Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Leddegigt: de største studier
• Andre sygdomme, der undersøges
• Børn, nedtrapning og behandlingsstrategier
• Hvad forskerne måler
• Hvem kan deltage
• Forsøgsfaser og studiedesign

Oversigt over forsøgene

De indsendte data viser flere interventionelle kliniske forsøg med Abatacept, hvor forskerne tester behandlingen i forskellige patientgrupper.^[1] De fleste studier handler om leddegigt, men der er også forsøg ved kæmpecellearteritis, IgG4-relateret sygdom, COVID-19 og juvenil idiopatisk artrit.^[1] Studierne er både i fase 1, fase 2 og fase 3, og flere er enten autoriserede eller afsluttede.^[1]

Forsøgene undersøger især, om Abatacept kan forbedre sygdomskontrol, øge andelen i remission eller mindske risikoen for tilbagefald.^[1] Nogle studier ser også på, om bestemte biomarkører kan hjælpe med at forudsige, hvem der får bedst effekt.^[1]

Leddegigt: de største studier

Flere forsøg undersøger Abatacept ved rheumatoid arthritis, som er den engelske betegnelse for leddegigt.^[1] I et fase 3-studie sammenlignes Abatacept med adalimumab hos voksne med tidlig, autoantistof-positiv leddegigt, der ikke har haft god nok effekt af methotrexat.^[1] Her er målet at se, hvor mange i den særlige risikogruppe, der opnår ACR50 efter 24 uger, altså en tydelig klinisk forbedring.^[1]

Et andet stort fase 3-studie ser på patienter med tidlig leddegigt og undersøger, om synoviale molekylære profiler, især CD80/CD86-biomarkører, kan forudsige respons på Abatacept.^[1] Det primære mål er ændring i CDAI efter 16 uger, som er en klinisk score for sygdomsaktivitet.^[1] Studiet sammenligner også Abatacept med placebo i en randomiseret opsætning.^[1]

I et andet fase 3-studie sammenlignes Abatacept med tocilizumab hos patienter med leddegigt, som kun har haft utilstrækkelig respons på en eller to målrettede behandlinger.^[1] Her vurderes sygdomsaktiviteten med CDAI over 6 måneder.^[1] Studiet er åbent, hvilket betyder, at behandlingerne ikke er skjult for deltagerne.^[1]

Et andet fase 3-studie undersøger en sekventiel behandlingsstrategi ved leddegigt, hvor Abatacept sammenlignes med fortsat behandling med TNF-hæmmere, som er en anden type målrettet behandling.^[1] Her er deltagerne ACPA-positive patienter, der har responderet på en første TNF-hæmmer, og målet er at se, hvor mange der opnår remission defineret som DAS28-CRP < 2,6 i løbet af 36 uger.^[1]

Der findes også et fase 3-studie, hvor Abatacept gives sammen med daratumumab til ACPA-positive patienter med leddegigt.^[1] Her undersøger forskerne både sikkerhed og klinisk effekt, og de måler blandt andet injektionsrelaterede reaktioner, bivirkninger og andelen, der får ACPA-serokonversion, hvilket betyder at antistofniveauet falder under grænseværdien for positiv test.^[1]

Et andet leddegigtsstudie i fase 3 undersøger en biosimilær version af Abatacept sammenlignet med referenceproduktet Orencia hos patienter med moderat til svær leddegigt på methotrexat.^[1] Det vigtigste mål er ændring i DAS28-CRP fra start til uge 13.^[1] Dette er vigtigt, fordi det viser, om et lignende produkt kan give samme sygdomskontrol som standardbehandlingen.^[1]

I et andet fase 3-studie vurderes Abatacept hos patienter med leddegigt, der ikke har haft tilstrækkelig effekt af methotrexat eller leflunomid.^[1] Her sammenlignes målrettede behandlinger med såkaldt tredobbelt behandling, og målet er lav sygdomsaktivitet samt lav dosis prednison efter mindst 11 måneders opfølgning.^[1]

Andre sygdomme, der undersøges

Abatacept undersøges også ved IgG4-relateret sygdom i et fase 2-studie.^[1] Her er målet at se, om behandlingen kan reducere risikoen for sygdomstilbagefald sammenlignet med placebo efter 48 uger.^[1] Studiet omfatter 32 deltagere og er derfor et mindre, mere tidligt forsøg.^[1]

