Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Cinnarizine

Cinnarizin er et lægemiddel, der traditionelt bruges til behandling af svimmelhed og kvalme. Dette stof undersøges nu i forskellige kliniske forsøg for at udforske nye behandlingsmuligheder. Fra forsøg med primær aldosteronisme til studier af simulatorsyge hos piloter viser forskningen nye potentielle anvendelser af cinnarizin.

Indholdsfortegnelse

Hvad er cinnarizin?

Cinnarizin er et lægemiddel, der tilhører gruppen af calciumkanalblokere og antihistaminer[1][2][4]. Det kendes også under handelsnavn som Stugeron, Stunarone og Cinarin[1]. Traditionelt bruges cinnarizin til behandling af svimmelhed og kvalme, men i de seneste år er det blevet undersøgt for nye anvendelsesmuligheder i kliniske forsøg.

Lægemidlet virker ved at blokere specifikke calciumkanaler, særligt Cav1.3 kanaler, som spiller en vigtig rolle i forskellige fysiologiske processer[1]. Denne mekanisme åbner for potentielle nye behandlingsmetoder inden for flere medicinske områder.

Cinnarizin ved primær aldosteronisme

Et af de mest lovende forskningsområder for cinnarizin er behandling af primær aldosteronisme[1]. Denne tilstand opstår når binyrebarkene producerer for meget aldosteron hormon, hvilket fører til forhøjet blodtryk og lave kaliumniveauer.

I et pilotforsøg undersøges det, om cinnarizins evne til at blokere Cav1.3 calciumkanaler kan reducere aldosteronniveauerne hos patienter med primær aldosteronisme[1]. Forsøget sammenligner effekten af cinnarizin med nifedipin, en traditionel calciumkanalblokker, der primært blokerer Cav1.2 kanaler.

Behandlingsprotokollen inkluderer:

  • 30 mg cinnarizin tre gange dagligt i to uger[1]
  • 60 mg nifedipin dagligt i to uger[1]
  • To ugers washout periode mellem behandlingerne[1]

Forskningen fokuserer på patienter med kliniske træk, der tyder på CACNA1D mutationer, som påvirker Cav1.3 calciumkanaler[1]. Hvis cinnarizin viser sig effektiv, kan det åbne for udvikling af nye, målrettede behandlinger for denne patientgruppe.

Behandling af simulatorsyge

Simulatorsyge er et alvorligt problem for piloter under træning i flysimulatorer[2]. Symptomerne ligner transportsyge og kan omfatte kvalme, svimmelhed og opkastning, hvilket påvirker træningskvaliteten negativt.

Et forsøg med helikopterpiloter fra det israelske luftvåben sammenligner effektiviteten af cinnarizin med scopolamin til forebyggelse af simulatorsyge[2]. Undersøgelsen er et randomiseret, placebokontrolleret, dobbeltblindt forsøg, hvilket sikrer troværdige resultater.

Behandlingsprotokollen omfatter:

  • 50 mg cinnarizin taget en time før simulatortræning[2]
  • 0,6 mg scopolamin som sammenligning[2]
  • Placebo som kontrolgruppe[2]

Forsøget evaluerer både effektiviteten mod simulatorsyge og potentielle bivirkninger, der kan påvirke piloternes præstationer under træning[2]. Dette er kritisk, da behandlingen ikke må kompromittere flyvetræningens sikkerhed.

Støttebehandling ved psykotiske tilstande

Cinnarizin bruges som støttebehandling i et forsøg, der undersøger forskellige antipsykotiske lægemidler til behandling af metamfetamin-induceret psykose[3]. I dette studie gives cinnarizin som del af instituttets standardbehandlingsregime.

Alle deltagere i forsøget får:

  • 1 tablet cinnarizin (Stugeron) tre gange dagligt efter måltider[3]
  • Vitamin B1-6-12 som supplerende behandling[3]

Selvom cinnarizin ikke er hovedfokus i dette forsøg, viser dets anvendelse som støttebehandling, at lægemidlet har bredere terapeutiske anvendelser end tidligere antaget[3]. Den præcise rolle af cinnarizin i behandlingen af psykotiske tilstande kræver dog yderligere undersøgelse.

Svimmelhed og autonom dysfunktion

Cinnarizin undersøges også i kombination med andre stoffer til behandling af svimmelhed og autonom dysfunktion[4]. Et forsøg sammenligner effekten af Arlevert (en kombination af dimenhydrinat og cinnarizin) med Vespireit (buspiron) hos patienter med funktionel svimmelhed.

Behandlingen med Arlevert inkluderer:

  • 40 mg dimenhydrinat + 20 mg cinnarizin pr. tablet[4]
  • 1 tablet tre gange dagligt i 28 dage[4]
  • Indtagelse sammen med mad[4]

Forsøget måler effekten ved hjælp af forskellige svimmelhedsskalaer og livskvalitetsindeks[4]. Kombinationen af cinnarizin med dimenhydrinat kan give synergistiske effekter, der forbedrer behandlingsresultatet for patienter med komplekse svimmelhedssymptomer.

Sikkerhed og bivirkninger

I alle kliniske forsøg med cinnarizin er sikkerhed en primær bekymring[1][2][4]. Lægemidlet bruges generelt kun i korte perioder under nøje medicinsk overvågning på grund af dets potentielle bivirkninger.

