Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvilke sygdomme undersøges
- Forsøgsfaser og hvad de betyder
- Hvem der kan deltage
- Hvad forskerne måler
- Hvilke behandlingskombinationer der testes
- Kort gennemgang af de enkelte studier
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige data viser fem kliniske forsøg med Lisaftoclax, og alle er interventionalle studier, hvor patienterne får en aktiv forsøgsbehandling eller sammenligningsbehandling.[1][2][3][4][5]
Fire af forsøgene er i fase 3, og ét forsøg er i fase 1.[1][2][3][4][5] Status er oplyst som authorised for alle fem studier, hvilket betyder, at de er godkendt til at køre.[1][2][3][4][5]
Hvilke sygdomme undersøges
Forsøgene undersøger Lisaftoclax ved flere former for blodkræft.[1][2][3][4][5]
Akut myeloid leukæmi (AML): Ét fase 3-forsøg undersøger nydiagnosticerede patienter med AML, som er ældre eller ikke kan få standard induktionskemoterapi.[1]
Kronisk lymfatisk leukæmi/småcellet lymfocytært lymfom (CLL/SLL): Tre forsøg undersøger CLL/SLL, både hos nydiagnosticerede patienter, tidligere behandlede patienter og patienter med tilbagefald eller behandlingsresistent sygdom.[2][3][5]
Højrisko myelodysplastisk syndrom (MDS): Ét fase 3-forsøg undersøger nydiagnosticerede voksne med høj risiko MDS.[4]
Forsøgsfaser og hvad de betyder
En fase 1-undersøgelse er typisk et tidligt studie, hvor man især ser på sikkerhed, tolerabilitet og den rigtige dosis.[5] I dette materiale gælder det forsøget hos patienter med tilbagefald eller behandlingsresistent CLL/SLL, hvor forskerne også vil finde den maksimale tålelige dosis og den anbefalede fase 2-dosis.[5]
En fase 3-undersøgelse er større og bruges til at sammenligne behandlinger og se, om en behandling virker bedre end en anden over tid.[1][2][3][4]
Hvem der kan deltage
Hvem der kan deltage, afhænger af den sygdom og det forsøg, der er tale om.[1][2][3][4][5]
Ved AML er målgruppen nydiagnosticerede, ældre patienter eller patienter, som ikke kan få standard induktionskemoterapi.[1]
Ved CLL/SLL er der både studier for nydiagnosticerede patienter og for patienter, som tidligere har fået behandling, herunder patienter, der har fået en BTK-hæmmer før.[2][3]
Ved højrisko MDS er målgruppen nydiagnosticerede voksne med høj risiko sygdom.[4]
Et fase 1-forsøg undersøger patienter med tilbagefald og/eller behandlingsresistent CLL/SLL, altså sygdom som er kommet igen eller ikke reagerer godt nok på behandling.[5]
Hvad forskerne måler
De vigtigste mål i forsøgene er kliniske mål, som viser, om behandlingen hjælper og hvor længe effekten varer.[1][2][3][4][5]
Samlet overlevelse (OS) bruges i AML-forsøget og betyder tiden fra lodtrækning til død af enhver årsag.[1]
Progressionsfri overlevelse (PFS) bruges i flere CLL/SLL-forsøg og betyder tiden, før sygdommen bliver værre, kommer igen, eller patienten dør.[2][3]
Sikkerhed og tolerabilitet bruges især i fase 1-forsøget og betyder, om behandlingen kan tåles, og hvilke bivirkninger eller dosisbegrænsninger der ses.[5]
Objektiv responsrate, komplet respons, partiel respons, varighed af respons, minimal restsygdom og tid til respons er planlagte effektmål i fase 1/2-programmet for CLL/SLL.[5]
Hvilke behandlingskombinationer der testes
Lisaftoclax bliver undersøgt både alene og sammen med andre lægemidler.[1][2][3][4][5]
Ved AML testes Lisaftoclax sammen med azacitidin og sammenlignes med placebo plus azacitidin.[1]
Ved nydiagnosticeret CLL/SLL testes Lisaftoclax sammen med acalabrutinib mod immunokemoterapi, som er en kombination af kemoterapi og immunbehandling.[2]
Ved tidligere behandlet CLL/SLL testes Lisaftoclax sammen med en BTK-hæmmer mod BTK-hæmmer alene.[3]
Ved højrisko MDS testes Lisaftoclax sammen med azacitidin mod placebo plus azacitidin.[4]
I fase 1-forsøget kan Lisaftoclax gives som enkeltbehandling eller sammen med rituximab, acalabrutinib, ibrutinib eller zanubrutinib.[5]
Kort gennemgang af de enkelte studier
NCT06389292 er et fase 3-forsøg i nydiagnosticeret AML hos ældre patienter eller patienter, som ikke kan få standard induktionskemoterapi.[1] Forsøget sammenligner Lisaftoclax plus azacitidin med placebo plus azacitidin og måler samlet overlevelse som det primære endepunkt.[1]
NCT06319456 er et globalt fase 3-forsøg i nydiagnosticeret CLL/SLL.[2] Her vurderes Lisaftoclax sammen med acalabrutinib mod immunokemoterapi, og det vigtigste mål er progressionsfri overlevelse vurderet af en uafhængig komité.[2]
NCT06104566 er også et fase 3-forsøg, men det inkluderer patienter med tidligere behandlet CLL/SLL.[3] Studiet undersøger Lisaftoclax sammen med en BTK-hæmmer sammenlignet med BTK-hæmmer alene og ser igen på progressionsfri overlevelse som det primære mål.[3]
NCT06641414 er et fase 3-forsøg i nydiagnosticeret højrisko MDS.[4] Her sammenlignes Lisaftoclax plus azacitidin med placebo plus azacitidin, men de tilgængelige data giver ikke en tydelig beskrivelse af de primære endepunkter.[4]
2024-515654-25-00 er et fase 1-forsøg i relapseret og/eller refraktær CLL/SLL.[5] Forsøget undersøger sikkerhed, tolerabilitet, dosisbegrænsende toksicitet, maksimal tålelig dosis og anbefalet fase 2-dosis, og i fase 2-delen ser man også på flere effektmål som respons og minimal restsygdom.[5]




