre studier er for patienter med relaps eller refraktær sygdom, hvilket betyder, at sygdommen er kommet tilbage, eller at den ikke har reageret godt nok på tidligere behandling.[1] Der er også forsøg, som er målrettet ældre patienter, skrøbelige patienter eller patienter med hjertepåvirkning.[1]
Et par studier er særligt rettet mod højrisikopatienter, for eksempel patienter med 17p-deletion, TP53-mutation, kompleks karyotype eller umuteret IGHV-status.[1] Det betyder, at forskerne undersøger, om Acalabrutinib kan være nyttigt i grupper, hvor sygdommen kan være sværere at behandle.[1]
Hvilke resultater måles?
Et af de mest almindelige mål i studierne er objektiv responsrate (ORR), som viser, hvor mange patienter der opnår enten komplet eller delvis respons.[1] Det bruges i flere MCL-, MZL- og CLL-studier.[1]
Et andet meget vigtigt mål er progressionsfri overlevelse (PFS), som er tiden, indtil sygdommen bliver værre, eller patienten dør af en hvilken som helst årsag.[1] PFS er det primære endepunkt i mange fase 3-studier, især ved CLL, MCL og DLBCL.[1]
Nogle studier måler også komplet respons, varighed af respons, minimal restsygdom og overlevelse.[1] I enkelte forsøg er der særlige sikkerhedsmål, for eksempel infektioner af grad 3 eller højere, hjertebivirkninger, behandlingsstop eller laboratorietegn på tumorlysesyndrom.[1]
Acalabrutinib i kombination med andre behandlinger
Flere forsøg tester Acalabrutinib sammen med andre kræftlægemidler, fordi kombinationer kan give bedre sygdomskontrol end én behandling alene.[1] I nogle studier kombineres Acalabrutinib med rituximab, obinutuzumab, venetoclax, bendamustin, R-CHOP eller R-miniCHOP.[1]
Et fase 3-studie undersøger for eksempel Acalabrutinib plus bendamustin og rituximab ved tidligere ubehandlet MCL, mens et andet ser på Acalabrutinib sammen med R-CHOP ved tidligere ubehandlet MCL i Spanien.[1] Der er også studier, der sammenligner Acalabrutinib-baserede kombinationer med andre strategier, for eksempel venetoclax plus obinutuzumab.[1]
I et fase 2-studie ved tilbagefald af CLL undersøges Acalabrutinib sammen med venetoclax med fokus på uopdagelig minimal restsygdom i knoglemarven efter 26 cykler.[1] Det viser, at forskerne ikke kun ser på, om sygdommen bliver mindre, men også om behandlingen kan bringe sygdommen ned til meget lave niveauer.[1]
Særlige patientgrupper i studierne
Flere studier er lavet til patienter, som er ældre eller skrøbelige, fordi denne gruppe ofte har brug for mere skånsomme behandlingsstrategier.[1] Et fase 2-studie undersøger for eksempel patienter med CLL, som er mindst 80 år gamle eller har en høj FRAIL-score, og et andet ser på patienter over 70 år med CLL eller SLL.[1]
Der findes også et fase 3-studie for patienter med CLL og moderat til svær hjertepåvirkning, hvor forskerne især ser på sikkerhed og tidspunkt til behandlingsstop på grund af hjerterelaterede problemer.[1] Det er vigtigt, fordi ikke alle patienter kan tåle de samme behandlinger på samme måde.[1]
Andre studier undersøger patienter med højrisiko-CLL, patienter med tilbagefald efter tidligere BTK-hæmmer- og BCL2-hæmmerbehandling, samt patienter med særlige biologiske forandringer i deres sygdom.[1] Samlet set viser forsøgslisten, at Acalabrutinib bliver testet i mange forskellige situationer for at finde ud af, hvilke patienter der kan have mest gavn af behandlingen.[1]
