Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvilke patienter der bliver undersøgt
- Forsøgsfaser og studiedesign
- Hvilke resultater der måles
- Særlige studier og langtidsopfølgning
- Kort overblik over de vigtigste forsøg
Oversigt over forsøgene
De viste kliniske forsøg undersøger Axicabtagene Ciloleucel i flere forskellige kræfttyper i blod og lymfesystemet, især stor B-celle lymfom, follikulært lymfom, primært mediastinalt stor B-celle lymfom og indolent non-Hodgkin lymfom.[1][4][5][6] Nogle studier sammenligner behandlingen med standardbehandling, mens andre ser på respons efter infusion eller på langtidsopfølgning efter genmodificerede celler.[1][5][7]
Flere studier er interventionelle, hvilket betyder, at forskerne giver en bestemt behandling og følger effekten.[1] Forsøgene er hovedsageligt i fase 2 eller fase 3, så de undersøger enten tidlige tegn på nytte eller sammenligner behandlingen med den nuværende standard i større grupper.[1][5]
Hvilke patienter der bliver undersøgt
En vigtig gruppe i forsøgene er voksne med højrisiko stor B-celle lymfom i førstelinjebehandling, altså når sygdommen behandles første gang.[1] Andre studier omfatter patienter med tilbagefald eller refraktær sygdom, hvilket betyder, at kræften enten er kommet tilbage eller ikke har reageret godt nok på tidligere behandling.[4][5][6]
Nogle forsøg er lavet for patienter, som ikke kan få autolog stamcelletransplantation, altså en transplantation med patientens egne stamceller.[3] Andre studier fokuserer på særlige undertyper som diffus stor B-celle lymfom, follikulært lymfom, marginal zone-lymfom og primært mediastinalt stor B-celle lymfom.[4][5][6]
Et langtidsstudie omfatter også personer med både solide kræftsygdomme og hæmatologiske kræftsygdomme, som tidligere er behandlet med genmodificerede celler.[7] Derudover er der et studie, der ser på patienter, som får fludarabin-baseret lymfodepletion før CAR-T-behandling, altså en forbehandling, der gives før selve celleterapien.[9]
Forsøgsfaser og studiedesign
De fleste af forsøgene med Axicabtagene Ciloleucel er enten fase 2 eller fase 3.[1][4][5][6] Fase 2-studier bruges ofte til at se, om behandlingen ser lovende ud i en mindre eller mellemstor gruppe.[3][4][6]
Fase 3-studier er større og bruges ofte til at sammenligne Axicabtagene Ciloleucel med standardbehandling.[1][5] Et eksempel er ZUMA-23, hvor Axicabtagene Ciloleucel sammenlignes med standardbehandling som førstelinjebehandling ved højrisiko stor B-celle lymfom.[1] Et andet fase 3-studie ser på patienter, der får fludarabin-baseret lymfodepletion før CAR-T-behandling, og måler lægemiddeleksponering for F-Ara-A.[9]
Nogle studier er single-arm, hvilket betyder, at alle deltagere får samme behandling uden en direkte sammenligningsgruppe.[4] Andre er åbne studier, hvor både forskere og deltagere ved, hvilken behandling der gives.[3]
Hvilke resultater der måles
Det vigtigste mål i flere studier er komplet metabolisk respons (CMR), som betyder, at der ikke ses aktiv sygdom på en PET-scanning.[3][4][5][6] I nogle studier måles CMR efter 3 måneder, mens andre bruger PET/CT eller PET-MRI og vurderer resultaterne efter Lugano- og Deauville-kriterierne.[3][4][5]
Andre vigtige mål er progression-free survival (PFS), som er tiden, indtil sygdommen forværres eller patienten dør, og event-free survival (EFS), som er tiden til en vigtig hændelse, for eksempel manglende effekt eller sygdomsforværring.[1][5][8]
Et studie i indolent non-Hodgkin lymfom bruger objective response rate (ORR), altså hvor stor en andel af patienterne, der opnår en tydelig respons på behandlingen.[6] Et andet studie ser på complete response rate ved slutningen af behandlingen, hvilket betyder andelen af patienter uden målbar sygdom ved vurderingen.[10]
Der er også studier, der måler sikkerhed og bivirkninger. Et fase 2-studie bruger blandt andet forekomsten af grad 3 og 4 bivirkninger, vurderet efter CTCAE version 5, som er et system til at beskrive, hvor alvorlige bivirkninger er.[8]
Særlige studier og langtidsopfølgning
VESICANS-studiet undersøger ikke direkte kræftrespons, men beskriver extracellulære vesikler, som er meget små partikler i blodet, og hvordan de ændrer sig før og efter CAR-T-behandling samt i forhold til ICANS-grad.[2] ICANS betyder immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome, som er et neurologisk syndrom, der kan opstå efter visse cellebehandlinger.[2]
Langtidsopfølgningsstudiet ser på sene hændelser efter behandling med genmodificerede celler, herunder neurologiske lidelser, autoimmune lidelser, blodsygdomme, alvorlige infektioner og nye kræftsygdomme.[7] Hos børn og unge måler studiet også højde, vægt og seksuel modning for at følge udvikling over tid.[7]
Et andet studie undersøger, hvordan man kan styre start af andenlinjebehandling ved hjælp af cirkulerende tumor-DNA (cfDNA), som er kræftrelateret DNA i blodet.[8] Her vurderer forskerne både effekt og sikkerhed ved tidlig behandling hos patienter med DLBCL eller HGBCL.[8]
Kort overblik over de vigtigste forsøg
De mest centrale forsøg undersøger Axicabtagene Ciloleucel ved højrisiko stor B-celle lymfom i førstelinjebehandling, ved tilbagefald eller refraktær sygdom, og i sammenligning med standardbehandling.[1][5][6] Flere studier fokuserer på responsmålinger som CMR, ORR, PFS og EFS, som hjælper forskerne med at forstå, hvor godt behandlingen virker.[3][4][5][6]
Der er også studier, der ser på særlige situationer, som patienter der ikke kan få stamcelletransplantation, eller patienter der får langtidsopfølgning efter genmodificerede celler.[3][7] Samlet viser forsøgsdata, at Axicabtagene Ciloleucel undersøges i mange forskellige patientgrupper og med flere forskellige mål for effekt og sikkerhed.[1][7]
