Indholdsfortegnelse
- Oversigt over Adagrasib-studier
- Hvilke sygdomme studierne undersøger
- Hvem der kan deltage
- Hvad man måler i studierne
- Studiefaser og studiedesign
- Adagrasib i kombination med andre behandlinger
- Udvalgte vigtige studier
Oversigt over Adagrasib-studier
De indsendte forsøgsdata viser, at Adagrasib bliver undersøgt i flere interventionelle kliniske forsøg, hvor forskerne aktivt giver behandlingen og følger resultaterne over tid.[1] Studierne er især rettet mod kræftformer med en KRAS G12C-mutation, som er en bestemt genændring, der findes i nogle tumorer.[1]
De fleste forsøg handler om ikke-småcellet lungekræft, men der er også studier i kolorektal cancer og andre avancerede solide tumorer.[1] Flere forsøg er allerede autoriserede, og nogle er afsluttede.[1]
Hvilke sygdomme studierne undersøger
Flere studier undersøger Adagrasib ved avanceret ikke-småcellet lungekræft, herunder både lokalavanceret og metastatisk sygdom.[2][3][4] Nogle af disse studier fokuserer på personer, der endnu ikke har fået behandling, mens andre ser på patienter, som allerede har fået tidligere behandling.[2][5]
Der er også et stort fase 3-studie i avanceret kolorektal cancer med KRAS G12C-mutation, hvor Adagrasib kombineres med cetuximab og sammenlignes med kemoterapi.[6] Et andet tidligt studie omfattede avancerede solide tumorer med den samme mutation, ikke kun lunge- eller tarmkræft.[4]
Hvem der kan deltage
Deltagelse afhænger af det enkelte forsøg. I nogle studier skal patienterne have KRAS G12C-mutation og have fået tidligere behandling, for eksempel platinbaseret behandling og immune checkpoint-hæmmer, som er en type immunterapi.[1]
Andre studier inkluderer personer, der ikke tidligere er behandlet for deres avancerede sygdom, og nogle kræver også bestemte forhold som PD-L1 ≥ 50%, som er et mål for et protein på kræftceller, der kan hjælpe med at afgøre behandling.[2] Ét studie er særligt rettet mod ældre patienter eller personer med dårligere almen tilstand, målt som ECOG PS=2 eller alder på 70 år og derover.[5]
Et andet studie omfattede voksne med avancerede solide tumorer med KRAS G12C-mutation, og et forsøg i kolorektal cancer var målrettet patienter med sygdomsprogression efter standard førstelinjebehandling.[4][6]
Hvad man måler i studierne
Et meget almindeligt mål er objektiv responsrate (ORR), som viser, hvor mange patienter der får en tydelig tumorreduktion eller forsvinden af målbar sygdom.[1][5] Flere studier bruger også progressionsfri overlevelse (PFS), som er tiden, hvor sygdommen ikke bliver værre.[2][6]
Nogle forsøg måler også samlet overlevelse (OS), som viser, hvor længe patienterne lever efter behandlingens start.[2][6] I tidlige fase 1-studier måler man desuden sikkerhed, herunder dosebegrænsende toksicitet, bivirkninger og om bivirkninger fører til afbrydelser, dosisreduktioner eller permanent stop af studielægemidlet.[3][4]
Studiefaser og studiedesign
Forsøgsprogrammet spænder fra fase 1 til fase 3 og også et studie angivet som fase 4 i dataene.[1][2][3] Fase 1-studier handler typisk om sikkerhed og om at finde en passende dosis, mens fase 2 og 3 i højere grad vurderer effekt og sammenligner behandlinger.[3][2]
Alle de viste studier er interventionelle, hvilket betyder, at deltagerne får en planlagt behandling eller kombination af behandlinger som en del af forsøget.[1] Antallet af deltagere varierer meget, fra små tidlige studier til store fase 3-studier med flere hundrede deltagere.[1]
Adagrasib i kombination med andre behandlinger
Flere studier tester Adagrasib sammen med andre kræftbehandlinger, for eksempel pembrolizumab, kemoterapi og cetuximab.[2][4][6] Nogle studier sammenligner kombinationen med placebo plus standardbehandling, mens andre sammenligner med kemoterapi eller med Adagrasib alene.[2][4]
Der findes også tidlige kombinationsstudier med andre forskningslægemidler, såsom INCB099280 eller BMS-986466, for at se, om kombinationen er sikker og virker bedre mod kræft.[3][4] I disse studier leder forskerne også efter den højeste sikre dosis eller den bedste dosis til videre test.[3]
Udvalgte vigtige studier
NCT05853575 er et fase 2-studie i ikke-småcellet lungekræft med KRAS G12C-mutation, hvor forskerne sammenligner to doseringsregimer af Adagrasib og måler objektiv responsrate.[1] Studiet omfatter patienter, som tidligere har fået platinbaseret behandling og immunterapi med checkpoint-hæmmer.[1]
2024-515698-85-00 er et stort fase 3-studie i tidligere ubehandlet lokalavanceret eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft, hvor Adagrasib gives sammen med pembrolizumab og kemoterapi og sammenlignes med placebo plus samme standardbehandling.[2] De vigtigste mål er PFS og OS.[2]
NCT04793958 er et fase 3-studie i avanceret kolorektal cancer med KRAS G12C-mutation, hvor Adagrasib plus cetuximab sammenlignes med kemoterapi i andenlinjebehandling.[6] Her måler man også PFS og OS.[6]
NCT05673187 undersøger Adagrasib hos ældre patienter eller patienter med dårligere funktionsevne, og det primære mål er ORR efter 12 uger.[5] Dette studie er vigtigt, fordi det fokuserer på en gruppe patienter, som ofte kan være sværere at behandle i almindelige kræftforsøg.[5]
NCT04613596 og NCT05609578 undersøger Adagrasib i førstelinjebehandling af avanceret ikke-småcellet lungekræft, både alene og i kombination med pembrolizumab og kemoterapi.[7][8] Disse studier bruger ORR, PFS og OS som vigtige mål for effekt.[7][8]
