Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Hvilke patienter er med
• Hvad man måler i forsøgene
• Forsøg ved indolent B-celle lymfom
• Forsøg ved primært CNS-lymfom
• Langtidsopfølgning efter GM T-celler
• Andre forsøg med CAR-T

Oversigt over forsøgene

De viste kliniske forsøg undersøger Lisocabtagene Maraleucel i flere forskellige kræfttyper, især lymfom, som er kræft i lymfesystemet.^[1] Nogle studier ser på behandling som første linje, mens andre undersøger patienter, hvor sygdommen er kommet tilbage eller ikke har reageret på tidligere behandling.^[1] Der er både mindre og større studier, og de er placeret i fase 2, fase 3 og fase 4.^[1]

Forsøgene er alle interventionelle, hvilket betyder, at patienterne får en aktiv behandling, og forskerne følger resultatet.^[1] De vigtigste mål er at se på effekt, sikkerhed og langtidseffekter.^[1]

Hvilke patienter er med

Et af forsøgene er for voksne med relapserende eller refraktært indolent B-celle non-Hodgkin lymfom, som omfatter folliculært lymfom og marginal zone-lymfom.^[1] Her er sygdommen enten kommet tilbage eller har ikke reageret godt nok på behandling.^[1]

Et andet forsøg er for voksne med primært CNS-lymfom, hvor CNS betyder hjernen og rygmarven.^[2] I dette studie er patienterne ikke egnede til autolog stamcelletransplantation, som er en behandling, hvor patientens egne stamceller bruges.^[2]

Der findes også et langtidsstudie, som følger voksne og børn, der tidligere har fået mindst én infusion med genetisk modificerede T-celler i et Celgene-støttet studie.^[3] Det betyder, at deltagerne ikke kun vælges ud fra en bestemt kræfttype, men ud fra tidligere behandling med denne type celleterapi.^[3]

Hvad man måler i forsøgene

Et vigtigt mål i flere studier er overall response rate, som betyder andelen af patienter, hvor kræften reagerer på behandlingen.^[1] Et andet mål er complete response rate, som betyder, at der ikke kan ses aktiv sygdom ved vurderingen.^[4]

I studiet ved primært CNS-lymfom ser forskerne på, hvor mange der får forværring af sygdommen eller dør inden for 12 måneder efter behandling.^[2] Det giver et billede af, om behandlingen kan holde sygdommen nede i mindst ét år.^[2]

I langtidsstudiet ser forskerne på sene bivirkninger, altså bivirkninger, som kommer senere efter behandlingen, samt overlevelse og om sygdommen udvikler sig.^[3] Hos børn ser man også på fysisk vækst og seksuel modning.^[3]

Forsøg ved indolent B-celle lymfom

Studiet NCT04245839 undersøger Lisocabtagene Maraleucel hos voksne med relapserende eller refraktært indolent B-celle non-Hodgkin lymfom.^[1] Det er et fase 2-studie med 232 deltagere og er godkendt til gennemførelse.^[1]

Studiets vigtigste mål er overall response rate, vurderet med PET-CT for folliculært lymfom eller CT for marginal zone-lymfom efter Lugano-klassifikationen.^[1] Det betyder, at forskerne bruger billeddiagnostik til at se, om kræften bliver mindre eller forsvinder.^[1]

Dette studie er især vigtigt, fordi det undersøger effekt hos patienter, hvor sygdommen allerede har vist sig vanskelig at behandle.^[1]

Forsøg ved primært CNS-lymfom

Studiet NCT07015242 undersøger Lisocabtagene Maraleucel som første behandling hos voksne med primært CNS-lymfom, som ikke kan få autolog stamcelletransplantation.^[2] Det er et fase 2-studie med 55 deltagere.^[2]

Det vigtigste resultatmål er andelen af deltagere, hvor kræften bliver værre, eller som dør inden for 12 måneder efter behandlingen.^[2] Forsøget undersøger dermed, om behandlingen kan holde sygdommen under kontrol i det første år efter start.^[2]

Studiet er målrettet en gruppe patienter, hvor standard behandling ikke kan bruges på samme måde som hos andre, og derfor er der behov for nye strategier.^[2]

Langtidsopfølgning efter GM T-celler

Studiet NCT03435796 er et fase 4-forsøg med 1410 deltagere og følger personer, der tidligere har fået genmodificerede T-celler.^[3] Lisocabtagene Maraleucel er en af de behandlinger, som nævnes i dette opfølgningsstudie.^[3]

Her ser forskerne på sikkerhed i meget lang tid, op til 15 år efter sidste infusion.^[3] De undersøger blandt andet sene bivirkninger, hvor længe celleproduktet bliver i kroppen, og om der opstår replication competent lentiviruses, som er viruspartikler, der i teorien kan blive aktive igen.^[3]

For børn fortsætter opfølgningen, indtil de når Tanner stadie 5, som er et mål for fuld pubertetsudvikling.^[3] Det gør studiet vigtigt for at forstå både langtidsrisici og udvikling hos yngre deltagere.^[3]

Andre forsøg med CAR-T

Et fase 3-studie, VESICANS, undersøger ændringer i extracellulære vesikler, som er små partikler frigivet fra celler, under behandling med CAR-T-celler og ved ICANS, som er neurotoksicitet relateret til immunaktiverede celler.^[4] Lisocabtagene Maraleucel er ikke navngivet i interventionslisten for dette studie, men studiet er en del af det bredere CAR-T-felt, som også omfatter lignende behandlinger.^[4]

Studiet 2023-506705-20-00 undersøger effekten af golcadomide efter anti-CD19 CAR-T hos patienter med aggressivt storcellet B-celle lymfom med høj risiko for tilbagefald.^[5] Lisocabtagene Maraleucel er en af de CAR-T-behandlinger, der indgår i interventionslisten, og studiets vigtigste mål er complete metabolic response efter 3 måneder.^[5]

Studiet 2025-523806-34-00 undersøger en strategi med glofitamab før og efter standard CAR-T-behandling hos patienter med relapserende eller refraktært storcellet B-celle lymfom.^[6] Her er Lisocabtagene Maraleucel også blandt de nævnte CAR-T-behandlinger, og det vigtigste mål er complete response rate ved afslutningen af behandlingen.^[6]