Indholdsfortegnelse
- Overblik over Venetoclax-forsøg
- Hvilke sygdomme bliver undersøgt?
- Hvilke forsøgsfaser findes der?
- Hvem kan deltage?
- Hvilke mål og endepunkter måles?
- Hvilke kombinationer bliver testet?
- Udvalgte større og vigtigere studier
Overblik over Venetoclax-forsøg
De viste studier undersøger Venetoclax i mange forskellige kliniske forsøg, som er planlagte undersøgelser af behandling hos patienter.[1] Nogle forsøg er randomiserede, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper.[2] Andre er åbne studier, hvor både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives.[3]
Det meste af forskningen handler om blodkræft, især AML og CLL/SLL.[1] Der er også studier i MDS, CMML, myelomatose, mantle celle-lymfom og enkelte andre sygdomme.[4]
Hvilke sygdomme bliver undersøgt?
Mange forsøg undersøger Venetoclax hos patienter med akut myeloid leukæmi (AML), både ved ny diagnose, ved tilbagefald og hos patienter, som ikke kan få intensiv behandling.[5] Flere AML-studier ser også på særlige undergrupper, for eksempel patienter med NPM1-mutation, FLT3-mutation, IDH1-mutation eller KMT2A-ændringer.[6]
En stor del af forsøgene handler om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og den nært beslægtede sygdom SLL.[1] Nogle studier er for nydiagnosticerede patienter, mens andre er for patienter med tilbagefald eller sygdom, som ikke har svaret godt nok på tidligere behandling.[7]
Der findes også forsøg i myelodysplastisk syndrom (MDS) og kronisk myelomonocytær leukæmi (CMML), ofte hos patienter med højere risiko eller tilbagefald efter behandling.[8] Andre studier undersøger Venetoclax i myelomatose, mantle celle-lymfom, Waldenström makroglobulinæmi, graft-versus-host disease og endda i enkelte HIV-studier.[9]
Hvilke forsøgsfaser findes der?
Der er både tidlige og sene forsøgsfaser. Fase 1 handler typisk om sikkerhed, tolerabilitet og at finde den rigtige dosis eller det rigtige dosisskema.[10]
Fase 2 studier ser ofte på, om behandlingen virker i den valgte patientgruppe, for eksempel ved at måle respons, minimal restsygdom eller hvor mange patienter der opnår remission.[11] Fase 3 studier er større og sammenligner ofte Venetoclax-baserede behandlinger med anden standardbehandling eller med en anden kombination.[1]
Der findes også enkelte fase 4 eller forlængelsesstudier, som ser på sikkerhed, praktisk brug eller behandling efter tidligere studier.[12]
Hvem kan deltage?
Hvem der kan deltage, afhænger af det enkelte forsøg. Nogle studier kræver, at patienten lige har fået stillet diagnosen, mens andre kræver, at sygdommen er kommet igen eller ikke har reageret på tidligere behandling.[13]
Flere studier er for patienter, som ikke kan tåle intensiv kemoterapi, altså meget kraftig behandling.[14] Andre er for patienter med særlige biologiske risikofaktorer, for eksempel 17p-deletion, TP53-mutation, kompleks karyotype eller umuteret IGHV-status.[15]
Nogle forsøg er også målrettet patienter, som allerede har fået Venetoclax eller andre målrettede lægemidler før, mens andre er for patienter, der endnu ikke har fået behandling.[16]
Hvilke mål og endepunkter måles?
Mange forsøg bruger progression-fri overlevelse (PFS) som et vigtigt mål.[1] Det betyder, hvor lang tid der går, før sygdommen bliver værre, eller patienten dør.[7]
Andre studier måler samlet overlevelse (OS), som er tiden til død af enhver årsag.[17] Flere studier måler også responsrate, altså hvor mange patienter der får en målbar bedring, for eksempel komplet remission (CR), CR med ufuldstændig knoglemarvsgenopretning (CRi), partiel remission (PR) eller andre lignende svar.[5]
Et meget vigtigt mål i mange blodkræftstudier er minimal restsygdom (MRD).[18] MRD betyder meget små mængder sygdom, som kun kan ses med særlige følsomme tests. Når et studie taler om uMRD, betyder det, at man ikke kan måle sygdommen under den valgte grænse.[19]
Nogle forsøg måler også dosisbegrænsende toksicitet (DLT), som er bivirkninger eller toksicitet, der sætter grænser for, hvor høj dosis man kan bruge.[13] Andre mål er event-free survival (EFS), failure-free survival (FFS), complete remission rate, overall response rate (ORR) og sikkerhedsmål som bivirkninger, laboratorieprøver, hjerteundersøgelser og vitale tegn.[20]
Hvilke kombinationer bliver testet?
Venetoclax bliver ofte undersøgt sammen med andre lægemidler. I AML ses kombinationer med azacitidin, decitabin, cytarabin, daunorubicin, midostaurin, gilteritinib, ivosidenib, revumenib, cusatuzumab og flere andre midler.[21]
I CLL og SLL bliver Venetoclax ofte undersøgt sammen med obinutuzumab, rituximab, ibrutinib, acalabrutinib, zanubrutinib, pirtobrutinib og epcoritamab.[2] Nogle studier sammenligner også Venetoclax-kombinationer direkte med andre standardbehandlinger.[22]
Der findes også studier, hvor Venetoclax bruges i mere særlige kombinationer, for eksempel ved myelomatose, mantle celle-lymfom, graft-versus-host disease eller i transplantationsforløb.[4]
Udvalgte større og vigtigere studier
Flere af de største studier er fase 3-forsøg i CLL/SLL. Et stort studie sammenligner sonrotoclax plus obinutuzumab eller sonrotoclax plus rituximab med Venetoclax plus rituximab hos patienter med tilbagefald eller behandlingsresistent CLL/SLL.[7] Et andet stort studie sammenligner Venetoclax plus obinutuzumab med ibrutinib som enkeltbehandling eller med Venetoclax plus ibrutinib hos patienter med tidligere ubehandlet CLL.[1]
Et andet vigtigt CLL-studie undersøger, om acalabrutinib plus Venetoclax kan være lige så godt eller bedre end Venetoclax plus obinutuzumab hos nydiagnosticerede patienter.[23] Der findes også studier, som ser på MRD-styret behandling, hvor behandlingslængden kan tilpasses efter, om der stadig kan måles sygdom eller ej.[24]
Inden for AML er der flere store fase 3-studier, som undersøger Venetoclax sammen med azacitidin eller andre kombinationer hos patienter, der ikke kan få intensiv behandling.[5] Nogle af disse studier bruger overlevelse, event-free survival eller respons som primære mål, mens andre fokuserer på MRD, remission og hvor mange patienter der kan gå videre til stamcelletransplantation.[25]
Der er også tidlige studier i AML, hvor man prøver at finde den bedste dosis og sikkerhed for nye kombinationer med Venetoclax, især hos patienter med tilbagefald, MDS eller CMML.[26] Disse studier er vigtige, fordi de kan vise, om en ny kombination kan bruges sikkert, før man går videre til større forsøg.[13]
