Indholdsfortegnelse

• Overblik over forskningen
• Hvilke patientgrupper der indgår
• Forsøgsfaser og vigtigste mål
• De vigtigste studier med Azacitidine
• Hvilke endepunkter der måles
• Særlige situationer og genetiske undergrupper
• Patientvenlige forklaringer af centrale begreber

Overblik over forskningen

De viste forsøg undersøger Azacitidine i mange forskellige blodsygdomme og kræftformer, især akut myeloid leukæmi, myelodysplastisk syndrom og kronisk myelomonocytisk leukæmi.^[1][3][10]

Mange studier tester Azacitidine sammen med andre lægemidler for at se, om kombinationen giver bedre effekt end Azacitidine alene eller end placebo plus Azacitidine.^[1][4][13]

Flere af forsøgene er i fase 3 og har store deltagerantal, hvilket betyder, at de ofte sammenligner behandlinger i større grupper og ser på vigtige resultater som overlevelse og remission.^[1][3][9]

Hvilke patientgrupper der indgår

En stor del af forsøgene omfatter voksne med nydiagnosticeret AML, ofte hvis de ikke kan få intensiv kemoterapi.^[2][5][13]

Andre studier omfatter patienter med højrisiko-MDS, både som ny diagnosticerede patienter og som patienter med minimal restsygdom eller tilbagefald.^[1][12][10]

Nogle forsøg er målrettet særlige grupper, for eksempel patienter med bestemte genetiske ændringer som IDH1, IDH2, FLT3, NPM1, KMT2A eller RARA.^{[5][7][15][16]}

Der er også studier i særlige situationer efter transplantation, ved tilbagefald efter transplantation, og i andre sjældne blodsygdomme som VEXAS og avanceret systemisk mastocytose.^[11][18][19]

Forsøgsfaser og vigtigste mål

Fase 1 studier handler især om sikkerhed, tålelighed og om at finde den rigtige dosis eller anbefalede fase 2-dosis.^[2][10][19]

Fase 2 studier ser mere på, om behandlingen virker, for eksempel ved at måle komplet remission, samlet respons eller sygdomsfri overlevelse.^[4][8][14]

Fase 3 studier er større og sammenligner ofte Azacitidine-baserede behandlinger med andre behandlinger eller placebo for at se forskel på overlevelse, event-free survival eller remission.^[1][3][9]

Fase 4 studier følger behandlinger i mere virkelige patientgrupper og ser for eksempel på sikkerhed eller hvor godt behandlingen virker i en bestemt lav- eller intermediærrisiko-gruppe.^[6][6]

De vigtigste studier med Azacitidine

Et stort fase 3-studie undersøger Azacitidine sammen med Lisaftoclax hos nydiagnosticerede voksne med højrisiko-MDS og sammenligner det med placebo plus Azacitidine.^[1] Studiet har 508 deltagere og måler blandt andet effekt.^[1]

Et andet stort fase 3-studie undersøger azacitidine sammen med cedazuridine i MDS, CMML og AML og ser på, om oral behandling giver samme eksponering som subkutan Azacitidine.^[3] Her er målet at vise, at den samlede lægemiddeleksponering er tilsvarende mellem de to måder at give behandling på.^[3]

Et fase 3-studie i nydiagnosticeret AML med IDH1-mutation undersøger, om venetoclax plus ivosidenib og Azacitidine kan forlænge event-free survival hos patienter, som ikke kan få intensiv kemoterapi.^[4]

Et andet fase 3-studie i nydiagnosticeret AML med NPM1- eller KMT2A-ændringer undersøger ziftomenib sammen med standardbehandling, hvor Azacitidine indgår i den ikke-intensive arm.^[7] Her måles overlevelse i den ikke-intensive del og event-free survival i den intensive del.^[7]

Et fase 3-studie i tidligere ubehandlet AML sammenligner venetoclax plus Azacitidine med standard intensiv behandling og bruger modified event-free survival som primært mål.^[16]

Et fase 3-studie efter allogen stamcelletransplantation undersøger venetoclax i kombination med Azacitidine som vedligeholdelsesbehandling og sammenligner det med bedste understøttende behandling.^[9] Det primære mål er overlevelse.^[9]

Hvilke endepunkter der måles

Et endepunkt er det vigtigste resultat, som et forsøg vil måle.^[1] I disse studier er de mest almindelige endepunkter overlevelse, event-free survival, sygdomsfri overlevelse og komplet remission.^[4][9][20]

Nogle forsøg måler også MRD, som betyder minimal restsygdom, altså meget små mængder sygdom, der stadig kan findes efter behandling.^[10][20]

Andre studier ser på samlet responsrate, komplet remission med eller uden ufuldstændig blodgenopretning, og hvor mange patienter der undgår tilbagefald i en bestemt periode.^[8][12][17]

Sikkerhed bliver også målt i mange forsøg, især ved at registrere bivirkninger, alvorlige bivirkninger, laboratorieprøver, vitale tegn og nogle gange hjertediagrammer.^[2][10][19]

Særlige situationer og genetiske undergrupper

Flere studier er målrettet patienter med bestemte genetiske ændringer, fordi forskerne vil se, om Azacitidine-baserede kombinationer virker bedre i disse grupper.^{[4][5][7][15]}

Der findes også studier for patienter med tilbagefald efter transplantation, hvor Azacitidine kombineres med venetoclax og nogle gange donorlymfocytinfusion.^[17]

Nogle forsøg ser på Azacitidine i meget særlige sygdomme som VEXAS-syndrom, hvor målet er at se, om sygdomsaktiviteten falder målt som reduktion i VAF, som er andelen af celler med en bestemt variant.^[18]

Andre studier undersøger Azacitidine i kombination med nye lægemidler i relapserede eller refraktære sygdomme, hvor refraktær betyder, at sygdommen ikke har reageret godt på tidligere behandling.^[10][11]

Patientvenlige forklaringer af centrale begreber

Randomisering betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper.^[4]

Placebo er en behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til sammenligning i nogle forsøg.^[1][4]

Komplet remission betyder, at sygdommen ikke længere kan ses på samme måde i prøverne, eller at den er kommet meget langt ned.^[8][16]

Event-free survival er tiden, hvor en patient er uden et bestemt sygdomshændelsespunkt, som for eksempel tilbagefald, behandlingssvigt eller død.^[4][16]

Dose-limiting toxicity betyder en bivirkning, som er så kraftig, at den kan begrænse, hvor høj dosis man kan give.^[2][10]