Almindelige sikkerhedsforanstaltninger inkluderer:

  • Daglig overvågning af bivirkninger i den første behandlingsuge[4]
  • Regelmæssig blodtryksmåling og laboratorieprøver[1]
  • Evaluering af patienternes fysiske og neurologiske tilstand[4]

Forskere noterer, at cinnarizin ikke er en sandsynlig kandidat til langvarig behandling på grund af dets potentielle yderligere virkninger ud over Cav1.3 blokering[1]. Dette begrænser dets anvendelse til kortvarige behandlingsforløb eller som proof-of-concept lægemiddel for at undersøge nye terapeutiske mekanismer.

I pilotstudier overvåges deltagerne særligt nøje for bivirkninger, der kan påvirke deres præstationsevne, hvilket er kritisk i forsøg med piloter[2]. Alle alvorlige bivirkninger dokumenteres omhyggeligt for at sikre deltagerens sikkerhed og forsøgets troværdighed.

Aspekt Detaljer
Lægemiddel Cinnarizin – calciumkanalblokker og antihistamin
Primære anvendelser Primær aldosteronisme, simulatorsyge, støttebehandling ved psykoser, svimmelhed
Dosering i forsøg 30 mg x 3 dagligt (aldosteronisme), 50 mg enkeltdosis (simulatorsyge)
Virkningsmekanisme Blokerer Cav1.3 calciumkanaler, antihistamin effekt
Forsøgstyper Randomiserede, placebokontrollerede, åbne undersøgelser
Målgrupper Patienter med aldosteronisme, piloter, psykosepatienter
Sikkerhedsprofil Korttidsbehandling under medicinsk opsyn

FAQ

  • Hvad er cinnarizin og hvordan virker det? Cinnarizin er et antihistamin, der blokerer calciumkanaler. Det bruges normalt mod svimmelhed og kvalme. I kliniske forsøg undersøges det for dets evne til at blokere specifikke calciumkanaler som Cav1.3, hvilket kan have nye behandlingsmuligheder.
  • Hvilke sygdomme undersøges cinnarizin til i kliniske forsøg? Cinnarizin undersøges til behandling af primær aldosteronisme, simulatorsyge hos piloter, og som støttebehandling ved psykoser. Det testes også i kombination med andre stoffer til behandling af svimmelhed og autonom dysfunktion.
  • Hvilke doser af cinnarizin bruges i kliniske forsøg? Doserne varierer alt efter forsøgets formål. I forsøg med primær aldosteronisme bruges 30 mg tre gange dagligt. Ved simulatorsyge testes 50 mg enkeltdosis. Som støttebehandling gives typisk 1 tablet tre gange dagligt efter måltider.
  • Hvad er de almindelige bivirkninger ved cinnarizin? Cinnarizin kan forårsage træthed, mundtørhed og maveproblemer. I kliniske forsøg overvåges deltagerne nøje for bivirkninger. Lægemidlet har også potentielle påvirkninger ud over calciumkanalblokering, som kan begrænse dets langsigtede anvendelse.
  • Er cinnarizin sikkert at bruge i kliniske forsøg? Cinnarizin bruges i korte perioder i kliniske forsøg under nøje medicinsk overvågning. Forsøgene følger strenge sikkerhedsprotokoller og overvåger deltagerne for eventuelle bivirkninger. Alle forsøgsdeltagere skal give informeret samtykke.

Igangværende kliniske forsøg for Cinnarizine

  • Undersøgelse af seponering af lægemiddelkombination hos patienter med non-iskæmisk kardiomyopati, der har responderet godt på hjertesynkroniseringsterapi

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Spanien

  • Undersøgelse af spironolacton og eplerenon hos patienter med hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Sverige

Ordliste

  • Calciumkanalblokker: Lægemidler der blokerer calcium fra at komme ind i cellerne, hvilket påvirker forskellige kroppsfunktioner som blodtryk og hjerterytme.
  • Cav1.3: En specifik type calciumkanal, der kan påvirke produktion af aldosteron hormon. Blokering af denne kanal undersøges som ny behandlingsmetode.
  • Primær aldosteronisme: En tilstand hvor binyrebarkene producerer for meget aldosteron hormon, hvilket fører til forhøjet blodtryk og lave kaliumniveauer.
  • Simulatorsyge: Kvalme og svimmelhed der opstår ved brug af flysimulator, lignende transportsyge. Det kan påvirke piloternes træning og præstation.
  • Antihistamin: Type lægemiddel der blokerer histamin, et stof der forårsager allergiske reaktioner og kan påvirke balance og kvalme.
  • Autonom dysfunktion: Forstyrelse af det autonome nervesystem, som styrer automatiske kroppsfunktioner som hjerteslag, blodtryk og fordøjelse.
  • Aldosteron: Hormon produceret af binyrerne som regulerer blodtryk og elektrolytbalance i kroppen ved at påvirke natrium og kalium.
  • Scopolamin: Lægemiddel der bruges til forebyggelse af transportsyge ved at blokere nervesignaler til hjernens balancecentre.
  • Randomiseret forsøg: Type klinisk undersøgelse hvor deltagerne tilfældigt tildeles forskellige behandlinger for at sammenligne deres effekt.
  • Placebo: Inaktiv behandling der ligner den rigtige medicin, bruges i forsøg til at teste om medicinen virkelig virker.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05686993
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01198106
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01939093
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06321341