Ved kæmpecellearteritis undersøges Abatacept i et randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret fase 3-studie.^[1] Det primære mål er andelen af deltagere i remission efter 12 måneder.^[1] Dobbeltblindet betyder, at hverken deltagerne eller de, der vurderer resultaterne, ved, hvem der får aktiv behandling eller placebo.^[1]

Der er også et stort fase 3-studie i hospitaliserede patienter med COVID-19, hvor Abatacept er en del af en immunmodulerende strategi.^[1] Her er hovedmålet Days to Recovery Scale over 60 dage, som kombinerer tid til bedring, manglende bedring og død i ét samlet resultat.^[1] Studiet er afsluttet og omfatter mange deltagere, hvilket gør det til et vigtigt sikkerheds- og effektstudie i en akut sygdomssituation.^[1]

Børn, nedtrapning og behandlingsstrategier

To studier undersøger Abatacept hos børn med juvenil idiopatisk artrit, som er en kronisk gigtsygdom hos børn og unge.^[1] I det ene studie ser forskerne på, om tidlig biomarkørstyret nedtrapning af behandling er sikker hos børn, der har haft klinisk inaktiv sygdom i 6 måneder og ikke har tegn på skjult inflammation.^[1] Det primære mål er flare-rate, altså hvor mange der får sygdomsopblussen i løbet af studiet.^[1]

I det andet børnestudie, SMART-JIA, sammenlignes tre ikke-TNFi-behandlinger med en anden TNF-hæmmer hos børn med polyartikulær JIA, som ikke har haft tilstrækkelig effekt af tidligere TNF-hæmmerbehandling.^[1] Abatacept er en af de behandlinger, der indgår i sammenligningen.^[1] Målet er at se, hvor mange der opnår minimal disease activity efter 6 måneder, målt med cJADAS10 på 5 eller derunder.^[1]

Et andet fase 3-studie hos voksne med psoriasisartrit undersøger, hvor meget immundæmpende behandling kan nedtrappes uden at symptomerne vender tilbage.^[1] Abatacept indgår blandt de behandlingsmuligheder, der bruges i studiet, og det overordnede mål er at bevare minimal disease activity efter 12 måneder.^[1] Dette viser, at Abatacept også indgår i studier, hvor fokus er på behandlingsstrategi og ikke kun på direkte sammenligning af lægemidler.^[1]

Hvad forskerne måler

De vigtigste endepunkter i forsøgene er mål, som forskerne bruger til at vurdere, om behandlingen virker.^[1] Ved leddegigt bruges blandt andet CDAI, DAS28-CRP, remission og ACR50.^[1] Ved andre sygdomme bruges remission, tilbagefald, flare-rate, klinisk bedring og tid til bedring.^[1]

Flere studier måler også sikkerhed, for eksempel bivirkninger, alvorlige bivirkninger og injektionsrelaterede reaktioner.^[1] I nogle forsøg vurderes desuden røntgenudvikling, som kaldes Sharp van der Heijde score, for at se om ledskader udvikler sig over tid.^[1] Andre studier ser på biomarkører i væv eller blod for at finde mønstre, der kan hjælpe med at vælge den rigtige behandling til den rigtige patient.^[1]

Hvem kan deltage

Deltagerne varierer meget fra studie til studie.^[1] Nogle forsøg omfatter voksne med tidlig leddegigt, mens andre omfatter voksne med mere behandlingsresistent sygdom, patienter med kæmpecellearteritis eller IgG4-relateret sygdom.^[1] Der er også studier for børn og unge med juvenil idiopatisk artrit.^[1]

Flere studier har meget specifikke krav, for eksempel autoantistof-positiv leddegigt, tidligere respons på en TNF-hæmmer eller stabil minimal sygdomsaktivitet før nedtrapning.^[1] Det betyder, at deltagerne ofte vælges ud fra både sygdomstype og hvor aktiv sygdommen er.^[1]

Forsøgsfaser og studiedesign

De fleste forsøg med Abatacept i dette datasæt er i fase 3, hvor behandlingen testes i større grupper og ofte sammenlignes med placebo eller en aktiv behandling.^[1] Der er også et fase 2-studie ved IgG4-relateret sygdom og et fase 1-studie ved leddegigt, som især fokuserer på sikkerhed og tidlige signaler om effekt.^[1]

Nogle studier er randomiserede, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt mellem behandlingsgrupper.^[1] Andre er åbne, så både deltager og behandler kender behandlingen.^[1] Der findes også dobbeltblindede og placebokontrollerede studier, som bruges til at gøre resultaterne mere pålidelige.^[1]